Den berygtede zikavirus er formentlig en uheldig følgesvend for gravide kvinder. Virussen mistænkes for at være skyld i, at et stigende antal nyfødte i Sydamerika er blevet født med lidelsen mikrocephali, hvor hjernen ikke udvikles optimalt.
Men hvordan skal man forholde sig, hvis man har været i et zika-ramt land og gerne vil lave børn, efter man er kommet hjem?
Det var et af spørgsmålene i Videnskab.dk’s livechat om zikavirus, som blev afholdt onsdag 3. februar.
»Min kæreste og jeg har bestilt rejse til Sydamerika 5 uger i juli-august måned. Vi havde planer om at forsøge at blive gravide til sommer eller efter sommerferie. Vores spørgsmål går derfor på hvor lang ‘karenstid’, der er efter hjemrejsen. Altså, bør der gå et vis antal uger, før vi forsøger at blive gravide og i så fald hvor mange?« spurgte Anders og Emilie.
Til at besvare læsernes spørgsmål havde Videnskab.dk allieret sig med seniorforsker Anders Koch fra Statens Serum Institut.
»Vi aner det ikke helt præcist, men Sundhedsstyrelsen råder rejsende til at vente 2 måneder med at blive gravide efter hjemkomst fra et zika-land. Andre lande, f.eks. England, siger 28 dage. Reelt tror vi, at det nok biologisk passer meget godt med 28 dage eller derunder, men man har lagt en god ‘sikkerhedsmargin’ ind i Danmark, og det tror jeg både sundhedsmyndighederne og de kommende gravide kan være helt trygge ved,« svarede Anders Koch, seniorforsker på afdelingen for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut.
Zikavirus klarer sig godt i fostervæske
\ Zikavirus
Flere end 27 lande kæmper lige nu med zikavirus.
Zikavirus spredes med myggearten Aedes aegypti, som ikke kan leve i det kolde danske klima.
Virussen kædes sammen med et stigende antal nyfødte født med mikrocephali i Sydamerika.
Mikrocephali er en lidelse, hvor barnets hjerne ikke udvikles optimalt, og derfor fødes barnet med et lille hoved.
Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, at zikavirus er skyld i hjerneskader hos børn, men forskere peger på, at det er meget sandsynligt.
Forskere arbejder i øjeblikket på at udvikle en vaccine mod zikavirus, men det er endnu uvist, hvor længe der vil gå.
Den eneste forebyggelsesmetode mod zikavirus er derfor at bruge myggespray og tøj, som dækker huden.
Statens Serum Institut fraråder ikke folk at rejse til de ramte områder, men gravide kvinder anbefales at overveje om indrejse virkelig er nødvendigt.
Kilde: Statens Serum Institut
Graviditet var ikke så underligt temaet i flere af de spørgsmål, som læserne søgte svar på i livechatten. Stinna ville gerne vide, hvor sikre forskerne er på, at smitte med zika ikke kan skade fostre ved fremtidige graviditeter. Til det lød svaret:
»Vi er ikke sikre på ret meget. Der er stadig meget, vi ikke ved om zikavirus, men man har kun virus i blodet i ca. 5-7 dage, og så er det væk. Det ligger ikke ‘og sover’ eller ligger skjult i kroppen ud fra alt det, vi kan se. Så vi mener ikke, der er risiko for fremtidige graviditeter,« skrev Anders Koch.
Men hvis zikavirus kun er i blodet i fem til syv dage, hvordan kan det så være, at det bliver i fostrene længe nok til at skade dem, undrede vores læser Johannes sig over.
»Vi aner det ikke. Men man har hos nogle ganske få fostre/nyfødte med mikrocephali (hjerneskade, red.) i Brasilien fundet zikavirus enten i fostervandet eller i børnenes blod/væv i høje mængder. Normalt har man kun virus i blodet i ca. 5-7 dage, og hjerneskader udvikles ikke på 5-7 dage, så virus må have været hos/i fostret i længere tid, f.eks. måneder. Så man kunne tænke sig, at fostervæsken eller fostret er et godt sted for virus at vokse i. Men det er kun en hypotese, og fremtiden vil gøre os meget klogere,« svarede seniorforskeren.
Vaccine kan være fem år ude i fremtiden
Men hvornår kan vi så forebygge den forbandede virus med en vaccine, ville en anden læser vide. Svaret står imidlertid ikke soleklart.
»Der er meget blandede udmeldinger vedr. zikavirusvaccine. Nogen siger ét år, andre op til 4-5 år, men sagen er, at vi ved det ikke. Først skal den laves, og så skal den kunne produceres i tilstrækkelig store mængder, og vaccineproduktion er faktisk ret svær. Derfor sker der indimellem det, at man mangler vacciner mod forskellige sygdomme, fordi man kan have produktionsproblemer,« skrev Anders Koch.
Vi kan dog ånde lettet op i det kolde nord, berettede seniorforskeren. Vi får nemlig ikke brug for en vaccine, så længe vi bliver i vores eget kolde klima, hvor Aedes-myggene ikke kan leve. Og selvom der går rygter om, at virussen snart kan spredes med andre, mere almindelige myg, er der foreløbig ingen grund til bekymring, fortalte Anders Koch:
»Der er intet i den videnskabelige litteratur for øjeblikket, som tyder på, at det kan smitte via andre arter end Aedes-myggene. Så svaret er, at på nuværende tidspunkt ved vi det ikke. Det kan ikke udelukkes, men vi har ikke holdepunkter for at tro det,« skrev Anders Koch.
Zika bliver ikke en smitsom kønssygdom
Myggene har dog vist sig ikke at være den eneste smittevej. 2. februar 2016 blev USA’s første tilfælde af seksuelt overført zikavirus konstateret i Texas, og det fik en læser til at spørge, om vi kan regne med, at zika bliver den nye, helt store kønssygdom.
Det lader dog ikke til at blive tilfældet, fortalte Anders Koch.
»Det tror jeg bestemt ikke! Vi har på verdensplan siden 2008 kendskab til 2 mulige tilfælde af seksuel overførsel af zikavirus, og hos en 3. person har man fundet det i hans sæd. Så i betragtning af at op mod 1.4 mio mennesker skønnes smittet alene i Brasilien, betyder seksuel overførsel nok ikke ret meget. Hvis man ser på antallet af f.eks. klamydiasmittede i Brasilien, kan zika slet, slet, slet ikke måle sig med det!« lød meldingen fra Anders Koch.
Kan vi ikke bare dræbe alle myggene?
Så en vaccine kan ligge langt ude i fremtiden, og det er kun muligt at forebygge ved at beskytte sig mod myggene ved for eksempel at bruge myggespray og langærmede trøjer. Men kan vi ikke bare slå alle myggene ihjel og så være ude over det problem, spurgte vores læser Tjelle.
»Det er da nærliggende at tænke sig, men dels tror jeg ikke, man kan udrydde dem over hele verden, dels har det nogle virkninger i forhold til økosystemer, vi ikke kender. Endeligt kunne det være, at virus tilpasser sig andre myggearter, som så kan smitte den vej. Men det er kun spekulationer. Sagen er, at hvis man kan begrænse myggene der, hvor der lever mennesker, f.eks. i storbyer, er man kommet et godt stykke af vejen,« svarede Anders Koch.
I virkeligheden er zika heller ikke den virus, vi bør være mest bekymrede for, fortalte seniorforskeren.
»Ebola er langt farligere, influenza smitter mange hvert år og kan være dødeligt, hvis man er tilstrækkeligt svækket, og hundegalskab (Rabies) er stort set 100% dødeligt. Zikavirus er en mildere influenzalignende sygdom, bortset fra den mulige sammenhæng med fosterskader,« skrev Anders Koch.
Er man alligevel bekymret for at have taget lidt zikavirus med i bagagen fra sin rejse i Sydamerika, er der kun én måde at finde ud af, om man er smittet.
»Du kan kun vide, om det er zika, hvis du får det testet med en blodprøve. Symptomerne kan ligne meget andet, f.eks. dengue eller influenza,« lød svaret fra seniorforskeren. Der er dog ingen grund til at få nålen i armen, hvis ikke man er gravid. Virussen er nemlig ikke farlig for andet end fostre.
Du kan læse flere spørgsmål og svar – blandt andet om zikaudbruddet skyldes en genmodificeret myg – i artiklen ‘Her er videnskabens svar på jeres spørgsmål om zikavirus’.