Det er vildt: Antabus, der i årevis er blevet brugt mod alkoholisme, kan bekæmpe kræftsvulster i mus, viser ny forskning.
Her på Videnskab.dk har vi netop skrevet om det i en artikel, som lagde vægt på, at der er brug for mere forskning, før man som kræftpatient bør bede lægen om antabus.
Men hvorfor skal man egentlig vente på mere forskning?
Ifølge artiklen er der jo både et registerstudie og laboratorieforsøg, som viser, at antabus nedbryder kræftsvulster. Og antabus er desuden et godkendt og gennemtestet lægemiddel, der har været brugt i mange år.
Så hvis man lider af en alvorlig kræftsygdom, er det nok lidt svært at forstå, at man ikke bare kan få antabus lige nu og her.
Antabus virker kun måske
Grunden til, at lægen sandsynligvis ikke synes, det er en god idé at udskrive antabus, er, at lægemidlet endnu ikke er testet i forsøg, hvor man undersøger, hvordan det virker på forskellige kræftsygdomme, og hvordan det virker i kombination med de kræftbehandlinger, man allerede bruger.
»Man kan ikke ændre behandlingsvejledningen på baggrund af enkeltstående resultater. Det er da et virkelig spændende og lovende studie, men det er ikke noget, som skal slås op, som om at antabus nu virker mod kræft,« siger Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen.
»Studiet giver et signal om, at der her er en sammenhæng, som man bør undersøge nærmere, men det giver ikke dokumentation for, at antabus virker mod kræft. Enkeltstående resultater kan umiddelbart se revolutionerende ud, men er det ikke altid, når det kommer til stykket,« fortsætter han.
\ Læs mere
Afgørende forsøg mangler
De studier, forskerne fra Kræftens Bekæmpelse har lavet, er:
- et registerbaseret studie, hvor de har sammenlignet data om kræftpatienter, der fik antabus mod alkoholisme, før de fik en kræftdiagnose, men er holdt op med at tage stoffet med data om patienter, der har fået antabus, samtidig med at de har en kræftdiagnose.
- laboratorieforsøg, hvor forskerne finder en mulig biologisk mekanisme, som kan forklare, hvordan antabus dræber kræftceller.
Men før lægevidenskabelige selskaber og myndighederne kan anbefale antabus som et middel mod kræft, skal forskere lave kontrollerede, kliniske forsøg, hvor de ved lodtrækning inddeler kræftpatienter i to grupper, der enten får antabus eller placebo, samtidig med at de får deres øvrige kræftbehandling.
Kun på den måde kan man teste, om antabus virkelig virker bedre end de nuværende kræftbehandlinger, og om stoffet med fordel kan bruges i kombination med nogle af de behandlinger, der allerede er i brug.
Patienter kan få falske forhåbninger
Desuden skal der en grundig, videnskabelig gennemgang til, hvor forskere vurderer resultaterne i forhold til anden forskning.
»Før man tager en behandling i brug, skal de lægevidenskabelige selskaber og kræftlæger lave en grundig vurdering. Alle aspekter skal diskuteres nøje i faglige kredse,« siger Thomas Senderovitz og fortsætter:
»Man skal virkelig passe på med ikke at blæse den slags resultater op og give patienterne falske forhåbninger, for ude i den virkelige verden er det ikke så enkelt, som det kan se ud til i laboratoriet eller i statistikkerne.«
Antabus kan give bivirkninger
Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, er enig. Han maner også til ro.
»Det er da strålende, hvis man kan finde et kemoterapeutisk middel, der virker bedre end dem, vi har i forvejen, men det er meget sjældent, at et enkelt forskningsresultat i sig selv har stor betydning,« siger Anders Beich.
Ligesom alle andre lægemidler har antabus bivirkninger, fortæller Anders Beich, der tidligere har arbejdet som læge på et alkoholambulatorium.
»Nogle kan tåle antabus, men der er også nogle, som ikke kan tåle det. Jeg har siddet med patienter, der har fået toksisk leverskade af antabus. Den ene var ved at dø af antabus-forgiftning,« siger Anders Beich.
»Der er også nogle, som får allergiske reaktioner og meget slemt udslæt, som man så skal have stærk hormoncreme mod. Antabus kan også give tarmproblemer hos nogle,« fortsætter han.
Udslæt og problemer med tarmen er måske billigt sluppet, hvis man har en uhelbredelig kræftssygdom.
Men som læge er man nødt til at vide, hvordan antabus virker på forskellige typer kræft, hvor høj dosis patienterne skal have, samt hvilke skadevirkninger stoffet kan have, hvis man giver det sammen med andre lægemidler mod kræft, før man kan tage det i brug.
Lægerne kan kun sige: »Vent«
Når historier som den om, at antabus kan bekæmpe kræft, kommer i medierne, får de praktiserende læger travlt.
»Der kommer sikkert til at ske det, at en masse patienter kommer til os og spørger efter antabus. Så tager vi selvfølgelig en god snak og siger til patienten, at vi ikke kan bruge antabus til behandling af kræft, før der er bedre evidens for, at det er en effektiv og sikker behandling,« siger Anders Beich.
»Men vi vil da helst være fri for, at patienterne har falske forhåbninger, og den slags konsultationer med rådgivning og beroligelse koster samfundet penge og tager tid fra andre patienter, der har brug for vores hjælp,« fortsætter han.
Ingen vil finansiere kliniske forsøg
Der mangler kliniske forsøg på mennesker, før man kan begynde at bruge antabus i kræftbehandlingen, bekræfter professor Jiri Bartek, som står bag forskningen, der viser, at antabus i laboratoriet kan slå mus’ kræftsvulster ihjel.
»En ting er klart: Vi er alle enige om, at næste skridt bør være, at vi laver kliniske forsøg, og det siger vi klart og tydeligt, hver gang vi udtaler os i medierne,« skriver Jiri Bartek i en mail til Videnskab.dk.
Problemet er, at ingen hidtil har været interesseret i at finansiere de nødvendige forsøg. Lægemiddelindustrien er ikke interesseret i at kaste penge efter det, fordi patentet på antabus forlængst er udløbet, og selvom Jiri Bartek og kolleger har søgt i to-tre år, har offentlige og private fonde også afvist.
»Vi har kun fået én bevilling, og det er ikke nok til at gennemføre et eneste af de kliniske forsøg,« skriver Jiri Bartek og fortsætter:
»Nogle kræftpatienter har desværre ikke tid til at vente, så det er virkelig beklageligt, at vi indtil videre er blevet mødt med så lidt entusiasme fra fondene. Måske kan omtalen af vores nye resultater få dem til at overveje det igen.«
