Pavens videnskabsfolk undersøger mirakler

En fattig mand og hans femårige søn steg op i deres lille båd og roede ud i lagunen for at fiske. Heldet var ikke med dem, den dag på Orinoco-floden ved byen ’Caicara del Orinoco’ i Venezuela.

Pludselig skreg den lille dreng. En piratfisk hoppede sprællende rundt i båden. Drengen havde snuppet den op fra vandet og forsøgt at dræbe den ved at slå den mod bådens side – præcis som han havde set sin far gøre. Men han havde ikke kræfter nok til at dræbe det bidske bæst. Dets barberbladsskarpe tænder havde fået fat om drengens venstre lillefinger, som den havde hapset af og slugt.

Hurtigt forbandt faren den blødende fingerstump med sin skjorte. Så dræbte han fisken. Da de kom hjem, parterede han det lille udyr og fandt fingeren i dets mave. Desværre havde Dr. Gomez – lægen på ’Maria Rosa Molas Sundhedscenter’ – ikke tid til at se på drengens finger lige med det samme.

I ventetiden blev den lille døde finger lagt for sig selv på et bord. Uden nogen opdagede det, kravlede myrer op og begyndte at mæske sig i den.

Det var derfor en meget medtaget finger Dr. Gomez forsøgte at sy fast på den lille dreng, William. For at det ikke skulle være nok, så var operationsforholdene meget primitive. Så selv hvis fingeren – mod alle odds – ville gro sammen med hånden, ville den blive stiv og følelsesløs.

Dr. Gomez vidste, at chancen for succes var minimal. Så han anbefalede, at den lille drengs forældre skulle bede til sundhedscentrets afdøde grundlægger, Maria Rosa Molas, for at operationen skulle lykkedes. Det gjorde de – og det virkede.
Williams lillefinger voksede i hvert fald flot fast på hans hånd. Og alle sener og nervetråde forbandt sig perfekt. Han fik fuld følsomhed og førlighed i fingeren.

Udførte død nonne et mirakel på Jorden?

Episoden udspillede sig i 1981. Men æren for den fuldstændige helbredelse tilfaldt umiddelbart nonne Maria Rosa Molas, der var død hundrede år forinden – i 1876. Fra døden hjalp grundlæggeren af nonneordnen ’Hermanas de Nuestra Señora de la Consolación’ den fattige lille dreng. Det var i hvert fald lægens og forældrenes opfattelse.

Mange skeptiske mennesker vil sikkert mene, at hele historien lyder for utrolig til at være sand. Den lyder som en historie fra Biblen – som et ’mirakel’.

Netop det ord tog den lokale katolske biskop da også i sin mund, da han hørte om forløbet. For ingen lokale læger kunne forklare hændelsen.

Biskoppen så det derfor en mulighed, at Maria Rosa Molas faktisk var en kristen helgen, der befandt sig hos Gud og derfor kunne udrette mirakler på Jorden.

Den lokale kirke sørgede for, at historien nåede ørerne på de kardinaler, der leder den katolske kirke fra Vatikanet i Rom. De kunne nemlig sætte ’mirakelkommissionen’ på opgaven.

Pavens ’CIA’ sikkerhedstjekker helgener

Siden 1500-talllet har kardinalerne kunnet indkalde ’mirakelkommissionen’ – en særlig task-force bestående af lægevidenskabsfolk, der undersøger, om en påstået helgen virkelig kan stå bag et mirakel.

Det fortæller doktor i teologi Niels Christian Hvidt. Han har forsket i mirakler og mirakelkommissionen ved ’Helbred, Menneske og Samfund’, Syddansk Universitet.

»Der har været snak om, at Vatikanet har en slags ’CIA’, der undersøger angivelige mirakler. Det kan der til en vis grad være noget om.«

»Mirakelkommissionen kanoniserer helgener i den katolske kirke. Den bliver sendt ud for at undersøge, om et menneske kan kåres til helgen eller ej. Helgener er nemlig en alvorlig sag for kirken, og derfor skal de undersøges med de nyeste videnskabelige metoder,« siger Niels Christian Hvidt.

Mirakelkommissionen bruger de nyeste metoder

Når kommissionen skal afgøre, om der kan være tale om et mirakel, indsamler den vidneudsagn og laver målinger på den helbredte person. Målingerne bliver foretaget efter almindelige, videnskabelige forskrifter.

»Mirakelkommissionen består af læger, der bruger de mest moderne redskaber til at finde en forklaring på, hvorfor en person er blevet helbredt.«

»Er der tale om en hjernesvulst, der er forsvundet efter bøn, undersøger lægerne patientens journal og scanningsbilleder fra før og efter, tumoren forsvandt,« fortæller Niels Christian Hvidt.

Inddrager eksterne specialister

I alt er mellem 80 og 90 læger tilknyttet Vatikanets mirakelkommission. De er alle dygtige videnskabsfolk, og de er ikke nødvendigvis katolikker.

Når et muligt mirakel bliver indrapporteret til Vatikanet, indeholder det vidneudsagn fra forbløffede lokale læger, der ikke kan se en naturlig forklaring på fænomenet.

Kardinalerne bringer vidneudsagnene til mirakelkommissionen, der sender en delegation ud til det sted, hvor det uforklarlige skete. Lykkes det ikke delegationen at finde en tilfredsstillende videnskabelig forklaring på det sære fænomen, kan de inddrage eksterne eksperter.

»De gør alt, hvad de kan, for at komme med en forklaring på det, der er sket. På et tidspunkt kan det være, de må de give op, og så bliver sagen overtaget af Vatikanets teologer.«

»Så må de se, om særlige religiøse forhold – for eksempel tillid og bøn – er til stede i vidnesbyrdene. Er de religiøse forhold det, udgør de sammen med hændelsens uforklarlighed miraklet,« fortæller Niels Christian Hvidt.

Mirakler er ’helgen-beviser’

I Venezuela kunne mirakelkommissionen ikke finde en naturlig forklaring på, at Williams finger genvandt fuld følsomhed. Lægerne måtte derfor overdrage sagen til Vatikanets teologer.

De lærte mænd vurderede vidnebeskrivelserne. Og de vurderede, om helbredelsen i virkeligheden kunne skyldes magi, eller om den var en dæmons værk. Det var der intet, der tydede på.

Til sidst konkluderede teologerne derfor, at den afdøde nonne, Maria Rosa Molas, efter alt at dømme var hos Gud. Det var derfor, hun kunne give den fattige familie en hjælpende finger.

»Det er en 500 år gammel tradition, at den katolske kirke beder Gud om en bekræftelse på, at et afdødt menneske faktisk er helgen.«

»Man går ud fra, at helgener befinder sig hos Gud. Derfor kan mennesker på Jorden få en helgen til at hjælpe sig: ’Kære Moder Teresa, vil du ikke nok bede for mig, at min datter bliver rask’.«

»Bliver bønnen hørt, så er det udtryk for, at Moder Teresa faktisk er hos Gud. Den katolske kirke ser det som et ’empirisk’ bevis for, at hun er saglig og derfor kan helgenkåres af paven,« fortæller Niels Christian Hvidt.

Mørke kræfter kan stå bag det uforklarlige

En helgenkåring behøver dog ikke være i hus, bare fordi en sag bliver overdraget til teologerne. Det er almindelig procedure, at teologerne først – som i historien fra Venezuela – vurderer, om mørke kræfter stod bag det uforklarlige fænomen.

»’Et mirakel’ er et teologisk begreb, som forudsætter, at den gode Gud har grebet ind. Men som klassisk katolsk teolog kan man også tænke sig, at magi eller onde kræfter bevirker, at der sker usædvanlige ting.«

»At noget er uforklarligt, gør det ikke automatisk til et mirakel,« siger Niels Christian Hvidt.

Teologerne forholder sig altså også kritisk til de vidnesbyrd, som de bliver præsenteret for. Men ud fra nogle helt andre kriterier end lægerne i mirakelkommissionen – nemlig religiøse kriterier.

»Teologerne kan gå ind på den præmis, at det er Gud, der har skabt den effekt, som naturvidenskaben ikke kan forklare. De er åbne for, at Gud kan virke ind i den her verden – og at han i nogle tilfælde også gør det. Det er derfor, teologerne kan give en anden forklaring på mysteriet end lægerne,« fortæller Niels Christian Hvidt.

Mirakelkommissionen bruger videnskaben utraditionelt

Vatikanet forsøger at adskille videnskab og religion i helgenkåringsprocessen. Men man kan alligevel kritisere Mirakelkommissionens arbejde. Dens brug af videnskabens metoder er nemlig temmelig utraditionel.

»Mirakelkommissionens arbejde kan vække anstød, fordi det bygger på empiriske, videnskabelige metoder, brugt med ’omvendt fortegn’,« siger Niels Christian Hvidt.

• Normalt forsøger videnskabsfolk at finde belæg for, at naturen er indrettet på en helt speciel, lovmæssig måde. De forsøger at finde sikker viden. For eksempel, at dinosaurerne igennem evolutionen udviklede vinger og blev til fugle.
  
• Men mirakelkommissionens opgave er en anden. Den er sat i verden for at finde belæg for det modsatte. Altså, at der faktisk eksisterer fænomener, som man ikke kan komme med en naturlig forklaring på.

»Man bruger normalt naturvidenskabelige metoder til at forklare ting. Men mirakelkommissionen bruger dem til at sandsynliggøre, at noget ikke kan forklares. Videnskaben bliver så at sige brugt omvendt,« siger Niels Christian Hvidt

Kan blive presset af Vatikanet

Der er risiko for, at mirakelkommissionen – bevidst eller ubevidst – overser naturlige forklaringer på de forbløffende helbredelser. Simpelthen fordi videnskabsfolkene føler sig presset af deres arbejdsgiver, Vatikanet, som gerne vil kunne kåre en helgen i ny og næ.

Den katolske kirke kan nemlig kun kåre helgener, hvis kommissionen ikke finder forklaringer på de mysterier, den undersøger. Og helgen-kåringer spiller en stor rolle i den katolske kristendom.

Kritikken til trods mener Niels Christian Hvidt dog, at kommissionens arbejde er sobert, ud fra de givne forudsætninger.

»De gør et meget grundigt stykke arbejde. Det er jeg ikke i tvivl om. Det er helt forkert, hvis man tror, at de bruger middelader-metoder til at undersøge de her ting i dag,« siger Niels Christian Hvidt.

Paven gjorde nonne til helgen

Mirakelkommissionen og Vatikanet har – ud over miraklet med lille Williams forgnaskede finger – også godkendt, at nonnen Maria Rosa Molas står bag to andre mirakuløse helbredelser.

Derfor udråbte pave Johannes Paul II, den 11. december 1988, Maria Rosa Molas til helgen fra Peterskirken i Rom.

Hun er ikke alene hos Gud. Siden 1500-tallet har mirakelkommissionen og Vatikanets teologer godkendt omkring 1.200 tilfælde af mirakler.

Hvor mange de har afvist står hen i det uvisse.