Nikotinposer skaber »formentlig større« afhængighed end cigaretter, advarer nikotin- og tobaksforsker Charlotta Pisinger, der giver sine råd til nikotinstop i artiklen her.
Du kan få dit fix, mens du sidder foran computeren, i bussen eller til undervisning. Det brænder ikke i lungerne og stinker ikke af røg, der sætter sig i tøjet og tapetet.
Flere og flere danskere bruger tobaksfri nikotinposer. Og for flere unge begynder nikotinbrugen med, at de skubber den lille hvide pose op under overlæben eller ud i kinden.
Men et problem trænger sig på: Nikotinposer indeholder langt mere nikotin end cigaretter.
Større mængder nikotin er lig med større afhængighed. Derfor er det sandsynligvis sværere at stoppe med at bruge nikotinposer end cigaretter, fortæller nikotin- og tobaksforsker Charlotta Pisinger til Videnskab.dk:
»Afhængigheden af nikotinposer er formentlig større end med cigaretter. Blandt andet fordi du kan tage dem hvor som helst, nogle indeholder meget nikotin, og det er nemmere at få tilbagefald,« siger Charlotta Pisinger, der er professor i nikotin- og tobaksforebyggelse på Københavns Universitet.
Tobaksforskeren giver her i artiklen ni gode råd til, hvordan du bedst kvitter nikotinposerne.
For det første dur det ikke, at du fedtspiller og tager en lidt nølende, halv beslutning om, at du… måske… bør… prøve… at overveje… at stoppe.
»Det SKAL være en stor beslutning,« siger Charlotta Pisinger.
»Den skal tænkes godt igennem ligesom andre store beslutninger; at købe en lejlighed, eller hvem man gifter sig med. For det er altafgørende, at du har en klar og tydelig motivation med at stoppe. Ellers vil man ikke lykkes med det,« fortsætter hun.
Motivationen kan være, alt fra at man vil veksle nikotin-udgifterne til et kørekort eller en stor rejse. At man vil have en flot hud. Har lovet sin kæreste det. Eller, at man slet og ret ikke vil skade sin hjerne og sin krop. Det er helt individuelt.
At du skal være målrettet og topmotiveret, lyder måske selvindlysende. Men det hænger sammen med, hvor vanvittigt svært det kan være at lægge nikotindåsen på hylden.
»Man vil i den første tid få abstinenser, som for nogle kan føles rigtig, rigtig ubehagelige,« påpeger Charlotta Pisinger:
»Udover at mange vil få en enorm nikotintrang, der næsten gør en besat oven i hovedet, får mange svært ved at koncentrere sig og oplever at blive rastløse, urolige, irritable, opfarende og hidsige. Mange vil også blive nedtrykt, fordi hjernen har vænnet sig til at få endorfiner gennem nikotin. Den skal i gang med at opbygge sin egen produktion af lykkestoffer igen«.
Afhængighed og abstinenser opleves på to måder: fysisk og psykisk.
Det vil typisk tage op til flere uger - hvor længe er individuelt - før din krop og hjerne rent fysisk har »afgiftet« sig og skillet sig helt af med nikotinen, forklarer Charlotta Pisinger:
»Man skal indstille sig på, at kroppen går i gang med en afgiftningsfase, når man stopper, og den kan være ubehagelig. Mange siger, at de slet ikke kan holde ud at leve med abstinenserne.«
»Men man skal huske på, at det kommer i bølger og ikke varer resten af livet. Det er vigtigt at forstå, at ens krop har været forgiftet, og det tager lidt tid, før den bliver normal igen.«
Den psykiske afhængighed kan tage endnu længere tid - oftest flere måneder - at vænne sig af med.
»Mange har brugt nikotinen som en krykke, hver gang noget har været svært: Hvis man har skændtes med kæresten, er stresset i skolen eller på arbejde. Ulempen er, at ens hjerne er blevet endnu dårligere til at takle stress. Derfor kan det tage lang tid at vænne sig til ikke at tage nikotin, hver gang noget gør ondt,« siger Charlotta Pisinger.
Hvis du er super duper målrettet, tænker du måske, at du da skal ride videre på den bølge og kassere alle dine nikotinposer i dette sekund.
Men det kan ifølge Charlotta Pisinger være en dårlig idé. Hvis du sætter for store mål for dig selv, som du ikke kan overholde, vil du opleve nederlag, og det skader motivationen:
»En god ide er at drosle ned i små bider. Få kan overskue, at man fra den ene dag til den anden siger, at man aldrig nogensinde skal have nikotin igen,« lyder det fra nikotin- og tobaksforskeren, der giver et bud på en nedtrapningsstrategi:
Skru langsomt ned for brugen i et par uger og sæt en fast stopdato i kalenderen:
»Sig for eksempel til dig selv, at du ikke må tage en nikotinpose før klokken 10 om formiddagen, og at du ikke må tage en pose efter klokken 20 om aftenen. Brug det som en øvelse i nogle uger, inden du endelig stopper.«
»Men at stoppe 100 procent efter et par uger er vigtigt. Skriv stopdatoen ned i din kalender og hold fast i den.«
Det lidt ujævne humør, som nikotin-abstinenserne leder til, kan nok påvirke dine omgivelser.
Derfor er det en god idé at fortælle (advare!) dine venner, familie og kolleger om, at du er ved at lægge nikotinen på hylden.
»Det er vigtigt, at man kan få opbakning og forståelse fra sine omgivelser. De skal vide, at man er i gang med noget svært, og at det er derfor, at man kan blive lidt mere pirrelig og opfarende i en periode,« forklarer Charlotta Pisinger.
I Danmark er det lovligt at købe nikotinposer, som mange lidt misvisende kalder ‘snus’.
Snus, tyggetobak og nikotinposer minder meget om hinanden. Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.
Snus og tyggetobak er tobak, som er doseret i små portionsposer. Poserne placeres direkte i munden. De frigiver ikke røg, og derfor kaldes de ofte ‘røgfri tobak’.
Nikotinposer ligner snus og tyggetobak. Det er små hvide portionsposer, som består af plantefibre tilsat salte, smagsstoffer og nikotin. De bruges på samme måde som snus, men indeholder altså ikke tobak. De er lovlige at sælge i Danmark.
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)
Alkohol og fest hænger - for rigtig manges vedkommende - sammen med nikotin og dårlig dømmekraft.
Derfor er det ifølge Charlotta Pisinger »en rigtig god ide« at holde en pause fra fester i de første uger af afvænningen fra nikotin:
»Man bør faktisk helt lade være med at drikke alkohol. Man slipper kontrollen og hæmningerne, når man drikker alkohol, og så går det galt,« siger professoren og tilføjer:
»Hvis man også kan omgås med venner, der ikke ryger eller bruger nikotin, så bør man også gøre det de første uger eller den første måned. Det vil gøre et stop lettere.«
Ifølge Charlotta Pisinger er der tre faktorer, der har størst betydning for, at du lykkes med at droppe nikotinen:
Når du er gået i gang med at stoppe, vil du sikkert savne den stærkt opfriskende følelse, som en 'skive' (slang for nikotinposer) giver i din mund.
Med små, stærke mintpastiller kan man få en lignende effekt, fortæller Charlotta Pisinger:
»Det kan være de her Fisherman's Friend eller nogle andre. Mintpastillerne må gerne svie og brænde lidt i munden. De fleste er sukkerfri, så man bliver heller ikke fed af dem. Så hvis man går og trænger til at putte noget i munden, er det en god substitut.«
»Det er i al fald langt bedre end at proppe sig med chokolade. For så tager man på i vægt og bliver deprimeret, og så risikerer man at bruge nikotin igen,« siger hun.
Når nikotintrangen kommer buldrende, er det dog ikke altid, at en mintpastil kan afværge den. Men der er også andre måder at holde den stangen:
»For det første skal man huske, at nikotintrangen kun varer nogle minutter, og så går den over. Man skal se det som en ve. Det er enormt ubehageligt og smertefuldt, men det går over,« siger Charlotta Pisinger.
Et andet mere fysisk råd er, at få kroppen i gang og pulsen op, når trangen melder sig:
»Mange har glæde af lige at lave 20-30 squats eller armbøjninger, når de har nikotintrang. Så forsvinder trangen, og kroppen finder ro. Hvis man ikke lige står et sted, hvor man kan dyrke motion, kan man altid gå ud på toilettet og tage nogle push-ups,« lyder det fra professoren.
Du kender måske følelsen af, at du anstrenger dig lidt mere, hvis du løber om kap med en ven eller er investeret i en quiz.
Mange udfordringer bliver sjovere, hvis man ser det som et spil, en leg eller en konkurrence. Det samme gælder for nikotinstop:
»De fleste mennesker kan overvinde ubehag, hvis de bare har et mål med det. Piger bruger epilator, der flår 100 hår ud af benene ad gangen. Det gør rigtig ondt. Drenge pumper jern og overvinder sig selv, hvis de skal,« siger Charlotta Pisinger:
»Så i stedet for at føle selvmedlidenhed over, at man skal undvære sin nikotin, skal man se det som en 'challenge'; en udfordring, man skal klare. Derfor er det også en rigtig god ide at stoppe sammen med en ven eller flere, så man kan presse hinanden lidt.«
Hvis du ikke er dagbogs-typen, ligger det dig nok lidt fjernt at gribe et stykke papir og en blyant og begynde at skrible dine tanker ned.
Men i forbindelse med nikotin-neddroslingen kan det være effektivt at finde den gode gamle notesblok frem, lyder det fra Charlotta Pisinger:
»Det en god ide at skrive ting ned, fordi i det øjeblik, hvor man skriver ting ned, er det blevet til mere end bare en flygtig tanke. Så at se det på print er enormt vigtigt,« påpeger hun.
Det kan være ens motivation for at stoppe, man kan skrive ned og hænge op, så den fungerer som en reminder om, hvorfor man gør det her. Men det kan også være ens proces: Hvornår har du været ekstra god, selvom det var svært? Hvornår er du faldet i?
Ingen af de ovenstående råd kan stå alene, og der er generelt ingen genveje til at kassere nikotinen. Det er en svær proces.
»Man kan klare meget selv og med hjælp fra sine venner. Men hvis det ikke lykkes, så synes jeg, at man skal have fat i en professionel rådgiver,« lyder det sidste råd fra Charlotta Pisinger.
Derfor skal man heller ikke være for stolt til at få professionel hjælp. Chancen for at blive helt nikotinfri er meget større, hvis man får hjælp. For eksempel kan man få gratis hjælp hos en stoprådgiver.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
