Rygning er det største folkesundhedsmæssige problem i Danmark. Det skønnes, at rygning er en medvirkende årsag til hvert femte dødsfald. Ikke nok med at rygere gennemsnitligt lever i kortere tid – de er samtidig i større risiko for at leve flere år med langvarig sygdom.
Næsten hver femte af de 15-årige ryger af og til, mens en ud af 20 i denne aldersgruppe ryger hver eneste dag. Det er et problem, fordi rygning i teenageårerne ofte fører til rygning i voksenårene.
\ Historien kort
- I et forsøg på at afholde unge fra at ryge har Kræftens Bekæmpelse udviklet X:IT-programmet.
- Hos de unge i folkeskolens ældste klasser, der har været igennem forløbet, ses en markant forskel i antal rygere.
- Skoler, hvor kun nogle af X:IT-tiltagene er implementeret, har flere rygere, så nu bliver indsatsen skærpet.
Hele 80 procent af de voksne rygere er netop startet med at ryge i teenageårene, og kommer man igennem disse år uden at begynde at ryge, er risikoen for at starte senere hen derfor markant mindre.
Så hvordan får vi de unge til at lade være med at begynde med at ryge?
Rygeforebyggelse der virker
Til lige præcis det formål har Kræftens Bekæmpelse udviklet en intervention, som vi i Center for Interventionsforskning har evalueret.
X:IT er en skolebaseret indsats, der har til formål at reducere andelen af rygere med 25 procent over en treårig periode (7.- 9. klasse). Rigtig mange unge i denne aldersgruppe eksperimenterer med rygning, og andelen af rygere stiger markant fra 7. til 9. klassetrin.
Det er derfor vigtigt at sætte fokus på at forebygge rygning netop i denne aldersgruppe.
X:IT giver de unge viden om rygningens skadelige virkninger og styrker deres evne til at modstå presset til at ryge. Samtidig skal X:IT sikre, at de unge i dagligdagen færdes i et røgfrit skolemiljø, hvor hverken elever eller lærere ryger (se mere i boksen under artiklen).
\ Læs mere
I perioden 2010 til 2013 evaluerede vi effekten af X:IT i et stort forskningsprojekt med 94 skoler (51 indsatsskoler og 43 sammenligningsskoler) fra hele landet. I begyndelsen, undervejs og bagefter spurgte vi elever og lærere om deres rygevaner, holdninger til rygning og meget mere.
Resultaterne viser en overordnet rygeforebyggende effekt på 18-25 procent. X:IT bidrager altså til at op mod hver fjerde af de, der ellers ville være begyndt at ryge, forbliver røgfri.
Der er stort set lige så mange rygere (10,1 procent) på X:IT skoler, som har implementeret et enkelt af indsatselementerne, mens den absolut laveste andel af rygere ses på skoler med fuld implementering (5,5 procent).

Behov for bedre implementering af X:IT
Evalueringen viser imidlertid også, at kun en fjerdel af skolerne implementerer de tre indsatselementer i projektet, sådan som de var tiltænkt fra Kræftens Bekæmpelses side. Med andre ord implementerer 75 procent af skolerne blot dele af elementerne, men ikke det hele.
Det er rigtig ærgerligt, når vi samtidig kan se, at skoler med god implementering faktisk er i stand til at forebygge så mange som 50 procent af de nye rygere.
\ Læs mere
Figuren nedenfor viser andelen af elever, der ryger, delt ind efter hvor mange af interventionens indsatselementer skolen har implementeret.
Som det ses af figuren er der efter første års intervention 11,8 procent rygere på skoler, som har fulgt den almindelige lovpligtige forebyggelsesundervisning. Der er stort set lige så mange rygere (10,1 procent) på X:IT skoler, som har implementeret et enkelt af indsatselementerne, mens den absolut laveste andel af rygere ses på skoler med fuld implementering (5,5 procent).

Virker dårligst på dem, der har mest brug for det
Det er jo godt, at vi nu har en grundig evalueret dansk indsats, der kan forebygge rygning blandt de unge.
Interventionen X:IT kører videre på skoler rundt om i landet. Ud over den store udfordring med at sikre god implementering på skolerne, søger vi nu at finde ud af, hvorvidt vi kan få X:IT til at virke lige godt for alle.
En af pointerne med skolebaserede interventioner er netop, at vi gennem disse kan nå en bred målgruppe på tværs af alle befolkningsgrupper, herunder også forskellige socialgrupper.

I forbindelse med evalueringen af X:IT har det gennem interviews med lærere, elever og forældre vist sig, at indsatsen i sin oprindelige form ikke appellerede lige godt til alle.
Specielt forældre og børn af lavere social status angav, at de ikke synes, materialerne appellerede til dem. Eksempelvis kunne forældrene ikke genkende sig selv og deres børn i billedmaterialet, ligesom de oplevede, at sproget ikke i tilstrækkelig grad henvendte sig til dem.
Det er alt andet lige et problem, når vi samtidig ved, at det netop er i denne gruppe, man finder den største andel af rygere.
Ny evaluering er lettere at gå til
Fra august i år og de næste tre år frem evaluerer vi i Center for Interventionsforskning igen X:IT. Denne gang med henblik på at se, om vi kan opnå samme forebyggende effekt i alle sociale grupper – eller faktisk helst størst effekt i de lavere socialgrupper – for dermed at hjælpe til at mindske den sociale ulighed i rygning.
Indsatselementerne er rettet til på baggrund af den første evaluering. Blandt andet er sprogbrugen ændret og hjemmesiden optimeret. Eksempelvis er det, der tidligere hed ‘røgfri dialog’ ændret til ‘snak om tobak’, og den ‘røgfri kontrakt’ er blevet til en ‘røgfri aftale’. Endvidere er materialerne rettet til, således at de nu gerne skulle være lettere for lærerne at gå til og dermed lettere at implementere.
Flere røgfri skoler i fremtidens Danmark
I evalueringen deltager 48 skoler fra hele landet med deres 7. klasser. Alle skolerne kører X:IT, og vi sammenligner denne gang effekten for de forskellige socialgrupper. Der er derfor ingen sammenligningsgruppe.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Eleverne har besvaret spørgeskemaer om deres rygevaner (og meget andet) i begyndelsen af skoleåret 2017/2018. De samme elever følges over tid og spørges igen i slutningen af 7., slutningen af 8. og slutningen af 9. klasse.
I evalueringsperioden spørger vi også lærerne om forskellige karakteristika ved skolerne, ligesom vi følger deres implementering af X:IT tæt. Spørgeskemaundersøgelserne følges op af kvalitative procesevalueringer, således at vi kan lære mere om nogle af mekanismerne bag X:IT, og hvorfor det nogle steder lykkes godt og andre steder knap så godt med implementeringen.
Håbet er, at X:IT i fremtiden står som en endnu mere effektiv rygeforebyggende indsats til grundskolerne – en indsats, der virker for alle elever uanset baggrund.
Og at endnu flere danske skoler får mod på at starte X:IT op, så vi i fællesskab kan arbejde henimod et mere røgfrit Danmark.
\ Kilder
- X:IT-indsatserne
- Evalueringen af X:IT
- Skolebørnsundersøgelsen
- X:IT i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om tobak
- Minirapport om X:IT: ‘X_IT – en rygeforebyggende indsats i folkeskolen’, Statens Institut for Folkesundhed (2017)
- ‘High impact of implementation on school-based smoking prevention: the X:IT study-a cluster-randomized smoking prevention trial’, Implementation Science (2016), doi: 10.1186/s13012-016-0490-7
- ‘Effects of the X:IT smoking intervention: a school-based cluster randomised trial’, International Journal of Epidemiology (2015), doi: 10.1093/ije/dyv145
- ‘Design of a school-based randomized trial to reduce smoking among 13-15 year olds, the X:IT study’, BMC Public Health (2014), doi: 10.1186/1471-2458-14-518
- Lotus Sofie Basts profil (Statens Institut for Folkesundhed)