Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

Den franske sommerhede tærer på både krop og humør under Tour de France – hos nogle ryttere mere end andre.

Cykelryttere reagerer forskelligt på høj varme. Hos nogle medfører varmen en væsentlig forringelse af udholdenheden. (Foto: Shutterstock)

Ernst Albin Hansen

Lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

18 juli 2019

Forskerzonen

Sport

Tour de France

Det er normalt, at det er varmt, ja endog meget varmt, i Sydfrankrig i juli måned. Uheldigvis for rytterne i Touren falder tidspunktet sammen med den periode, hvor løbet afvikles.

Selvom man til en vis grad kan tilvænne sig varmen, som beskrevet i en tidligere Forskerzonen-Tour-artikel, trætter varmen generelt rytterne. Ligesom du måske kender det fra dig selv.

Det skyldes blandt andet, at varmen belaster termoreguleringen, hvilket påvirker hjertekredsløbssystemet, hjernefunktionen, lungeventilationen og energiomsætningen i musklerne.

Varmen tærer på både krop og psyke

Emnet er beskrevet i en oversigtsartikel fra 2014. Her beskrives det, at akut udsættelse for varme blandt andet medfører træthed i centralnervesystemet med psykologiske udfordringer til følge.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det kan resultere i, at man i sidste ende præsterer dårligere.

De psykologiske udfordringer kan blandt andet omfatte en forringelse af humøret og en reduktion af smertetærsklen.

Forskerne sammenstillede også 11 studier og kom frem til, at en akut stigning på ca. 20 grader i omgivelserne medfører en ca. 11 procent reduktion af den maksimale iltoptagelse, som afspejler konditionen.

Det er en væsentlig forringelse, som ikke kan undgå at påvirke en cykelrytters udholdenhed.

Varmeudfordringen er forskellig fra rytter til rytter

Man kunne måske tro, at alt dette ikke spiller så stor en rolle, når samtlige ryttere som bekendt er udsat for det samme vejr.

Men her skal man huske på, at rytterne ikke responderer ens på de påvirkninger, de udsættes for. Der vil med andre ord være tale om store individuelle forskelle.

Nogle ryttere vil stort set ikke være påvirket af at skulle cykle i meget varme omgivelser, mens andre ryttere vil være meget plaget af præcis det samme.

LÆS OGSÅ: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

LÆS OGSÅ: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

12. etape - 18. juli – bjerge

Dagens ret består af smukke pyrenæiske bjerge bestående af toppene Peyresourde og La Hourquette d’Ancizan. Den er 209,5 kilometer lang og har to stigninger, hvor de bedste bjergryttere får en chance for at markere sig.

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.

Alle årets artikler finder du her:

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Kilder

Annonce:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk