Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer

Forestil dig, at du kan undgå brystkræft ved at svømme et par gange om ugen. Eller mindske risikoen for at få et tilbagefald af tarmkræft, fordi du løfter vægte i 3 gange 10 minutter hver dag.

Det kan være den slags anbefalinger, som kan springe ud af et arbejde, som amerikanske forskere præsenterer i detaljer til efteråret.

»Motion kan nedsætte dødelighed med 30%«

Meldingen på en konference lyder, at videnskabelige artikler senere på året vil komme med bud på, hvor meget forskellige typer motion beskytter mod forskellige kræftformer.

Målet er senere at komme med bud på, hvordan man specifik skal motionere for at sænke sin risiko for at blive ramt kræft, blive syg igen eller dø af sin kræftsygdom.

Efterhånden er nemlig lavet så meget forskning i sammenhængen mellem motion og kræft, at det er på tide at blive mere konkrete og få læger til at tage motion alvorligt som et helbredende middel.

Sådan lød budskabet fra professor Kathryn H. Schmitz for nylig på en konference i Prag, som Videnskab.dk var inviteret med til.

»Jeg vil gerne fremhæve kræft i bryst, tyktarm og prostata. Her ser det ud til, at motion nedsætter dødsrisikoen med 30 procent eller mere, efter man har fået konstateret sygdommen.«

»Vi taler altså ikke bare 1-2 studier; og der kommer mere og mere evidens til,« sagde Kathryn H. Schmitz, professor i folkesundhedsvidenskab ved det amerikanske universitet Penn State, på konferencen ECSS i Prag.

LÆS OGSÅ: Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med

Motion mod særligt syv kræftformer

Kathryn H. Schmitz har udgivet over 200 videnskabelige artikler om blandt andet motion og kræft. Hun står i spidsen for en arbejdsgruppe under American College of Sports Medicine (ACSM), som kommer med kræftanbefalingerne til efteråret.

Kathryn H. Schmitz fremlagde specifikke tal på konferencen, men bad om, at de bliver holdt fra offentligheden, indtil de har været gennem peer-review – fagfællebedømmelse – hos et tidsskrift.

Helt overordnet nævnte hun dog syv kræftformer, som hun mener, motion ser ud til at kunne beskytte mod:

• Bryst
• Tyktarm
• Spiserør
• Blære
• Nyre
• Mave
• Livmoder

Motion dækker over mange forskellige aktiviteter. Det kan være sport eller aktiviteter i fritiden, det kan være gå- eller cykelturen til arbejde eller rengøring derhjemme.

Ifølge Kathryn H. Schmitz ser »almindeligt husarbejde« for eksempel ud til at forebygge kræft i bryst, tyktarm og livmoder.

Vil dosere motion som medicin

Det er målet om noget tid at kunne fortælle kræftpatienter, præcist hvordan de skal motionere og hvor lidt de behøver at træne for at kæmpe mod lige præcis den kræftsygdom, de lider af.

Men allerede til efteråret er det planen at komme med samme type anbefalinger til, hvordan motion kan bekæmpe følgerne af kræftbehandling. Det kan være for eksempel være angst eller træthed, som tit følger i kølvandet på stråle- eller kemoterapi.

»Vi har stærk evidens for, at motion hjælper på blandt andet angst, depression og træthed, men vi leder efter den lavest mulige dosis motion, for kræftpatienter kan have svært ved at bevæge sig. Vi vil gerne kunne dosere motion ligesom medicin,« erklærede Kathryn H. Schmitz på konferencen i Prag.

LÆS OGSÅ: Derfor er motion den bedste medicin

Du kan se hele sessionen med blandt andet professorens oplæg - præstenteret af den danske professor Bente Klarlund Pedersen fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed - i denne video på YouTube, lagt ud af ECSS:

Kathryn H. Schmitz nævner selv to mulige faldgruber for, at læger kan udskrive motion til at bekæmpe kræftsygdomme:

1. Ét er at få folk til at motionere i et videnskabeligt forsøg. Noget andet er ude i virkeligheden, især blandt de mennesker, som normalt holder sig fra motion og dermed også fra videnskabelige forsøg om motion. Kræftens Bekæmpelse melder, at det drejer sig om op mod en tredjedel af alle danskere.
2. De fleste videnskabelige forsøg er lavet på patienter med brystkræft. Spørgsmålet er, hvor meget erfaringerne derfra kan overføres til andre kræftformer?

Da danske forskere hører om Kathryn H. Schmitz’ udmeldinger, har de dog let ved at tilføje flere forbehold til listen.

Kræftens Bekæmpelse: Motion har kun lille betydning for kræft

Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse kan »sagtens følge begejstringen« over, at det kan blive muligt at fortælle patienter, præcis hvor meget de skal motionere for at forebygge eller behandle en kræftsygdom.

Men der er nogle problemer, pointerer hun over for Videnskab.dk.

Vi har for eksempel et tyndt grundlag for at vide, hvor meget folk i mange studier reelt har motioneret. Studierne bygger som regel på folks egen rapportering, og de fleste af os er ret dårlige til at huske præcist, hvad vi har lavet tidligere – og vi vil helst fortælle, at vi har bevæget os lidt mere, end vi reelt har.

LÆS OGSÅ: Sort uheld kan være hovedårsagen til kræft

Et andet problem er ifølge Gitte Laub Hansen, at motions indflydelse på vores kræftrisiko er ganske lille i forhold til rygning, usund kost og overvægt. Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hvis alle danskere levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, vil vi blot se omkring 1 procent færre kræfttilfælde.

»Fysisk aktivitet kunne selvfølgelig være med til at begrænse overvægt, som efter rygning er én af de vigtigste risikofaktorer for 13 kræftformer. Så det er et spændende perspektiv, men jeg har mine tvivl, om det virkelig er muligt at gøre, som de siger, de gerne vil,« lyder det fra Gitte Laub Hansen, projektchef for Fysisk aktivitet & Kost i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at 100 danskere hvert år får kræft, fordi de bevæger sig for lidt.

Dansk forsker: Vi er langt fra målet

På Rigshospitalet forsker Jesper Frank Christensen i, hvordan træning påvirker kræft, og hvordan træning spiller sammen med etablerede behandlinger mod kræft.

Jesper Frank Christensen er en del af Cancer-gruppen ved Center for Aktiv Sundhed, som tidligere har fundet ud af, at kræfttumorer i mus vokser langsommere, hvis musene motionerer. Den forskning kan du læse om i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Jesper Frank Christensen står selv i spidsen for en række forsøg, som nu ser nærmere på, om effekterne kan overføres til mennesker.

Alligevel er han ligesom kollegerne i Kræftens Bekæmpelse varsom med at komme til at trutte for hårdt i motionshornet.

Vores viden bygger nemlig mest på undersøgelser af dyr og på studier af menneskers sundhed gennem registre, hvor det er svært at finde sikre sammenhænge og årsager til, hvorfor folk er blevet syge eller har undgået sygdom, bemærker Jesper Frank Christensen.

»De fund er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet til kræftpatienter, og det bakker jeg naturligvis fuldt op omkring – men jeg mener stadig, at vi er et langt stykke fra at kunne »udskrive motion som en behandling« til kræftpatienter, for der er mange spørgsmål inden for det her omfattende forskningsområde, vi simpelthen ikke kender svarene på,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer:

»Vi bør som forskere være vores egne største kritikere, og vi skal passe lidt på ikke at lade begejstringen over potentialet løbe forud for, hvad evidensen egentlig kan bære.«

Motion som medicin kræver stærke beviser

I Danmark bliver patienter allerede nu tilbudt at dyrke motion, hvis de selv føler for det.

LÆS OGSÅ: Forskere har fået hundredvis af mænd med prostatakræft til at spille fodbold

Problemet med at gøre motion til en del af den etablerede kræftbehandling er ifølge Jesper Frank Christensen, at vi ved endnu ikke ved, hvordan motion virker, hvorfor det samme ikke virker for alle, hvornår der er en god effekt, eller for den sags skyld, hvordan vi overhovedet skal få stillesiddende danskere til at motionere.

»Hvis vi som forskere eller klinikere siger til en patient, som har svært ved at bevæge sig, at ’vi ved, motion gør, at du lever længere eller har bedre effekt af din behandling’, siger vi samtidig indirekte, at du vil få et dårligere forløb, hvis du ikke motionerer.«

»Det kræver altså virkeligt stærke beviser. Ellers udsætter vi patienter for et urimeligt pres, som kan påvirke dem negativt. Det er simpelthen uetisk,« mener Jesper Frank Christensen, postdoc og gruppeleder for klinisk cancerforskning på TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Usikker evidens kan åbne for kritik

Ifølge Jesper Frank Christensen er der ganske vist lavet mange studier af sammenhængen mellem motion og kræft, men mange af dem er af ringe kvalitet.

De har for eksempel ganske få deltagere, eller beskrivelsen af selve forsøget er dårlig, så det er svært at vide, hvad der er foregået eller at sammenligne studierne på tværs.

Samtidig er der risiko for, patienterne bevidst eller ubevidst har givet farvede tilbagemeldinger, eller at de blot har oplevet en placebo-effekt af motion.

Alt i alt er den samlede evidens på området ifølge Jesper Frank Christensen »behæftet med stor usikkerhed«.

»Jeg er ret sikker på, at artiklerne fra ACSM kommer til at være overvældende og positive. Men jeg kan godt frygte, at hvis andre forskere sætter sig ned og går evidensen grundigt igennem, så vil man kunne stille mange kritiske spørgsmål. Og så bliver forskningsfeltet sat langt tilbage,« lyder det fra Jesper Frank Christensen.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?

»For få patienter dyrker den motion, de burde«

Spørgsmålet er så, hvor meget evidens der er brug for, før man skal anbefale folk at dyrke motion?

Kathryn H. Schmitz’ tyske samarbejdspartner Joachim Wiskemann mener ligesom sin amerikanske kollega, at det bare er om at komme i gang, selvom alt ikke er hugget i sten.

Han tilføjede på konferencen i Prag, at formentlig alle kan have gavn af motion, uanset hvor håbløst det måske kan virke for den enkelte.

Joachim Wiskemann står selv i spidsen for et program, som genoptræner kræftpatienter med motion. På konferencen nævnte han som eksempel en 77-årig kvinde, som var syg af lungekræft, havde knogleskørhed, bar korset mod knoglebrud og var under behandling for metastaser, fordi kræften havde spredt sig videre ud i kroppen.

Efter tre ugers hjælp kunne kvinden selv lave øvelser med at komme ned på og op fra en yogamåtte og på den måde få gavn af motion.

»Vi bør udskrive motion. Lige nu får under 25 procent af kræftpatienterne den motion, som de burde. Der er allerede programmer i gang rundt om i verden, men vi har brug for flere projekter, så vi kan få mere viden om, hvordan motion virker uden for videnskabelige forsøg.«

»Derfor vil jeg opfordre folk i Europa til at samle sig i grupper og komme i gang,« lød det på ECSS-konferencen fra Joachim Wiskemann, som leder et program for genoptræning af kræftpatienter med motion på NCT Heidelberg og desuden er tilknyttet Penn State ligesom Kathryn H. Schmitz.

Er der risiko ved at dyrke motion?

Ifølge Joachim Wiskemann er den største risiko ved motion, at patienterne bliver skadet, hvis de falder ned af løbebåndet.

Men heller ikke den udlægning er Jesper Frank Christensen helt enig i. Han henviser til et norsk forsøg med højintens træning, som blev stoppet, fordi en uventet høj andel af patienter med testikelkræft blev ramt af blandt andet blodpropper.

»I træningsforsøg med kræftpatienter registrerer man sjældent alvorlige utilsigtede hændelser som hospitalsindlæggelser eller forværring af patientens tilstand, med mindre det sker specifikt under træning. Så vi ved ikke, om der kan være øget risiko for sådan nogle hændelser eller for bivirkninger ved kræftbehandlingen, for eksempel i dagene efter træning, hvor de har presset sig selv hårdt.«

»Derfor har vi brug for kontrollerede studier, hvor vi sikrer, at den slags ikke sker hyppigere for patienter, der dyrker motion, end i en kontrolgruppe,« bemærker Jesper Frank Christensen.

Heldigvis er den slags studier på vej.

Svensk forsker: Nyt forsøg kan give svar

Professor Karin Nordin forsker i blandt andet rehabilitering for kræftpatienter ved Uppsala universitet i Sverige. Hun er i gang med at se nærmere på effekten af træning i samarbejde med blandt andre forskere ved Rigshospitalet.

Meldingen lyder, at de snart kan præsentere resultaterne af en stor randomiseret interventionsundersøgelse med 600 patienter, der har trænet i 6 måneder, mens de har været i behandling.

»Undersøgelsen vil være i stand til at besvare flere af de spørgsmål, der bliver rejst her,« skriver Karin Nordin i en mail til Videnskab.dk.

»Træning skal være individuel«

Karin Nordin tilføjer, at hun et langt stykke hen ad vejen er enig med Jesper Frank Christensen, men også, at hun ikke er skeptisk over for at bruge træning i cancerbehandling.

Hun mener til gengæld, at det er vigtigt at være opmærksom på, at motion ligesom inden for meget anden behandling skal tilpasses den enkelte patient.

»Træning skal individualiseres og kan ikke bare implementeres bredt i sundhedsvæsnet,« skriver Karin Nordin, professor i blandt andet folkesundhed ved Uppsala universitet i Sverige og ved Universitetet i Agder i Norge.

Hvert år får 18,1 millioner mennesker en kræftdiagnose. 9,6 mio. mennesker dør af deres sygdom. Det gør kræft til næststørste årsag til unaturlig død i verden efter hjertekarsygdomme.

I Danmark dør godt 15.000 mennesker hvert år af kræft.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

LÆS OGSÅ: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

LÆS OGSÅ: Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin