Derfor er motion den bedste medicin
Motion virker på alt fra sukkersyge til kræft og bedre hukommelse. Men hvorfor egentlig, og hvordan kan vi udnytte den viden?
motion aktiv sundhed

Fysisk aktivitet er vores stærkeste våben i kampen mod diabetes og flere andre sygdomme. Ved at nørde molekylære mekanismer i muskler kan vi bedre forstå, hvad der sker i dem, når vi motionerer. (Foto: Shutterstock)

Mange sygdomme kan basalt set beskrives som en fejl i kroppen – en biologisk proces, der fejlreguleres.

Hvis man ønsker at udvikle et lægemiddel mod en sygdom, er det første og mest grundlæggende skridt derfor at forstå, hvad der virker positivt på den konkrete biologiske proces.

Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på adskillige biologiske processer. Derfor er fysisk aktivitet uden sammenligning det bedste lægemiddel på markedet.

Nu står forskningen foran et nyt gennembrud, idet førende forskere mener, at vi snart kan skabe fysisk aktivitet i pilleform.

LÆS OGSÅ: Sund uden at træne: Ny næring til drøm om motionspille

Hvis vi vil have det fulde udbytte af potentialet i fysisk aktivitet, hvad enten det er i form af en motionspille eller ved at kunne anvise nye og bedre veje til hvordan, hvor ofte, hvor meget og hvor intensivt, vi skal være fysisk aktive, er vi dog nødt til at forstå præcis, hvordan fysisk aktivitet regulerer de forskellige biologiske processer.

Her får du et indblik i nogle af de forskningsresultater, der har været med til at kaste lys over netop det.

Book et gratis foredrag om motion

Artiklens forfatter, Jonas Roland Knudsen, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april.

Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Foredragets titel er: ’Hvorfor er fysisk aktivitet dog så sundt? – Et molekylært perspektiv’. Book ham her

Tænd for musklernes energisensor og sluk for sukkersyge

I takt med, at man udvikler sukkersyge, nedsættes musklernes følsomhed for insulin, som er det hormon, der fjerner sukker fra blodet.

Nedsat insulinfølsomhed, og dermed mindre optagelse af sukker i musklerne, fører til forhøjet blodsukker. 

For år tilbage fandt man frem til, at fysisk aktivitet øger musklernes følsomhed for insulin og dermed modvirker forhøjet blodsukker.

Længe har man mistænkt et specifikt enzym i musklerne for at være årsag til denne positive effekt ved fysisk aktivitet.

Dette enzym fungerer som en energisensor og bliver aktiveret, når muskelcellerne er i energikrise – en tilstand, som opstår under fysisk aktivitet.

Aktivering af energisensoren medfører en højere optagelse af sukker til musklerne.

Forskerne vil udvikle molekyler, der kan modvirke sukkersyge

For nyligt viste et studie af mus, at hvis man manipulerede med musenes gener og dermed fjernede energisensoren fra musklerne, forsvandt musklernes forbedrede følsomhed for insulin efter et forudgående muskelarbejde.

Enzymet, der fungerer som energisensor, er altså helt centralt for at fjerne sukker fra blodet i forbindelse med fysisk aktivitet og få dem over i musklerne.

Der forskes nu intensivt i at udvikle molekyler, der kan aktivere energisensoren specifikt i musklerne og dermed forbedre insulinfølsomheden og sukkeroptagelsen i musklerne og derved akut modvirke sukkersyge.

diabetes motion sundhed

Der forskes i at udvikle molekyler, der kan modvirke sukkersyge ved at forbedre insulinfølsomheden og sukkeroptagelsen i musklerne. (Foto: Shutterstock)

Fysisk aktivitet gavner både den gravide og barnet

Fysisk aktivitet under graviditeten medfører adskillige sundhedseffekter og mindsker komplikationer under graviditet og fødsel.

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder med en normal og ukompliceret graviditet at være fysisk aktive med moderat intensitet.

gravid motion

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder med en normal og ukompliceret graviditet at være fysisk aktive med moderat intensitet. (Foto: Shutterstock) 

Fysisk aktivitet under graviditeten ser desuden ud til at have en positiv indvirkning på barnet og dets sundhedstilstand senere i livet.

I et amerikansk studie fandt man frem til, at mus i deres tidlige voksenliv havde nedsat fedtmasse og var bedre til at fjerne sukker fra blodet, hvis deres mødre havde adgang til et løbehjul før og under drægtigheden.Det indikerer, at museungerne var mere modstandsdygtige i forhold til udvikling af fedme og sukkersyge. 

Måske gælder samme mekanisme for fædre

Hvilke mekanismer, der specifikt er årsagen til dette, er stadig uklart, men studier tyder på, at såkaldte epigenetiske forandringer udgør en del af forklaringen.

Kort sagt betyder det, at fysisk aktivitet hos en mor regulerer 'programmeringen' af, hvordan molekylesammensætningen i et barn skal være senere i livet, i en positiv retning.

Muligvis gælder samme mekanisme for fædrene, idet forskellige livsstile fører til forskellig epigenetik i sædceller.

LÆS OGSÅ: Epigenetik: Forskere finder ny mekanisme bag fedme

Musklerne skaber vækst i hjernen og forbedrer hukommelsen

Ikke nok med at man bliver sundere af at være fysisk aktiv, man bliver også klogere.

Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på hjernen: 

  • Dels på evnen til mere kompleks beslutningstagen

  • Dels evnen til at lagre hukommelse via det område i hjernen som kaldes hippocampus

I et studie udført af amerikanske forskere fandt man ud af, at mennesker og mus udskiller et specielt protein fra musklerne, når de løber.

Dette protein har evnen til at øge mængden af vækstfaktorer, der er centrale for udvikling af nye celler i hippocampus.

Forskerne observerede, at hvis de gav musene lov til at løbe, havde de større vækst af nye celler i hjernen, og desuden klarede de sig bedre i hukommelsesopgaver end mus, der ikke havde løbet.

Ydermere viste deres resultater, at hvis man genetisk fjernede det føromtalte specielle protein, forsvandt de positive effekter på udvikling af celler i hjernen.

Musene klarede sig derpå ikke længere bedre i en hukommelsesopgave, selvom de havde været fysisk aktive.

Forskerne kunne desuden se, at der hos mennesker var en sammenhæng mellem koncentrationen af ovennævnte protein i blodet, og hvor godt man klarede sig i hukommelsesopgaver, der involverede hippocampus.

Fysisk aktivitet hjælper også i kampen mod kræft

At fysisk aktivitet har en positiv virkning på kræft, bliver mere og mere anerkendt.

Det er bevist, at fysisk aktivitet ikke blot nedsætter risikoen for kræftudbrud, men også mindsker udviklingen af kræftknuder samt modvirker spredning.

Formentlig sker dette både direkte og indirekte via et samspil mellem en række forskellige mekanismer.

Et nyere dansk studie har vist, at fysisk aktivitet nedsætter væksten af kræft ved at mobilisere kroppens immunceller og infiltrere kræftramte områder i kroppen, hvor cellerne kan hæmme udviklingen af kræft.

løb motion kræft

Dansk forskning har vist, at (motions)løb kan være med til at modvirke udviklingen af kræft i mus. (Foto: Shutterstock)

Det sker sandsynligvis ved hjælp af hormonet adrenalin, som udskilles naturligt i kroppen, når man er fysisk aktiv.

Udover at immunceller mobiliseres ved fysisk aktivitet, har studier også peget på, at fysisk aktivitet kan ændre på blodforsyningen i områder med kræft og dermed gøre det nemmere for immuncellerne at infiltrere kræftområderne.

Derudover er det indikeret, at det øgede stofskifte i musklerne som følge af fysisk aktivitet gør levevilkårene for kræftknuderne sværere, ligesom fysisk aktivitets positive indvirkning på evnen til at fjerne mælkesyre fra blodet også gør kræftcellerne mindre modstandsdygtige over for immunceller.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Stadig masser af ting, vi ikke ved og forstår til bunds

For et par år siden identificerede australske og danske forskere ikke mindre end 1.000 aktiveringer/deaktiveringer af proteiner som følge af fysisk aktivitet alene i musklerne.

For nylig har nogle af de samme forskere så identificeret mere end 300 proteiner, der udskilles til blodbanen under fysisk aktivitet.

Det understreger, at selvom nogle forskere mener, at de første motionspiller snart er på markedet, og selvom vi allerede kender til en række af de positive mekanismer, som stimuleres ved fysisk aktivitet, varer det nok alligevel længe inden en pille kan erstatte en løbetur eller en fodboldkamp. Hvilket selvsamme forskere da også selv har sagt.

At forstå det komplette billede af, hvorfor fysisk aktivitet er så sundt, er ekstremt komplekst.

Det ændrer dog ikke på, at det er vigtigt.

Og derfor fortsætter vi forskere ufortrødent arbejdet med at forstå mekanismerne bag fysisk aktivitet, så vi kan udnytte det fulde potentiale i fysisk aktivitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.