Professor: Det betyder de nye remdesivir-resultater for kampen mod COVID-19
KOMMENTAR: Remdesivir ser ud til at virke mod COVID-19, viser vores foreløbige resultater. Næste skridt er at forbedre behandlingen ved at parre remdesivir med andre præparater.
corona_remdesevir_COVID-19_behandling_Dr. Fauci_Donald Trump

De foreløbige remdesivir-resultater er positive og solide nok til, at en uafhængig komité har vurderet, de skulle ud før tid. (Illustration: Shutterstock/Forskerzonen)

De foreløbige remdesivir-resultater er positive og solide nok til, at en uafhængig komité har vurderet, de skulle ud før tid. (Illustration: Shutterstock/Forskerzonen)

Det har været en hektisk uge, efter at jeg tirsdag aften blev ringet op fra USA og informeret om, at det var blevet besluttet at offentliggøre de foreløbige resultater af remdesivir-studiet ACTT, som jeg og forskere verden over begyndte på i februar måned.

Konklusionerne, der blev præsenteret af Dr. Anthony Fauci, (epidemirådgiver for Donald Trump, og chef for National Institute of Allergy and Infectious Diseases), fra Det Hvide Hus onsdag aften dansk tid, var, at medicinen remdesivir kan forbedre forløbet af COVID-19, så indlagte patienter kommer sig hurtigere af sygdommen.

De konkrete resultater, der blev fremlagt var, at indlagte patienter med moderat til svær COVID-19 får afkortet deres hospitalsophold med 31 procent – fra 15 til 11 dage. Resultatet er statistisk signifikant (p-værdien, der viser, om resultatatet er tilfældigt eller ej, er mindre end 0.001),

Dødeligheden blev sænket fra 11 til 8 procent blandt de patienter, der fik remdesivir i forhold til de, som fik placebo – en forskel, der dog ikke er statistisk signifikant (p-værdi = 0,06).

Det er positive resultater, men det er fortsat vigtigt at understrege, at det ikke en mirakelkur, man er kommet frem til. Studiet undersøgte behandlingen af patienter, der har fremskreden lungebetændelse, det vil sige, at vi endnu ikke ved, om det også virker på folk med mildere symptomer.

Men vi har nu vist, at det kan forkorte forløbet, og det er første gang, det er vist, at et antiviralt middel kan bedre det kliniske forløb af en sygdom forårsaget af et coronavirus.


I videoen gennemgår Dr. Anthony Fauci, epidemirådgiver for Donald Trump, de foreløbige resultater af remdesivir-studiet.

Uetisk at fortsætte med placebo, når vi kan se en effekt

Det lå ikke lige i kortene, at de første svar fra studiet skulle komme allerede nu, når forsøget endnu ikke er færdiggjort. Som jeg tidligere har udtalt og skrevet om her på Forskerzonen, havde vi planlagt, at der ville komme resultater i midten af maj måned.

Men den uafhængige komite ('Data-Safety-And-Monitoring-Board' (DSMB)), som overvåger studiet, og som har til opgave løbende at gennemgå studiets delresultater, besluttede ved et møde 27. april, at de foreløbige resultater ikke længere skulle holdes hemmelige.

Det er en stor beslutning og et stort ansvar, at man går ud og siger det nu fremfor at vente på, at studiet bliver færdigt.

Komitéen er internationalt sammensat og en del af studie-setuppet, og det er udelukkende dem, der kan beslutte, at studieresultaterne er markante og robuste nok til at blive offentliggjort før tid.

Serie: Corona-ugen, der gik

Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen.

I disse uger er han og en række nationale og globale samarbejdspartnere i gang med at undersøge, hvorvidt remdesivir kan bruges i behandlingen af COVID-19.

Hver uge giver han en status på corona-ugen, der gik, hvor han inddrager både nationale og internationale perspektiver.

Når komitéen valgte at træffe den beslutning, skyldes det for det første, at komitéen mente, det ville være uetisk at fortsætte studiet, når der allerede var påvist en behandlingseffekt af remdesivir.

Ved at fremlægge de foreløbige konklusioner, tillader man således, at alle studiedeltagere kan få medicin. Det vil sige, at dem, der hidtil har fået placebo, kan blive tilbudt remdesivir.

For det andet mente de heller ikke, at det ville være etisk korrekt, hvis den næste del af studiet blev indledt uden at tage højde for effekten af remdesivir, da det var planlagt til, at ikke alle deltagere skulle modtage remdesivir (halvdelen skulle have placebo).

Bør man fremlægge uden fagfællebedømmelse?

Det er en vanskelig situation, fordi det langt fra er en optimal måde at kommunikere forskningsresultater på.

Det skyldes dels, at studiet ikke er afsluttet, og kvalitetssikringen af databasen er ikke færdiggjort. Derudover – og meget væsentligt – skyldes det, at data ikke umiddelbart kan deles og uafhængigt bedømmes af fagfæller (peer review), som er al forsknings absolutte styrke og helt nødvendig.

Men nogle gange bliver det nødvendigt at gå ud med tidlige resultater, når et vigtigt fund som dette viser sig – især i tilfælde, hvor man ikke har andre behandlingsmuligheder til rådighed. Det er ikke optimalt, men ville det have været i orden at lade være?

Umuligt for andre at vurdere resultaterne

Som professor Jens Lundgren selv er inde på i sin kommentar, er det ikke uproblematisk at offentliggøre videnskabelige resultater midt i et studie – også selvom det er en uafhængig komité, der beslutter det.

Det skyldes især, at andre forskere ikke har mulighed for at gå resultaterne kritisk efter i sømmene.

Den problematik kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen ’Sådan bør du forholde dig til nye meldinger om remdesivir mod COVID-19’, hvor Karsten Juhl Jørgensen, konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center, bl.a. udtalte:

»Jeg tror ikke, Anthony Fauci ville sige, at resultaterne er signifikante, hvis han ikke havde belæg for det. Men jeg har ingen mulighed for at vurdere, hvor stærk evidensen er, når det eneste, jeg har at forholde mig til, er udtalelser i medierne.«

Vi har i øvrigt gjort det samme tidligere i forbindelse med SMART (11. januar 2006) og START-studierne (27. maj 2015).

Det er to store studier, der belyste strategiske overvejelser vedrørende brug af hiv-behandling, og hvor resultaterne ændrerede markant på tilgangen. Også her blev vi varslet af studiernes DSMB, før de var færdige, annoncerede fundene efter få dage, og publicerede resultaterne 1-2 måneder senere. Jeg er derfor selv meget komfortabel med, hvad der sket den seneste uge.

Nu arbejdes der på at få ACTT1-studiet færdiggjort, og de endelige resultater vil give et mere nuanceret billede af, hvordan det går patienterne – det vil sige effekten af remdesivir i forskellige undergrupper af patienter og en beskrivelse af bivirkningsprofilen, hvilket er meget vigtigt. Men hovedkonklusionerne vil forblive de samme.

Hvad sker der med de patienter, der har deltaget i studiet?

Der er stadig patienter, der bliver fulgt i studiet – herunder også patienter, der fortsat er indlagt. 

De positive resultater for forsøgspersonerne i remdesivir-behandling betyder, at alle fortsat alvorligt syge forsøgspersoner nu bliver tilbudt at få behandling med remdesivir.

Det gør man ved at 'unblinde' de patienter, der fortsat er indlagt og derved afsløre, om de fik remdesivir eller placebo i første omgang, og hvis det lægefagligt vurderes, at de ville kunne have gavn af at modtage remdesivir, så får de det.

Det har vi arbejdet hektisk på siden annonceringen.

Resultaterne er kommet ekstremt hurtigt

Det fantastiske i situationen er, at alle i dette globale konsortium har stået i den samme situation, hvor vi ikke har haft nogen muligheder for behandling tilpasset COVID-19 – nu har vi en mulighed for at forbedre behandlingen.

For os som forskere er det et meget vigtigt resultat. At svaret foreligger, blot to måneder efter studiet begyndte, er opsigtsvækkende (den her type studier tager ofte flere år).

Det har været fantastisk at se samarbejdet på tværs af lande og på tværs af de danske hospitaler, der deltager i studiet. Det er på grund af dette globale og nationale samarbejde, at vi har kunnet opnå dette entydige svar så hurtigt.

Næste skridt: Remdesevir skal testes med andre præparater

De foreløbige resultater rykker vores behandlingsmuligheder op på et nyt niveau. Nu kan vi designe yderligere studier med den viden, så nu er spørgsmålet ikke længere, hvad vi skal give patienterne, men hvilken type medicin vi give dem.

Remdesivir og muligvis andre former for medicin, der for øjeblikket er under afprøvning, bliver grundpillen i at kunne forbedre behandlingen af patienter med moderat til alvorlig sygdom.

Resultatet af første fase har stor betydning for, hvordan anden fase af ACTT-studiet skal se ud. Alle nye deltagere, der fremover indgår i studiet, vil få remdesivir og næste del af protokollen skal undersøge, om det vil have endnu bedre effekt at sætte et andet præparat oven i remdesivir.

Dette bliver et præparat, der forventes at kunne ændre på, hvordan immunsystemet reagerer over for infektionen.

Det er første trin i den proces, vi skal igennem over de næste måneder, for at se, om vi kan optimere behandlingen yderligere.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Minder om udviklingen af hiv-medicin

Videnskabeligt kan man sammenligne denne proces med udviklingen af hiv-medicin i slut 80'erne og 90'erne. Dengang fandt man nogle præparater, der virkede uden dog at være super gode.

Men ud fra de opdagelser fandt forskere frem til en behandling, der virker, ved at afprøve en kombination af først to og siden tre præparater, som danner grunden til den effektive behandling, man bruger mod hiv-infektion i dag.

Udviklingen af en effektiv hiv-behandling løb over ni år. Håbet er, at vi kan få yderligere resultater i løbet af de næste 3-4 måneder.

Vi har nu et præparat, der virker – ikke godt, men det virker. Nu skal vi forfine behandlingen af corona-virus.

Denne kommentar er en let redigeret version af et opslag, Jens Lundgren har skrevet på LinkedIn.

Mere om studiet

Studiet hedder Adaptive COVID-19 Treatment Trial (ACTT) og er sponsoreret af National Instutite of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) – USA føderale forskningsinstitut for infektionssygdomme. Producenten af studiemedicinen har doneret den, men har i øvrigt intet haft med studiets udførelse.

Studiet blev indledt den 21. februar og har 1.063 deltagere. Halvdelen af deltagerne har fået stoffet remdesivir, mens den anden halvdel fik placebomedicin.

Remdesivir er et stof, der har til formål at bremse formeringen af virus i kroppen.

De foreløbige resultater viser, at dem, der modtog remdesivir, kom sig efter 11 dage, mens dem, der fik placebo kom sig efter 15 dage – denne forskel er højsignifikant. Dette var studiets primære endemål.

Dette endemål og størrelsen af studiet blev defineret undervejs af os forskere (uden naturligvis at kende studiet resultater) – oprindeligt var det designet til i alt 440 patienter, hvor bekymringen var, at studiet med det design ikke kunne levere solide og definitive svar.

Ikke designet til at sige noget om dødelighed

Derudover viser studiet, at dødelighedsraten for dem, der fik stoffet er på 8 procent, mod 11,6 procent hos dem, der fik placebo – denne forskel er en tendens (p=0.06).

Studiet er ikke designet til at påvise forskel i dødelighed (så skulle studiet have været endnu større), men tendensen er i den samme retning, som det primære endemål beskrevet ovenfor.

Der vil ikke blive kommunikeret yderligere resultater ud, før der foreligger en egentlig rapport, som forventes færdig i løbet af maj måned.

Studiet er foretaget på 68 hospitaler rundt om i verden, heriblandt 7 danske hospitaler.

Studiet fortsætter nu med at afklare, hvorvidt et immunmodulerende præparat kan forbedre behandlingen med remdesivir yderligere.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.