COVID-19-patienter, der får lægemidlet remdevisir, kommer sig hurtigere end patienter, der får placebo viser foreløbige resultater af et stort internationalt forsøg med 1.063 deltager, meddeler de amerikanske sundhedsmyndigheder.
I forsøget blev patienter, som fik remdevisir, angiveligt raske på 11 dage, mens patienter der fik placebo var 15 dage om at komme sig.
Forsøgsresultaterne er så lovende, at de amerikanske myndigheder har offentliggjort dem og udtalt sig til pressen, selv om forsøget endnu ikke er færdig, og resultaterne ikke publiceret.
»Det her er meget vigtigt,« har Anthony Fauci, der er direktør for USA’s Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme (NIAID) sagt om forsøget ifølge Reuters.
Anthony Fauci siger også, at forsøgsresultaterne er »meget signifikante.«
Svært at vurdere effekten
Indtil videre har læger rundt omkring i verden forsøgt sig med forskellige lægemidler mod COVID-19. Men der er endnu ikke publiceret videnskabelige forsøg, som er store og gode nok til at kunne give svar på, om nogle af de midler, man har eksperimenteret med, virker godt nok.
Forsøget med remdesivir er angiveligt det første store forsøg, hvor et lægemiddel - ifølge de amerikanske myndigheder - har en signifikant effekt, når det bliver sammenlignet med placebo.
Men det er svært at vurdere, hvor godt lægemidlet reelt virker, når forsøget endnu ikke er færdig, og resultaterne ikke er publiceret, siger overlæge Karsten Juhl Jørgensen, der er konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center.
»Jeg tror ikke, Anthony Fauci ville sige, at resultaterne er signifikante, hvis han ikke havde belæg for det. Men jeg har ingen mulighed for at vurdere, hvor stærk evidensen er, når det eneste, jeg har at forholde mig til, er udtalelser i medierne,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Cochrane er en international sammenslutning af uafhængige forskere, der er specialiseret i at vurdere, om der er evidens for de lægemidler og behandlinger, der tages i brug i sundhedsvæsenet.
\ Læs mere
Bivirkninger er ukendte
Normalt bliver resultater af forsøg med lægemidler publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I tidsskrifterne beskriver forskerne nøje, hvordan de har lavet forsøget.
Og deres videnskabelige artikler kommer igennem et kvalitetstjek - et såkaldt peer review - før de bliver delt med omverdenen.
Hvis forsøg ikke er publiceret, har uafhængige forskere ikke mulighed for at vurdere, om et lægemiddel virker så godt, som de forskere, der har testet det, eller den virksomhed, der producerer lægemidlet, siger, at det gør.
Forsøget med remdesivir er ikke publiceret, blandt andet fordi det endnu ikke er færdig.
»Jeg vil vente og se nogle hardcore facts. At man på nuværende tidspunkt kun har resultater fra en del af forsøget, svækker tilliden,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:
»Det svarer til at sige, at Danmark har vundet en fodboldkamp, før kampen er færdig, fordi vi er kommet foran. Det kan være en tilfældighed. På nuværende tidspunkt ved vi bare, at patienter med COVID-19 angiveligt bliver raske hurtigere end patienter i en kontrolgruppe. Men vi ved for eksempel ikke, hvilke bivirkninger der er ved remdesivir, og om de er større end den gavnlige effekt.«
I en tid, hvor alle går og håber på en behandling mod COVID-19, risikerer man, at forsøgsresultater bliver blæst op til noget, de ikke kan bære, advarer han.
»Vi er nødt til at se ordentlig dokumentation for, at lægemidlet virker, og at den effekt, der har fundet, er stor nok til, at vi i Danmark vil betale for det,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Dansk forsker ville helst have ventet
Forsøget med remdevisir er finansieret af de amerikanske myndigheder, men har bidrag fra forskere fra en række forskellige lande, blandt andet Danmark. Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet i København, er tovholder på den danske del af forskningen.
I en artikel på Forskerzonen har Jens Lundgren tidligere skrevet, at han ikke forventer, at remdevisir er et mirakelmiddel, men at han håber, at midlet kan dæmpe symptomerne hos patienter med COVID-19.
Til DR siger han nu, at han egentlig helst havde ventet med at udtale sig om resultaterne, til forsøget var helt afsluttet. Men da de amerikanske myndigheder allerede har løftet sløret, siger han:
»Medicinen kan forbedre forløbet af den naturlige sygdom, så vi hurtigere kan gøre patienterne raske.«
»Det rykker vores behandlingsmuligheder op på et nyt niveau. Nu kan vi også designe yderligere studier studier med den viden. Så nu er det ikke længere, hvad skal vi give patienter, men hvad skal vi give ud over,« siger Jens Lundgren til DR.
Forvent ikke et mirakel
Karsten Juhl Jørgensen tror heller ikke, at vi skal forvente, at remdevisir er en endelig behandling, der kan udrydde COVID-19. I det hele taget skal vi måske dæmpe forventningerne til, at der kommer et universalmiddel, som kan fikse situationen.
»Jeg er ikke ekspert i COVID-19 og virussygdomme, men jeg ved, at coronavirus er beslægtet med almindelige forkølelsevirus. Lægevidenskaben har uden held kæmpet i 150 år for at finde en kur mod forkølelse,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
»Det er heller ikke lykkedes at finde en effektiv behandling mod influenza. Behandling af virussygdomme er bare svært,« fortsætter han og understreger, at det dog er lykkedes at udvikle effektiv behandling mod nogle virussygdomme, for eksempel HIV.
Remdesivir er et antiviralt middel, der er udviklet af virksomheden Gilead Sciences Inc. I dyreforsøg og i mindre kliniske forsøg har det tidligere haft en god effekt mod den nye coronavirus, meddeler NIAID i en pressemeddelelse.
