Professor: Det er helt individuelt, om tandtråd virker

De fleste har formentlig forladt tandlægen med et råd om at bruge tandtråd for at undgå eksempelvis tandkødsbetændelse og huller i tænderne.

Men der er faktisk intet videnskabeligt bevis for, at tandtråd gør noget godt for tænder og mundhygiejne.

Det konkluderer nyhedsbureauet AP, som har gennemgået 25 af de mest stringente studier inden for det sidste årti, der sammenligner brugen af tandbørste med kombinationen af tandbørste og tandtråd.

Beviset for tandtråds effekt er »svag, meget utroværdig«, af »meget lav« kvalitet og rummer »et moderat til stort potentiale for bias«, skriver ap.org.

LÆS OGSÅ: Sådan børster du tænder korrekt

Forkert måde at studere brugen af tandtråd

Der er dog intet nyt i AP’s historie, påpeger Svante Twetman, som er professor i cariologi ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

»Det er intet nyt i konklusionen. De, som følger med i systematiske oversigter over videnskabelig litteratur på området, har siden 2005 vidst, at der mangler evidens for effekten af tandtråd. Men det er normalt, at det tager 10-15 år for den slags videnskabelig viden at få gennemslag hos tandlæger og ’almindelige’ mennesker,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal dyr ikke børste tænder?

Det er desuden ikke overraskende, at AP når frem til denne konklusion baseret på et så stort oversigtsstudie, der bygger på statistiske sammenstillinger med store grupper af personer, tilføjer Svante Twetman.

»Brugen af tandtråd er meget mere individuel, end studiet anskuer det. Der kan sagtens være enkelte individer, som du eller jeg eller tante Agda, der har stor nytte af tandtråd. Men ikke på populationsbasis.«

Spørg tandlægen, om tandtråd er nødvendigt

Det meget individuelle behov eller ikke-behov for tandtråd betyder, at Svante Twetman ikke kan give nogle generelle råd om, hvilken slags, hvor længe eller hvordan tandtråd skal bruges.

»Der er ingen massemetode for tandtråd, som kan kommunikeres til alle. Det er helt individuelt,« siger han.

Han anbefaler i stedet at søge råd hos sin tandlæge og stille følgende spørgsmål:

1. Har jeg overhovedet brug for tandtråd? Hvis det er tilfældet så:
2. Hvor i munden skal jeg bruge det, hvordan, og hvor tit?

På den måde kan den enkelte godt opnå en positiv effekt af tandtråd.

LÆS OGSÅ: Derfor smager appelsinjuice dårligt efter tandbørstning

Børn og unge skal holde sig fra tandtråd

Svante Twetman fremhæver nogle grupper, som ikke behøves at bruge de ekstra minutter med åben mund foran spejlet.

»Raske og sunde børn, unge og voksne behøver ikke tandtråd generelt set. Det er ’overplejning’ af tænderne. Børn og unge bør slet ikke bruge tandtråd. De har ikke behov, og de risikerer at bruge det forkert, så det gør mere skade end gavn,« siger han og tilføjer:

»Det er ret teknisk at bruge tandtråd; det er noget man skal lære. Hvis man er for hård med tandtråden kan man faktisk skære sig i tandkødet. Det kan give tandkødsbetændelse«

Svante Twetman påpeger dog samtidigt, at patienter med parodontose – tandløsning – ofte drager nytte af rengøring mellem tænderne.

Men for dem er mellemrumsbørster faktisk bedre end tandtråd.

LÆS OGSÅ: Bør man børste tænder i lunkent vand?

Gør myndigheders anbefaling mere individuel

I USA har tandlæger anbefalet brug af tandtråd siden 1979, men AP’s gennemgang har ført til, at de amerikanske sundhedsmyndigheder nu har fjernet anbefalingen af tandtråd.

Herhjemme anviser Dansk Tandplejerforening, at det er »god idé at supplere din tandbørstning med mellemrumsbørste, tandstikker og/eller tandtråd«.

Også Tandlægeforeningen i Danmark anbefaler brugen af tandtråd, især hvis man har haft eller har problemer med caries.

Men de danske anbefalinger bør ændres, mener Svante Twetman.

»Der er ingen grund til, at alle bruger tid og energi på tandtråd, når det ikke gør nytte for alle. Jeg synes i stedet, at man skal skrive i anbefalingerne, at den enkelte skal søge råd og vurdering hos sin tandlæge eller -plejer,« siger han.