Placebo er effektiv – også selvom du ved, at du får ‘falsk’ medicin

Har du ondt i ryggen? Er du deprimeret? Eller har du problemer med mave og tarm?

Så siger forskerne, at en sukkerpille faktisk kan hjælpe.

Indtil nu har forskere antaget, at placebo virker, når en person bliver narret til at tro, at de modtager ægte behandling, eller når folk deltager i et forskningstudie og er usikre på, om de får rigtig medicin eller placebo.

Men nu viser nye studier, at placebo faktisk virker – også selvom patienterne ved, at de ikke får rigtig medicin.

Patienter kan derfor blive raske eller blive sundere af 'falsk' medicin, selvom de ved, at det ikke virker.

Mere end forventet

Flere studier peger i dag i denne retning, hvilket viser, at placebo må være noget mere, end man har troet.

Det fortalte Karin Jensen ved et foredrag under 'Hjärndagen' i Stockholm for nylig. Hun er smerteforsker og har længe forsket i placebo.

Nu leder hun en forskergruppe ved Karolinska Institutet, der fokuserer på, hvad der sker i hjernen, når vi oplever smerte.

Ikke bare psykologi

Placebo er ikke bare et psykologisk fænomen. Det har forskere allerede vidst i nogen tid, fortæller Karin Jensen.

Flere studier har vist, at fysiologiske forandringer finder sted i kroppen hos en person, der får placebo.

Allerede i 1978 viste et studie, at kroppen selv frigiver morfinlignende stoffer, når den får placebo.

Da moderne teknikker, som kan tage billeder af hjernen, ankom i begyndelsen af ​​2000'erne, var forskere i stand til at se, hvad der skete i hjernen hos en person, der fik placebo.

De opdagede, at meget af dét, der skete i hjernen hos en person med smerter, der fik en placebo-pille, lignede reaktionerne hos en person, der fik ægte, smertestillende medicin. Det har man også forsket på i Norge.

»Vi har lavet undersøgelser, som tydeligt viser, at placeboeffekten mindsker hjernens reaktion på smerte,« fortæller Magne Arve Flaten.

Han er professor i psykologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og har lavet flere placebostudier.

Reducerer smerte og ubehag

Men nu har forskningen i placebo taget en ny drejning.

Forskerne kalder det 'åben placebo', hvilket betyder, at man behandler patienter med placebo og er åben og ærlig omkring, hvad patienten får. Især i USA og Tyskland er der forsket meget i dette.

Behandlingen i studierne er ofte blevet givet i kombination med en positiv beskrivelse af placeboen, fortæller Magne Arve Flaten:

»Hvis man får at vide, at placebo kan være effektivt og får forklaret, hvordan placebo-effekten virker, viser det sig, at åben placebo kan mindske en del symptomer. Smerter og ubehag bliver ofte reduceret.«

Klassisk psykologi

Karin Jensen mener, at forskningen i åben placebo er kontroversiel, fordi den vender op og ned på tidligere viden om, hvordan placeboeffekten virker.

Det udfordrer også delvist tanken om, at hjernen er styret af forventninger.

Magne Arve Flaten er stadig ikke så sikker på, at det, forskerne nu er kommet frem til, er i modstrid med det, vi allerede ved.

Han mener, at der er kendte psykologiske mekanismer bag dette ret mærkelige fænomen.

Du går hen til medicinskabet. Der åbner du pilleæsken og sluger pillen med et glas vand. Det, du udfører, er et ritual, og det gentages ofte mange gange.

Som med andre ritualer skabes associationer - du har en forventning om, at der vil ske noget, efter du har udført disse handlinger. De fleste lægemidler, du har taget tidligere i dit liv, har trods alt haft en aktiv ingrediens.

»Hvis du tidligere i dit liv har fået en pille, der virkede gentagne gange, så har du en ubevidst forventning om, at behandlingen også denne gang virker,« konstaterer Magne Arve Flaten.

Det er det, psykologer kalder 'klassisk konditionering'; en form for læring, hvor en allerede etableret refleks er knyttet til nye stimuli.

Håb i en æske

Karin Jensen udgav for nylig en bog, hun har kaldt 'Håbets anatomi', som handler om effekterne af forventning og placebo .

En teori, hun og andre forskere har, er, at åben placebo virker som det, de kalder 'håb i en æske'.

Forestil dig, at du har kæmpet med en sygdom i årevis. Du har mange dårlige behandlingsresultater bag dig. Så får du et tilbud om at deltage i et studie, der skal forske i et nyt lægemiddel.

Så bliver et håb måske tændt i dig, skriver hun.

IBS-patienter fik det bedre

Adskillige lignende studier er blevet udført i de senere år, blandt andet ved behandling af depression, ADHD, rygsmerter og irritabel tyktarm (IBS).

I en artikel i det svenske tidsskrift Forskning & Framsteg beskriver Karin Jensen et studie med IBS-patienter.

Da patienterne i studiet blev udvalgt til at være en del af gruppen, der ville modtage en åben placebo, udtrykte de begejstring og taknemmelighed, skriver hun.

De var glade for, at de ikke var med i kontrolgruppen, altså blandt deltagerne i studiet, som ikke fik nogen hjælp. Men hvad var det, der gjorde disse patienter glade, når de åbenlyst skulle modtage snydehjælp?

Jo, patienterne var glade for at teste noget nyt.

Studiet viste, at gruppen, der tog sukkerpillerne med snydemedicin, klart havde det bedre i maven efter seks ugers behandling end patienterne i kontrolgruppen.

Ansigtsudtryk og kropssprog

Karin Jensen mener, at relationen mellem patient og behandler er vigtig.

Den positive følelse, det giver, at nogen interesserer sig for din sygdom og følger op på dig, kan være en vigtig del af effekten af ​​åben placebo, mener hun.

Det er Magne Arve Flaten enig med hende i:

»Meget af det, der vedrører placeboeffekten, handler om stressreduktion. Når du reducerer stress og anspændthed, mindsker du også smerte og ubehag.«

Når patienten er godt informeret og føler sig som deltager i behandlingen, kan det være med til at bidrage til bedring, siger han.

På NTNU i Trondheim er ny forskning om placebo ved at blive færdiggjort. Her har forskerne forsøgt at afdække, hvad en behandlers non-verbale adfærd, såsom ansigtsudtryk og kropssprog, har at sige i forhold til patientens smerte.

»Tidligere studier har vist, at hvis man som behandler er venlig, autoritativ eller virker kompetent, mindsker det patientens smerter. Det forsøger vi at undersøge nærmere, altså hvilken non-verbal adfærd der fungerer bedst. Vi ser frem til at rapportere om det i den nærmeste fremtid.«

Naturlæger bruger placebo-effekten

De nye undersøgelser kan lære os noget om mekanismerne i placeboeffektens virkning, og hvor vigtigt det er at have et godt forhold mellem patient og behandler, mener forskerne.

Magne Arve Flaten påpeger, at der nok er en grund til, at naturmedicin er meget udbredt mod smertelidelser.

»Selvom studier viser, at naturmedicin har en meget begrænset, hvis overhovedet nogen, effekt på smerter, vender folk tilbage til behandlerne gang på gang. Det har nok delvist noget af gøre med, at mange naturlæger er gode til at bruge placeboeffekten,« forklarer Magne Arve Flaten.

»En naturlæge tager sig måske bedre tid sammen med patienten, end en travl praktiserende læge har mulighed for,« afslutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.