Fysisk træning og aktivitet er positivt for de fleste patientgrupper, men det store spørgsmål er, hvor meget og hvor kraftigt patienter bør træne.
For at undgå at blodtrykket stiger for meget, anbefaler sundhedsmyndighederne, at styrketræningen har en belastning, hvor patienten er udmattet efter 10-15 repetitioner.
Men mere moderne træningsoplæg anbefaler derimod, at patienten kun kører fire repetitioner, til han eller hun er helt udmattet.
»Vore undersøgelser viser, at blodtrykket stiger langt mere med sundhedsmyndighedernes anbefalede træningsoplæg, end ved færre repetitioner og tungere belastning,« siger Terje Gjøvaag, førsteamanuensis i fysioterapi ved Højskolen i Oslo i Norge.
Sundhedsmyndighedernes anbefalinger giver også mindre styrkeeffekt end få repetitioner med tungere belastning.
Revision af sundhedsråd
»Vi sætter spørgsmålstegn ved sundhedsmyndighedernes anbefalinger, som er baseret på internationale retningslinjer,« siger Gjøvaag, som mener, det kan være en god idé at se på disse retningslinjer med friske øjne.
Foreløbig har Gjøvaag kun testet yngre og raske personer. Fremover vil han også teste andre aldersgrupper og patientgrupper.
Hvorfor giver flere repetitioner højere blodtryk? Forklaringen er formentlig, at musklerne trækker sig sammen under fysisk, og derved kommer blodkarrene også under tryk.
Desto oftere disse blodkar kommer under tryk, desto højere bliver blodtrykket. Når man så udfører styrketræning med mange repetitioner, vil blodtrykket gradvis blive optrappet til ganske høje værdier.
»Styrketræning med kun fire repetitioner fører imidlertid ikke til at blodtrykket stiger i samme grad,« siger Gjøvaag.
Grunden til at de internationale retningslinjer anbefaler det modsatte, skyldes at disse delvis er baseret på gamle undersøgelser af blodtrykstigning under statisk muskelarbejde.
»Det er blevet en del af den etablerede praksis. Og indtil denne praksis bliver udfordret, så ligger retningslinjerne fast,« påpeger Gjøvaag.

LÆS OGSÅ: Træn mindre og bliv bedre
Træning stadig vigtigere
Fra 1960’erne og fremefter er fysisk træning blevet stadig vigtigere i behandlingen af patienter. På den tid var fysisk træning eksempelvis ikke noget hjerteopererede overhovedet burde foretage.
»Rådet var, at hjerteopererede skulle være helt i ro seks uger efter operationen, og afstå fra fysisk aktivitet resten af livet,« siger Gjøvaag.
Historien fortæller, at da den amerikanske præsident Dwight ‘Ike’ Eisenhower fik en hjerteoperation, gav han pokker i lægernes råd om at holde sig i ro. Ike var nemlig vild med golf, og ingen hjerteoperation skulle holde ham væk fra golfbanen.
Golfinteressen gjorde at han kom sig meget hurtigere end forventet. Noget som påvirkede lægernes holdning til aktivitet.
I dag er styrketræning anbefalet for de fleste patientgrupper. Selv patienter som har problemer med at gennemføre styrketræningen, kan indkassere helbredsgevinster med fysisk træning.
Reduceret indlæggelsestid
Undersøgelser viser, at hvis hofteopererede begynder med styrketræning fra første dag efter operationen, så reduceres indlæggelsestiden på hospital.
KOL-patienter kan forbedre deres fysiske ydeevne gennem fysisk træning. Hjerteopererede har en bedre overlevelsesevne, hvis de træner efter operationen. Chancen for et nyt infarkt bliver reduceret.
Fysisk træning er i øvrigt ikke bare godt for patienternes sundhed, men også for sundhedsudgifterne. Det er nemlig billigere at forebygge end at behandle.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov