Forældre er ikke klar over børnenes smerter

Et stigende antal børn og unge oplever smerter, som præger deres dagligdag negativt.

Det er unge piger mellem 16 og 18 år, som oftest er plaget af smerter. 8 ud af 10 piger i denne aldersgruppe har i løbet af tre måneder oplevet smerter, og for over halvdelen af pigerne er disse smerter kroniske eller vedvarende.

Hovedpine og ondt i maven er det mest almindelige for både drenge og piger.

Det viser en ny undersøgelse af smerter blandt børn og unge mellem 8 og 18 år i fem norske fylker.

Antallet er alarmerende

»Det er alarmerende, at så mange piger i den alder er plaget af kroniske smerter,« siger ph.d.-studerende Kristin Haraldstad fra Høgskolen i Oslo.

Kroniske og vedvarende smerter er også et problem for mange drenge. I alt siger 21 procent af de adspurgte, både drenge og piger, at de har haft smerter i løbet af tre måneder.

Forældrene spiller en vigtig rolle for, at børn og unge er i stand til at håndtere smerter på en god måde. Men undersøgelsen viser, at der kun er ringe overensstemmelse mellem børnenes oplevelse af smerterne, og hvor opmærksomme forældrene er på disse smerter.

»Hos små børn har forældrene en tendens til at overvurdere forekomsten af smerter, men når børnene bliver ældre, har forældrene en tendens til at undervurdere børnenes smerter, især hos teenagerne,« siger Kristin Haraldstad.

Undersøgelsen er offentliggjort i Scandinavian Journal of Caring Sciences.

Dårlig kommunikation er en del af forklaringen

Sølvi Helseth, medforfatter på undersøgelsen og professor ved sygeplejeuddannelsen ved Høgskolen i Oslo, påpeger, at smerte er en subjektiv oplevelse.

Det er derfor vigtigt at tage børnene alvorligt, når de klager over smerter.

Mange snakker ikke med deres forældre om, at det gør ondt. Manglende kommunikation mellem børn og forældre kan derfor være en forklaring på uoverensstemmelsen, mener Sølvi Helseth.

Forskerne påpeger også, at børn og unge, som er plaget af smerter, har dårligere livskvalitet. De har også større risiko for at få problemer med smerter og psykiske lidelser i voksenalderen.

»Derfor er det vigtigt, at man griber tidligt ind,« siger Kristin Haraldstad.

Skolearbejdet gør ondt

Fysisk aktivitet er den mest almindelige årsag til smerter hos børn og unge, viser undersøgelsen. Men mange siger, at det gør ondt på grund af stress i forbindelse med skolen og lektierne, især de ældste af pigerne.

28 procent af pigerne siger, at skolearbejde er årsagen til smerterne, mens 24 procent peger på skolemiljøet som årsagen.

Hvorfor er pigerne mere plaget af smerter end drengene?

»En af forklaringerne er menstruationssmerter, men det forklarer ikke alt. Selv når vi kontrollerer for menstruationssmerter har pigerne alligevel mere ondt,« siger Sølvi Helseth.

»Måske kan noget af det forklares med, at piger er bedre til at tale om smerterne. De er mere bevidste og i bedre føling med kroppen.«

Resultaterne stemmer overens med international forskning på området.

Smerterne præger dagligdagen

Undersøgelsen viser også, at mange børn og unge har så ondt, at det påvirker deres dagligdag.

Søvnproblemer på grund af smerter er det mest almindelige. Over halvdelen af pigerne med smerter har så store smerter, mens det samme gælder for 45 procent af drengene.

Smerter påvirker børn på flere måder: fravær i skolen, dårlige præstationer i skolen, negative tanker og følelser samt forholdet til vennerne. For eksempel har 40 procent af dem med smerter været fraværende fra skolen af netop den årsag.

Smerterne går også ud over fritidsaktiviteterne. Næsten 60 procent af begge køn siger, at smerter har hindret dem i at være med i fritidsaktiviteter.

Sidder for meget stille

De mange lidelser hos børn og unge kan tyde på, at de sidder for meget stille, har for dårlige kostvaner og får for lidt søvn. Øget stress og pres kan dog også være vigtige forklaringer, siger forskerne.

Haraldstad og Helseth påpeger, at smerte, som skyldes fysisk aktivitet, som regel er nemt at håndtere. Den er konkret, forståelig og går som regel over.

Problemet er de diffuse smerter. Det kan ofte være vanskeligt at finde ud af, hvad de handler om, og årsagerne er ofte sammensatte.

Det er her, udfordringen ligger for os som sundhedsmedarbejdere, konstaterer Haraldstad og Helseth.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm