For små 20 år siden gik amerikanske borgere i Midtvesten til deres læger. De havde en eller anden allergisk reaktion, som hverken de selv eller lægerne helt kunne forstå.
Nældefeber. Hævelse i mund og hals. Dårlig mave. I visse tilfælde åndenød.
Symptomerne kom efter, at amerikanerne spiste rødt kød som okse, lam og gris. Mælkeprodukter gav i visse tilfælde også allergiske reaktioner.
Efter mange måneders panderynken, blodprøver og analyser fandt lægerne frem til, at allergien skyldtes alfagal. Et sukkerstof på mange pattedyrs celler, som vi mennesker ikke længere producerer, og som kroppen derfor er på vagt overfor.
Amerikanerne har med al sandsynlighed fået alfagal ind i blodet fra flåtbid.
»Det her fænomen eksisterer også i Danmark. Vi ved, at vi har tilfælde med danske patienter. Og det kommer formentlig også af bid fra flåt,« siger Allan Linneberg, der forsker i kødallergi, til Videnskab.dk.
I USA er kødallergien i dag stukket af. Op mod en halv million amerikanere anslås at have allergien, der som udgangspunkt ikke kan kureres.
Men i Danmark har vi ikke nogen tal for spredningen eller viden om, hvornår det startede, forklarer Allan Linneberg. Sundhedsvæsnet har ikke en diagnosekode, som ville have gjort det muligt at følge sygdomsudviklingen.
»Det bliver slet ikke registreret i det digitale journalregister,« siger Allan Linneberg, der er professor og læge ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
\ Hvad er symptomerne, og hvem får kødallergi?
Du kan få kløende udslæt (nældefeber), hævede læber eller øjne, mavepine, kvalme, diarré – og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.
Det underlige ved allergien er, at den allergiske reaktion først sker typisk flere timer efter, du har spist rødt kød – ofte midt om natten efter et aftensmåltid med kød. Modsat for eksempel nøddeallergi, der sætter gang i en hurtig allergisk reaktion.
Kødallergien rammer især mænd, ældre, allergikere og folk med blodtype A eller 0. Derudover rammer den hyppigere mennesker, der bor tæt ved skov, end mennesker i byerne. Jægere, skovarbejdere og andre, der ofte opholder sig i skoven, er mest udsatte.
Allergien overføres formentlig langt oftest via flåtbid, som får kroppen til at danne allergi-antistoffer mod sukkerstoffet alfagal.
Kilde: Tick bites, IgE to galactose-alpha-1,3-galactose and urticarial or anaphylactic reactions to mammalian meat: The alpha-gal syndrome, Allan Linneberg.
Tegn på en stigning i Danmark
Kødallergi har eksisteret i USA i en årrække og måske også i Danmark. Den nye udvikling er, at tilfældene er så voldsomt stigende i USA og derfor formentlig også stigende i Danmark.
Det mener Allan Linneberg og fremhæver sit eget studie fra 2024, hvor han og lægefaglige kolleger undersøgte over 11.000 danskeres blodprøver.
Her fandt de en øget sensibilitet overfor alfagal. Det betyder, at kroppens immunforsvar kender alfagal, og at man derfor kan have kødallergi eller være i risiko for at kunne få det.
I 1990-1991 var sensibiliteten på 1,3 procent blandt deltagerne og 15 år senere på 3,2 procent.
»Jeg tolker det sådan, at det her fænomen med kødallergi er i stigning, og at det derfor er foreneligt med det, der sker i USA,« siger Allan Linneberg, men understreger, at man også kan have alfagal sensibilitet uden nogensinde at udvikle kødallergi.
En diagnosekode ville både kunne give bedre tal for, hvor mange danskere, der er ramt af allergien, og hvordan det udvikler sig over tid. Men måske endnu vigtigere vil det gøre lægerne bedre egnet til at kunne behandle allergien, mener Allan Linneberg.
»Sygdommen er relativt ukendt blandt læger. Men kendskabet er vigtigt for at kunne give den ret simple behandling: Undgå kød fra okse, lam og gris,« siger Allan Linneberg og tilføjer, at man også så vidt muligt skal undgå at blive bidt af flåter med alfagal igen, da det skaber en stærkere allergisk reaktion.
\ Sådan undgår du flåter
- Brug lange bukser og lukkede sko gerne med bukseben i sokkerne.
- Undgå at gå i højt græs, krat og skovbund, hvor flåter trives.
- Brug afskrækkende middel som DEET eller Icaridin på hud og tøj.
- Tjek dig selv, børn og kæledyr grundigt både under og efter ture i naturen - især ben armhuler lyske og hovedbund
- Fjern flåter hurtigt og korrekt med pincet eller flåttang tæt på huden og træk roligt.
- Skift tøj og tag bad straks efter udendørsaktiviteter, så flåter falder af, før de bider sig fast.
Kilde: Flåtinfo, Roskilde Universitet.
\ Læs også
Flere rådyr og klimaforandringer kan være forklaringen
I USA ser udviklingen ud til hovedsageligt at have to årsager, mener Allan Linneberg.
- Antallet af vildt stiger og dermed også antallet af flåter, da de lever af de store pattedyr og gnavere.
- Klimaændringer med stigende temperaturer giver længere sommerperioder, hvor flåter er aktive.
Det samme kan være tilfældet i Danmark, mener han.
Det bakker Karen Angeliki Krogfelt op om - ligesom hun bakker op om en diagnosekode. Hun forsker i flåter og overførsel af sygdomme fra dem til mennesker.
Hun er enig med Allan Linneberg i, at det højst sandsynligt kommer fra flåternes bid og fremhæver et svensk studie fra 2013, hvor de finder europæiske flåter med alfagal som i USA.
»Flåten suger blod fra dyrene. Det bliver i kroppen på den. Når den så bider et menneske, kan man risikere at få dele af dyreblodet ind i kroppen, hvilket den så reagerer på,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
Professoren understreger dog, at vi på dette tidlige tidspunkt ikke har det fulde billede af, hvordan allergien spredes. Hun har ikke noget bud på, hvor det ellers skulle komme fra, men et studie fra 2013 er ikke nok til at slå to streger under, at det kun kommer fra flåter.
Der kan være væsentlige forskel på spredningen i USA og Danmark, bemærker hun.
Der er nemlig tale om forskellige flåter. I USA spredes allergien via lone star-flåten, som kan være bedre til at overføre alfagal til mennesker end den europæiske skovflåt, som er undersøgt i Sverige.
I Europa og Danmark mangler vi viden om, hvor mange flåter der har alfagal, mere viden om hvordan det overføres, og hvem der er mest sårbare overfor smitte, mener hun.
\ Læs også
Ikke en diagnose
Sundhedsdatastyrelsen bekræfter i en mail til Videnskab.dk, at der ikke er en diagnosekode.
Den forklarer, at kødallergi kan rapporteres i journalen under to forskellige kategorier, men ingen af disse gælder specifikt for kødallergi. Derfor kan man ikke give tal for spredningen i landet.
Styrelsen er dog ikke helt enig i, at udviklingen slet ikke kan følges af forskere, da det vil fremgå af patientjournalen, hvilken allergi, der er tale om. At gennemgå alle patientjournalerne vil dog tage en del tid, skriver Sundhedsdatastyrelsen.
Om fremtiden byder på en diagnoseklassificering til kødallergi, kan der ikke svares på.
»Det er os, der administrerer diagnoseklassifikationen, men vi har ikke holdninger til hvilke diagnoser, der bør indgå. Overordnet følger vi den internationale klassifikation tilpasset danske forhold,« skriver Sundhedsdatastyrelsen til Videnskab.dk og fortsætter:
»Der er dog mulighed for tilpasning, hvis vi får henvendelser om det fra sundhedsfaglige/-selskaber. Det har vi ikke fået i forhold til kødallergi.«
