Hvorfor får flere og flere astma og allergi?

Det er absolut ikke alle, der ser frem til forår og sommer.

En del er så generede af pollenallergi, at de må holde sig indendøre, når pollentallet er på sit højeste.

Og problemet rammer flere og flere. Andelen, der har allergi, er steget dramatisk fra omkring 1 procent i begyndelsen af det 20. århundrede til 15-20 procent i dag. Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Norsk helseinformatikk (NHI).

Blandt unge i Europa i dag er dobbelt så mange allergiske over for pollen som for 30 år siden.

Men hvad sker der, når en dejlig forårsdag ender i nyseture, snue og tårer? Og hvorfor lige netop dig?

Fejlinformation

Det første spørgsmål har et temmelig godt, omend ikke helt enkelt svar: Symptomerne er forårsaget af immunsystemet.

I huden og slimhinderne er der masser af særlige bindevævsceller kaldet mastceller. Deres opgave er at genkende farlige ubudne gæster og derefter igangsætte reaktioner for at fjerne det farlige, for eksempel ved at nyse eller vaske det væk med tårer.

Problemet for allergikere er, at mastcellerne har fået forkert information om, hvad der er farligt, og hvad der ikke er.

I stedet for at lede efter virusser, bakterier og parasitter, leder de efter harmløse ting som pollen eller stoffer fra kattens pels.

Det er også en god forklaring på, hvorfor det netop er pollen og dyreskæl, vi reagerer på.

I modsætning til andre irriterende stoffer består pollen og dyreskæl af proteiner. Det samme gør overfladen af de virkelig farlige indtrængere, som virusser og bakterier.

Derfor er immunsystemet primært optaget af at genkende netop proteiner. Og når et sådant allergen genkendes af mastcellerne i huden eller slimhinderne, sætter det gang i reaktioner, som vi oplever som allergiske symptomer.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor mastcellerne har fået forkert information.

Livet i vesten

Nu bliver det hele lidt mere usikkert.

Selvom allergi er meget udbredt, er der stadig meget, vi ikke ved om de bagvedliggende årsager, men vi har mere pålidelige teorier i dag end tidligere, siger Martin Sørensen, overlæge ved Universitetshospitalet i Nordnorge.

»Vi ved, at arvelighed har stor betydning. Der er familier, hvor mange har allergi,« siger han.

Men gener forklarer ikke alt, som for eksempel den dramatiske stigning i forekomsten af allergier.

»Vi ser nu, at den bakterieflora, vi har i tarmen og på hud og slimhinder, er ekstrem vigtig for udviklingen af immunforsvaret, især hos små børn,« siger Martin Sørensen.

»Og den måde, vi har levet på i vesten de seneste 40 til 50 år, har gjort, at vi ikke har taget vare på disse bakterier.«

Meget tyder på, at det får vores immunforsvar til at modnes forkert, siger Martin Sørensen.

Han mener, at det i høj grad kan være med til at forklare den store stigning i mange typer af immunrelaterede lidelser, som allergier, autoimmune sygdomme og endda overvægt og fedme.

Antibiotika og plastikbetræk i daginstitutionerne

Så hvad er det ved den vestlige livsstil, der forstyrrer udviklingen af immunsystemet?

Martin Sørensen har mistanke om, at brugen af antibiotika kan have noget at sige.

»Antibiotika dræber bakteriefloraen hos børn. Vi ser en stigning i allergier og autoimmune sygdomme, efter at vi er begyndt at bruge antibiotika,« siger han.

Dyrestudier har også direkte vist, at antibiotika kan øge risikoen for allergi.

Samtidig lever mange af os vores liv i glas og beton, og vores børn tilbringer dagene i vuggestuer og børnehaver, hvor jorden er dækket af plastik, siger Martin Sørensen.

»Vi vasker og steriliserer. Men i samfund, hvor det ikke er så rent, har man langt mindre allergi.«

»I et studie fra Finland, hvor de er kommet meget længere end os, tog forskerne materiale fra skovbunden og lagde det ud i daginstitutioner i byen. Der blev mindre allergi. Børn putter jord i munden. I dag opfatter vi det som beskidt og farligt, men det er en måde at opbygge immunforsvaret på.«

Dette giver os et praj om, hvordan vi måske kan forhindre nye generationer af børn i at udvikle allergi over for pollen og andre uskyldige stoffer i vores omgivelser.

Men hvad med os voksne? Er løbet kørt for os?

Afføringstransplantation

»Det forskes der meget i nu, men foreløbig har vi ikke noget svar,« siger Martin Sørensen.

Han fortæller, at der for eksempel har været forsøg, hvor afføring fra en rask donor bliver transplanteret ind i tarmene på allergikere.

»Men det er ikke så nemt at få en ny tarmflora til at bide sig fast,« siger Martin Sørensen.

Der mangler også viden om, hvilke bakterier der er behov for, og præcis hvordan denne tarmflora påvirker immunforsvaret.

Samtidig ved vi, at forskellige ting kan påvirke allergi hos voksne.

Der er mange eksempler på mennesker, som enten har udviklet ny eller forværret allergi i voksenalderen, eller som er sluppet af med en allergi, de havde før.

Hormoner og COVID-19

Martin Sørensen mener, det kan skyldes, at noget har påvirket immunforsvaret.

Der er for eksempel grund til at tro, at hormoner kan påvirke kroppens forsvarssystem. Mange kvinder oplever, at allergi kommer eller går i forbindelse med graviditeten.

Store belastninger i livet kan også have en effekt.

»Det kan være en større operation eller en alvorlig infektion, som for eksempel lungebetændelse. Eller endda stor psykologisk belastning. Vi ved, at sådanne hændelser kan påvirke immunforsvaret,« siger Martin Sørensen.

Han har tidligere fortalt om, hvordan han selv har set en stor stigning i patienter med kraftigere eller nye allergier efter corona-pandemien.

Brug for flere studier

Det er Martin Sørensens foreløbige personlige oplevelse, men der findes studier, der peger på, at visse typer infektion er forbundet med en øget risiko for allergi.

For nylig viste et studie med data fra Sydkorea, Japan og Storbritannien en sådan stigning efter infektion med COVID-19.

Studiet viser, at risikoen for at udvikle allergi efterfølgende steg i takt med, hvor alvorligt syg deltageren havde været. Resultaterne viste også, at personer, der blev vaccineret, ikke havde samme øgede risiko som ikke-vaccinerede.

Samtidig er det vigtigt at huske, at dette ikke er et endegyldigt svar, for denne type studie kan ikke slå fast, om det var selve COVID-19-infektionen, der førte til flere allergier.

Studiet er desuden det første af sin slags. Der er brug for mere forskning, før vi kan konkludere noget med sikkerhed.

Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at de immunreaktioner, der forårsager allergi, kan ændre sig over tid.

»Mange vokser fra deres allergi. Det er interessant, at en overaktivitet i immunsystemet kan være forbigående,« siger Martin Sørensen.

Allergivacciner

Der forskes mere og mere i, hvordan immunsystemet interagerer med omgivelserne og resten af kroppen. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke nok til at udvikle en kur mod allergi.

Det tætteste, vi kommer i dag, er det, man populært kalder allergivacciner.

Det er i bund og grund en slags eksponeringsterapi, der får immunforsvaret til at reagere mindre på et bestemt allergen, som for eksempel birkepollen.

Behandlingen går ud på at tage en tablet med en lille dosis birkepollen hver dag over en længere periode, ofte flere år. Med tiden bliver immunsystemet mindre følsomt, men det varierer, hvor god og holdbar effekten er.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.