Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan forvirringen er opstået, men der er rigtig mange, som kalder en flåt for en tæge. De er dog to ret forskellige dyr, og det er heldigvis kun den ene, vi behøver at være særligt på vagt overfor i Danmark.
Tæger er insekter og har seks ben. Der findes mange forskellige arter af tæger i Danmark, som kan se meget forskellige ud. Dog er dem, vi oftest ser, betydeligt større end de flåter, vi kender i Danmark, og de lever primært af plantesaft. Desuden er de danske tæger generelt harmløse og ufarlige for mennesker i modsætning til flåter.
Flåter er mider, der hører til klassen spindlere og er derfor i familie med edderkopper. De har otte ben, og så er de afhængige af at suge blod fra dyr.
Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus), som er den, vi selv eller vores kæledyr oftest kommer hjem med efter en gåtur i skoven.
Forvekslingen af de to dyr kan måske findes, hvis man kigger på flåtens navn i udlandet. Flåten kaldes på engelsk tick, på tysk zecke, på fransk tique og på hollandsk teken. Altså ord, der minder mere om tæge end om flåt. Derfor kan det være en forklaring på, hvorfor ordet tæge er blevet brugt fejlagtigt om flåter.
\ Læs også
Flåter kan bære sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Flåter kan bære på en masse forskellige bakterier og virusser, som kan overføres til mennesker og dyr og forårsage sygdom.
Mest kendt er nok Borrelia-bakterien, som kan forårsage sygdommen borreliose. Dog er det stadig uvist, hvor mange danskere der får borreliose hvert år.
En anden meget omtalt flåtbåren sygdom er centraleuropæisk hjernebetændelse, bedre kendt som TBE (tick-borne encephalitis). TBE har hovedsageligt været rapporteret fra Bornholm eller ved smitte i Sverige, men der har de seneste år været rapporteret enkelte tilfælde fra både Fyn, Jylland og Sjælland.
\ To sygdomme, som skovflåter kan bære rundt på
Borreliose
Borreliose skyldes bakterien Borrelia burgdorferi.
Bakterien opholder sig i skovflåtens tarmsystem, og derfor skal den bruge 12 til 24 timer på at bevæge sig ind i blodbanen hos et menneske. Så hvis du er hurtig til at opdage, at du er blevet bidt af en skovflåt, højner du chancen for at undgå bakterieinfektion.
Symptomerne på borreliose er et karakteristisk udslæt, der bliver større over tid (erythma migrans). Dertil feber og hovedpine. Sygdommen behandles med antibiotika.
TBE
TBE står for tick borne encephalitis og skyldes en virus.
I dette tilfælde findes TBE-virussen i skovflåtens spytkirtler, og derfor bliver den overført allerede umiddelbart efter, at man er blevet bidt.
TBE-virus er mest almindelig på Bornholm med enkelte tilfælde i resten af landet. Den er langt mindre hyppig end bakterien Borrelia burgdorferi.
Symptomerne på TBE er en influenza-lignende tilstand, feber, hovedpine og muskelsmerter. Symptomerne er oftest opdelt i to faser med en kort pause imellem.
Der findes en vaccine mod TBE. Derudover kan der symptombehandles.
Det kan måske virke lidt ligegyldigt, om man får sagt tæge om en flåt. Men i vores øjne er det værd at slå et slag for, at vi får lært det rigtige navn. Især når nu det er to helt forskellige dyr, og det ene kan gøre os meget syge.
I galleriet herunder kan du se billeder af både flåter og tæger.
Registrér dit møde med flåter online
Via hjemmesiden Flåtinfo.dk ønsker vi at blive klogere på, hvor og hvornår vi møder flåter, både på os selv og vores kæledyr. Det er derfor muligt via vores hjemmeside at registrere, når man møder en flåt.
Vi skriver ”møder”, da det både kan være, hvis man får et flåtbid, men også hvis man fjerner en kravlende flåt fra en selv eller sit kæledyr, eller hvis man får det karakteristiske udslæt, erythma migrans.
Desuden bidrager hjemmesiden med information om flåter, flåtbid og de sygdomme, der kan forekomme efter flåtbid. I den sammenhæng har vi også udarbejdet forskelligt undervisningsmateriale, der kan downloades fra hjemmesiden og bruges af for eksempel skoler, naturvejledere og spejdere.
\ Læs også
Flåterne er allerede aktive nu
Som de fleste nok ved, ser vi ikke mange flåter om vinteren. Det skyldes, at flåter gemmer sig i de måneder, hvor det er koldest, og kravler frem igen, når temperaturen kommer over fem grader.
Kigger vi på registreringer på vores hjemmeside, kan vi også se, at december og januar har været stille, dog med enkelte registreringer i begge måneder. Allerede fra februar begynder antallet af registreringer at stige, og det på trods af sne og frost i store dele af landet.
Flåtsæsonen er i fuld gang, og derfor er det vigtigt at tjekke sig selv og sine kæledyr en ekstra gang efter gåturen. Finder man flåter, er det en kæmpe hjælp, hvis de bliver registreret på vores hjemmeside Flåtinfo.dk.
Vil du høre mere om flåter? Så har én af denne artikels forfattere, professor Karen Angeliki Krogfelt, medvirket i Radio4's Kraniebrud-podcast om flåter, bl.a. takket være denne artikel. Karen er på cirka 22,5 min. inde.
