Vi ved stadig ikke, hvor farlig den fremstormende coronavariant Omikron er.
14. december advarede Verdenssundhedsorganisation (WHO) mod, at man opfattede Omikron-varianten som mildere end tidligere varianter.
»Omikron spreder sig i et omfang, vi ikke har set med tidligere varianter. Vi er bekymrede for, at folk underkender Omikron som mild. Vi har efterhånden lært, at det er farligt at undervurdere denne virus,« sagde WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Advarslen kom fra WHO på baggrund af, at der har været en udbredt opfattelse af, at Omikron-varianten skulle være mildere end tidligere varianter.
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, advarer ligeledes mod den opfattelse:
»Det er en farlig antagelse at gå ud fra, at Omikron-varianten ikke er så farlig. Det kan simpelthen ikke konkluderes endnu. Vi kan ikke regne med, at det er sådan, og hvis det ikke er sådan, så står vi med håret i postkassen,« siger han til Videnskab.dk.
Men hvad peger egentlig i retning af, at Omikron skulle være mildere? Mest af alt er det baseret på observationer og små studier. Og der følger en række forbehold med, når man læser disse. Vigtigst er det, at:
- Der er ingen stærke, publicerede studier om Omikron-variantens farlighed endnu.
- Man kan ikke uden videre overføre eksempelvis sydafrikanske erfaringer til Danmark, fordi forholdene er meget forskellige.
Vi forsøger alligevel med et midlertidigt overblik her:
Tidlige meldinger fra Sydafrika
6. december var der meldinger fra flere sydafrikanske hospitaler om, at Omikron skulle give mindre alvorlig sygdom. Men de positive fortællinger er altså rene anekdoter, og de er endnu ikke blevet bekræftet i en videnskabelig undersøgelse.
9. december vurderede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) Omikron-tilfælde til at være »overvejende milde«. Igen beror den melding på usikker data, og der er brug for flere undersøgelser, konstaterede EMA i samme ombæring.
10. december præsenterede en forsker fra et universitet i den sydafrikanske Gauteng-provins noget af det tidligste data om Omikron, der igen pegede på, at Omikron er mere smitsom end tidligere varianter, men giver et mildere sygdomsforløb.
Det mener forskeren, fordi indlæggelsestallene og overdødeligheden i Gauteng-provinsen, hvor Omikron-varianten er dominerende, har været lavere end i tidligere perioder med lignende smittetal og positivprocent.
Forskeren understreger dog, at der skal ses nærmere på indlæggelserne og laves flere undersøgelser, før der kan konkluderes noget som helst på baggrund af data fra Gauteng-provinsen.
13. december er det konstateret, at en superspreder-begivenhed i Norge, hvor mindst 145 mennesker blev smittet med corona, har ledt til 0 indlæggelser mere end 2 uger efter begivenheden.
Det norske Folkehelseinstituttet mener, at alle de smittede havde Omikron-varianten, så det tyder altså også på mildere sygdom. Igen bør det læses med forbehold, da det ikke er undersøgt nærmere, hvorfor ingen af de smittede blev alvorligt syge.
Det største studie vækker optimisme
Senest tyder det første store studie fra Sydafrika, der blev præsenteret på et pressemøde 14. december, men som endnu ikke er publiceret, på, at Omikron er mildere end tidligere varianter.
Studiet beror på 211.000 positive corona-tests og er lavet af sundhedsforsikrings-selskabet Discovery Health i samarbejde med Sydafrikas medicinske forskningsråd (SAMRC). Cirka 78.000 af de positive tests menes at komme fra Omikron-smittede.
Igen konstateres det, at Omikron-varianten ser ud til at give mildere sygdomsforløb, da de høje smittetal ikke har ledt til lige så mange indlæggelser som ved lignende smitte-stigninger.
Allan Randrup Thomsen påpeger dog, at man i Danmark bør læse studiet med »et stort gran salt«:
»For det første er Sydafrikas befolkning overordnet set yngre end den danske. Det gør det svært at sammenligne de to populationer. Den anden ting er, at rigtig mange af sydafrikanerne har været smittet indenfor en overskuelig periode. Og så har flere sydafrikanere har været immuniseret 3 gange gennem vaccine, vaccine og infektion.«
»Det, man kan håbe på, er, at hvis vi får 3. vaccinestik, så kommer vi derhen, hvor Sydafrika er og får beskyttelse mod alvorlig sygdom. Men hvor meget effekt et 3. vaccinestik vil have på smittespredningen, er stadig et åbent spørgsmål. Det vil nok have en kortvarig effekt,« siger han.
Igen må vi altså vente på bedre undersøgelser, påpeger Paul Hunter, professor i infektionssygdomme på University of East Anglia, overfor Science Media Centre:
»Alt i alt giver data (fra Sydafrika, red.) - hvis det underbygges af mere detaljerede analyser - grund til optimisme,« vurderer Paul Hunter, der ikke har deltaget i studiet.
Tal fra Danmark bekymrer
De mange positive observationer skal dog holdes op mod, at de midlertidige tal, vi har fra Danmark, ikke tyder på, at Omikron er væsentligt mildere end tidligere varianter.
Statens Serum Instituts (SSI) rapport om Omikron-varianten fra 13. december viser således en lille smule større tendens til indlæggelser efter smitte med Omikron end med andre corona-varianter.
Det har fået Astrid Iversen, der er professor i immunologi og virologi på University of Oxford, til at advare mod at underkende Omikron-mutationen:
»Omikron er ikke 'mild'. Infektion resulterer i flere indlæggelser end Delta, selvom de fleste Omikron-infektioner er sket i de seneste 7-10 dage,« skrev hun på Twitter 13. december.
Lidt højere hospitaliseringsfrekvens for omikron end for delta varianten - på trods af at de omikron smittede kun har været smittet i kort tid - dvs. vi kan forvente at flere af de omikron smittede skal indlægges i løbet af de næste 1-2 uger - så % nok et underestimat. https://t.co/43zi1E6Uuz
— Astrid Iversen (@AKiversen) December 13, 2021
Allan Randrup Thomsen bekræfter, at SSI’s tal giver et andet billede af, hvor hårdt Omikron-varianten rammer smittede i Danmark end i Sydafrika.
Han påpeger dog, at det er meget små tal, vi endnu har fra Danmark. Tallene svinger også fra dag til dag. I den seneste rapport fra 15. december er de relative indlæggelsestal blandt Omikron-smittede en smule lavere end for Delta-inficerede.
Det kan gå galt, selv hvis Omikron er mildere
Selv hvis Omikron-varianten giver et mildere sygdomsforløb i Danmark, advarer Allan Randrup Thomsen mod, at vi lader smitten løbe gennem samfundet.
Omikron-varianten smitter nemlig med så stor en hast, at indlæggelsestallene risikerer at belaste sundhedssystemet. Samtidig vil booster-vaccinerne næppe have den store smittedæmpende effekt, vurderer han.
»Får vi mellem 20.000 og 30.000 smittede dagligt i løbet af de næste par måneder, som SSI forudsiger, så gør det ikke en voldsom forskel, om det er en halv eller hel procent, der bliver alvorligt syge. Så vil vi stadig nå et belastningspunkt på indlæggelser,« siger han.
Han henviser til en risikovurdering fra SSI fra 12. december, som advarer om, at Omikron-smitten vil lede til »meget høj risiko for, at den voldsomme vækst i smitten vil udfordre epidemikontrollen«.
»En stigende smittespredning i samfundet vil medføre en høj risiko for en afledt stigning i antallet af indlæggelser særligt blandt uvaccinerede og vaccinerede svækkede personer,« sagde SSI’s administrerende direktør Henrik Ullum i en pressemeddelelse om risikovurderingen.
WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, minder også om, at selvom Omikron skulle være mindre farlig end tidligere varianter, så tyder meget på, at den er langt mere smitsom:
»Selv hvis Omikron er giver mildere sygdomsforløb, så kan antallet af smittede endnu engang overvælde de uforberedte sundhedssystemer,« advarer Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Vi får først vished, når mange er smittet
Men hvornår ved vi så nok til at sige noget meningsfuldt om, hvor farlig Omikron-varianten er?
»Vi kan vente, så længe som vi er nødt til,« lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
»Vi kan ikke skynde processen. Vi er nødt til at vente på, at vi har sikre tal fra Danmark eller tilsvarende lande med en lignende demografi - for eksempel Norge. Det er et paradoks, for jo hurtigere vi får flere smittede, des hurtigere vil vi få solid viden om Omikron-varianten. Men vi vil ikke have unødigt mange smittede.«