Omikron: Derfor vækker den nye variant så stor bekymring

‘Omikron’ er den sidste nye i rækken af coronavirus-varianter. Men hvad ved vi egentligt om Omikron? Hvad ved vi ikke? Hvorfor skaber Omikron så meget bekymring? Og hvordan kan vi bedst forholde os til Omikron?

Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at besvare i denne artikel.

Omikron adskiller sig fra tidligere varianter af SARS-CoV-2 ved at have omkring 37 mutationer i og omkring spike-proteinet.

Frygten er blandt andet, at de mange mutationer betyder, at de antistoffer, vi har (fra vacciner og tidligere smitte) har sværere ved at binde sig til virus og neutralisere den.

Hvis det er tilfældet, har virus nemmere ved at smitte vaccinerede og tidligere smittede.

Hvad vi ved om Omikron?

Vi har kun kendt til Omikron-varianten i meget kort tid, og vi ved derfor stadig kun meget lidt om den og dens betydning for udviklingen i corona-pandemien.

Omikron blev første gang opdaget og sekventeret i Botswana i det sydlige Afrika. WHO udnævnte 26. november 2021 Omikron til ’variant of concern’, hvilket betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på og nøje følge udviklingen af Omikron.

Én af de store udfordringer er at vi stadigvæk kun har sparsomme data fra Sydafrika. Pålideligheden af data er derfor stadig lav, og de tendenser, som kan ses, bør derfor stadig læses med forsigtighed.

Hvad vi dog ved, fra analyser af Omikrons RNA, er, at flere af de cirka 37 mutationer i og omkring spike-proteinet er kendt for at øge virussens evne til at inficere mennesker (se figur 2 og tabellen her).

Spreder sig meget hurtigt i Sydafrika

Kombinationen af de mange nye og allerede kendte mutationer kan potentielt medvirke til at øge spredning af Omikron blandt mennesker og dyr.

Vi ved også, at Omikron nu er observeret i mange andre lande og verdensdele, herunder Danmark. I Sydafrika, hvor vi har mest data fra, er det observeret, at Omikron på meget kort tid har været i stand til at sprede sig hurtigt. Den lader til at udkonkurrere andre SARS-CoV-2-varianter hurtigere, end vi hidtil har set med andre nye varianter.

Illustrationen herunder viser, hvordan Omikron på kun to uger er steget fra få procent til over 50 procent af sekventerede SARS-CoV-2 tests i Sydafrika.

I epidemiologiske termer kaldes evnen til at sprede sig for R-værdien. Når R-værdien er højere, betyder det, at virussen spreder sig til flere mennesker på den samme tid, som det tager andre varianter at sprede sig til færre mennesker.

Sagt med andre ord: Vi ved, at Omikron er mere smitsom.

Spreder sig måske seks gange hurtigere end Delta

Data fra det sydlige Afrika har vist, at siden Omikron blev en spiller i corona-pandemien, er der observeret en eksplosiv stigning i positiv-procenter ved testning, hvilket indikerer, at Omikron bidrager til den kraftige stigning i nye smittede.

Sammenlignet med Delta-varianten ser Omikron ud til at sprede sig omkring seks gange hurtigere, hvilket er den hidtil største stigning i R-værdi, som en ny variant har medført.

Til sammenligning medførte Delta ‘kun’ en faktor 1,7 i R-værdi i forhold til Alpha-varianten.

\ Læs mere

COVID-19-vaccination af 5-11 årige: En lægemiddelforskers guide til et reelt dilemma

… Men så ‘smitsom’ er Omikron formentlig ikke

Omikrons kraftige stigning i R-værdi sammenlignet med Delta i Sydafrika er lidt af en gåde. Eftersom Deltas R0-værdi er estimeret til cirka 6,5, virker en cirka 6 gange højere R0-værdi usandsynlig.

Mæslinger, som er en af de mest smitsomme sygdomme, har eksempelvis en R0-værdi mellem 12-18.

R0 er udtryk for, hvor meget virus kan sprede sig, når ingen er immune, og der heller ikke er samfundsrestriktioner.

En alternativ forklaring på, hvorfor Omikron vinder så hurtigt frem, er, at Omikron er langt bedre end Delta til at re-inficere allerede smittede.

Da Sydafrikas indtil videre har registreret 89.966 corona-relaterede dødsfald ud af en samlet befolkning på 59 millioner, tyder meget nemlig på, at en meget stor andel af befolkningen har været smittet (se faktaboks).

Andelen af tidligere smittede – i kombination med antallet af vaccinerede (29 procent i Sydafrika) – kan betyde, at befolkningen har opnået flokimmunitet over for Delta.

Dermed er Deltas effektive R-værdi måske under eller omkring 1 i Sydafrika (dvs. hver person smitter 1 eller mindre).

Omikrons evolutionære fordel

Hvis Omikron er markant bedre til at re-inficere allerede smittede (og måske også vaccinerede), forklarer det, hvordan Omikron har opnået en evolutionær fordel og dermed udkonkurrerer tidligere varianter uden at have en urealistisk høj R0-værdi.

Trevor Bedford, en amerikansk virolog og biostatistiker, lagde nedenstående illustration på Twitter.

Hovedpointen bag illustrationen er, at når en befolkning har opnået en tilpas stor immunitet over for tidligere SARS-CoV-2 varianter (ved tidligere smitte og/eller vaccination), bliver en ny variants evne til at omgå immuniteten et væsentligt konkurrenceparameter.

Omikron kan dermed teoretisk set godt have en lavere R-værdi end Delta, men alligevel være bedre til at smitte, fordi den er bedre til at smitte tidligere smittede og vaccinerede (immune evasion).

\ Læs mere

Omikron/B.1.1.529: Hvad ved vi om den nye corona-variant?

Hvad ved vi ikke om Omikron?

Data på Omikron er stadig meget nye, og der er kun meget lidt epidemiologisk data til at vurdere et par af de ting, vi er særligt interesserede i:

1. hvad betyder varianten for smittespredningen?
2. hvad vil Omikron medføre af indlæggelser og dødsfald?

Indikationerne fra Sydafrika er endnu ikke bekræftet af data fra andre egne, hvorfor det er for tidligt at vurdere, om de sydafrikanske trends vil indfinde sig andre steder.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad ny data viser.

Behov for ny vaccine eller ej?

Et af de helt store spørgsmål er, hvilken effekt de eksisterende vacciner har på Omikron. Samtlige vaccineproducenter tester i øjeblikket deres vacciner på Omikron for at give os bedre viden om, hvad vi kan forvente, og hvad der kan gøres.

Flere vaccineproducenter har også meldt ud, at de vil udvikle opdaterede vacciner, som vil være mere effektive mod Omikron (både Pfizer og Moderna lover en modificeret vaccine på 100 dage), såfremt den eksisterende kræver ændringer for at være effektiv nok.

Hvorvidt den kræver ændringer, er Pfizer og Moderne i ret rygende uenige om, som vi så her på Forskerzonen forleden i artilen: ’Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine’.

Hvor ‘farlig’ er Omikron så?

På det virologiske område ved vi ikke, hvilken effekt de cirka 37 mutationer har. Vi genkender flere af dem fra tidligere SARS-CoV-2-varianter, men vi ved meget lidt om, hvordan de opfører sig, når samtlige forefindes i samme virus.

Det helt store spørgsmål er, hvor farlig infektion med Omikron er? Og det har vi desværre stadigvæk meget lidt viden om.

Data fra Sydafrika kunne indikere, at Omikron virker mildere end eksempelvis Delta-varianten. Men der er stor usikkerhed, og data på indlæggelsesforløb er stadig meget sparsomme og baseret på relativt få cases, fortrinsvis yngre individer. Derfor er det et meget spinkelt datagrundlag at vurdere sygdommen på.

Mens bølgerne fra tidligere varianter medførte højere indlæggelsestal for især ældre, kan der nu ses tidlige indikationer på, at yngre i højere grad indlægges (se figuren herover, hvor orange er indlæggelser i november).

Problemet er, hvordan disse tal skal læses.

En læsning er, at ældre over 40 år har en langt bedre vaccinedækning, og at det er den effekt, som nu viser sig i, hvem der indlægges med Omikron.

En anden læsning er, at Omikron måske rammer de unge hårdere, end vi har set med tidligere varianter, hvor især ældre over 65 år har været en stor risikogruppe.

Grafen nedenfor viser Sydafrikas COVID-19 indlæggelser. Bemærk den stejle stigning fra uge 46 og frem.

Derfor bekymrer Omikron

De store bekymringer i forhold til Omikron skyldes flere faktorer. Primært er Omikrons spredning meget bekymrende.

Viser det sig, at varianten har en langt højere R-værdi, betyder det, at Omikron vil accelerere pandemien: Vi får flere smittede på kortere tid.

Det vil gøre det sværere at håndtere epidemien og kræve hårdere restriktioner, hvis ikke smittespredningen skal øges voldsomt.

Da vi taler om eksponentiel vækst, kan en øget smittespredning nemlig på relativt kort tid medføre et stærkt forøget pres på sundhedssystemerne. Vi har allerede set superspredningsevents i Norge og Danmark. Vi har dermed allerede set, hvordan Omikron kan sprede sig hurtigt i ellers vel-vaccinerede lande.

Men hvis Omikron så er mildere, er det jo ikke noget problem, tænker du måske? Det kan det desværre sagtens blive.

Hvis vi antager, at Omikron smittede kun bliver indlagt halvt så ofte som Delta-smittede, men smitter 50 procent mere, ser et tænkt regnestykke således ud (ved en R-værdi på 1,2 for Delta (blå) og 1,8 for Omikron (orange))

Grundet den lille mængde epidemiologiske data vi har på Omikron, kender vi endnu ikke de mekanismer, som gør den i stand til at sprede sig hurtigere end øvrige varianter.

Og det er netop disse bagvedliggende mekanismer, som vil være afgørende for, hvordan Omikron vil sprede sig og medføre indlæggelser og døde i Danmark, hvor vi har en høj vaccinetilslutning og en anden demografi end Sydafrika.

\ Læs mere

Forsker: Rige lande hamstrer vacciner for næsen af ulande, og Omikron er konsekvensen

Her er worst-case scenariet

Vi ved endnu ikke, om Omikron spreder sig, fordi den 1) er bedre til at smitte tidligere smittede (og måske også vaccinerede), 2) den har en højere R-værdi end Delta eller 3) begge dele.

Hvis de cirka 37 mutationer gør, at Omikron er bedre i stand til at re-inficere tidligere smittede og vaccinerede, betyder det, at vores viden om immunitetens varighed ikke længere gør sig gældende.

I allerværste fald kan det betyde, at hele befolkningen kan re-inficeres, som om vi ikke havde haft tidligere haft bølger med COVID-19 eller havde udrullet vacciner.

Det er dog højst usandsynligt, at der slet ingen beskyttelse er.

Men at vaccinerne potentielt er mindre effektive – og måske endda markant mindre effektive – er en meget reel bekymring lige nu.

Ofte giver T-celle-immunitet mod en virus-variant en bredere beskyttelse mod nye varianter, end de meget specifikke antistoffer, der er skræddersyet til at binde til en lille del af spike-proteinet.

T-celle-immunitet vil ikke forhindre smitte, men kan være med til at give hvis beskyttelse mod svær sygdom.

Indlæggelsesprofilen er også en bekymrende faktor. Når vi nu ser indikationer på, at yngre i højere grad indlægges i Sydafrika, kan man frygte, at sygdomsforløbet bliver værre for de yngste, som vi endnu ikke har godkendte vacciner til at beskytte.

Hvorvidt det er tilfældet, er det dog for tidligt at sige noget entydigt om.

\ Læs mere

Omikron: Er lav vaccinedækning skyld i nye corona-varianter?

Dét skal vi holde øje med

Vi ved stadig meget lidt om Omikron og dens betydning. Vi skal derfor holde særligt øje med Omikrons:

• smittespredning (ændring i det SSI kalder ’kontakttallet’)
• indlæggelsesprofil (hvor mange indlægges og hvilke (alders)grupper?)
• indlæggelser og sygdomsforløb hos børn og unge.
• dødelighed, også kendt som infection fatality rate (IFR).
• vaccine-effektivitet, hvor effektive er vores vacciner imod Omikron?
• effekt af booster-vacciner i forhold til, hvilke aldersgrupper der indlægges.

Hvad vi kan gøre indtil der samles mere viden om Omikron er, at 1) accelerere vores forløb med en booster-vaccine (et 3. stik) og vaccinering af de 5-11-årige.

Indikationer fra Israel viser, at boosteren reducerer Omikrons indlæggelsestal. Ydermere vil en booster samt vaccinering af børn hjælpe til at reducere samfundssmitten, herunder Omikrons spredning

Derudover kan vi 2) få samfundssmitten under kontrol så hurtigt som muligt.

Det giver os bedre mulighed for at håndtere, hvad Omikron medfører af smitte, indlæggelser, og døde.

Den høje samfundssmitte giver os dårlige handlemuligheder og kort reaktionstid i forhold til at iværksætte eventuelle nødvendige omstillinger af pandemi-bekæmpelsen, som Omikron kan medføre.

Forfatterne til denne artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under corona. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen ‘COVID19 – Videnskabelig, Uvildig Kommunikation‘, hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her.

\ Læs mere

Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine

\ Læs mere

Omikron og COVID-19: Hvad savner vi svar på de kommende uger, måneder og år?