Omikron: Derfor vækker den nye variant så stor bekymring
Den ser ud til at smitte hurtigt, smitte vaccinerede og måske endda ramme de yngste hårdere end tidligere varianter. Data er dog sparsom.
corona_covid_omicron_omikron_variant_b.1.1.529

Vi har kun kendt til Omikron-varianten i meget kort tid, hvorfor der stadig er mange ubesvarede spørgsmål. Men den spreder sig meget hurtigt. (Illustration: Martin Sanchez via Unsplash)

Vi har kun kendt til Omikron-varianten i meget kort tid, hvorfor der stadig er mange ubesvarede spørgsmål. Men den spreder sig meget hurtigt. (Illustration: Martin Sanchez via Unsplash)

'Omikron' er den sidste nye i rækken af coronavirus-varianter. Men hvad ved vi egentligt om Omikron? Hvad ved vi ikke? Hvorfor skaber Omikron så meget bekymring? Og hvordan kan vi bedst forholde os til Omikron?

Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at besvare i denne artikel.

Omikron adskiller sig fra tidligere varianter af SARS-CoV-2 ved at have omkring 37 mutationer i og omkring spike-proteinet.

Frygten er blandt andet, at de mange mutationer betyder, at de antistoffer, vi har (fra vacciner og tidligere smitte) har sværere ved at binde sig til virus og neutralisere den. 

Hvis det er tilfældet, har virus nemmere ved at smitte vaccinerede og tidligere smittede. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad vi ved om Omikron?

Vi har kun kendt til Omikron-varianten i meget kort tid, og vi ved derfor stadig kun meget lidt om den og dens betydning for udviklingen i corona-pandemien.

Omikron blev første gang opdaget og sekventeret i Botswana i det sydlige Afrika. WHO udnævnte 26. november 2021 Omikron til ’variant of concern’, hvilket betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på og nøje følge udviklingen af Omikron.

Én af de store udfordringer er at vi stadigvæk kun har sparsomme data fra Sydafrika. Pålideligheden af data er derfor stadig lav, og de tendenser, som kan ses, bør derfor stadig læses med forsigtighed.   

Hvad vi dog ved, fra analyser af Omikrons RNA, er, at flere af de cirka 37 mutationer i og omkring spike-proteinet er kendt for at øge virussens evne til at inficere mennesker (se figur 2 og tabellen her).

Spreder sig meget hurtigt i Sydafrika

Kombinationen af de mange nye og allerede kendte mutationer kan potentielt medvirke til at øge spredning af Omikron blandt mennesker og dyr.

Vi ved også, at Omikron nu er observeret i mange andre lande og verdensdele, herunder Danmark. I Sydafrika, hvor vi har mest data fra, er det observeret, at Omikron på meget kort tid har været i stand til at sprede sig hurtigt. Den lader til at udkonkurrere andre SARS-CoV-2-varianter hurtigere, end vi hidtil har set med andre nye varianter.

Illustrationen herunder viser, hvordan Omikron på kun to uger er steget fra få procent til over 50 procent af sekventerede SARS-CoV-2 tests i Sydafrika.

Den sorte linje (SGTF(%)) stiger kraftigt fra slutningen af november, hvor det indikerer Omikron. De røde stolper viser antallet af positive SARS-CoV-2 tests. (Figur: Tom Wenseleers)

Den sorte linje (SGTF(%)) stiger kraftigt fra slutningen af november, hvor det indikerer Omikron. De røde stolper viser antallet af positive SARS-CoV-2 tests. (Figur: Tom Wenseleers)

I epidemiologiske termer kaldes evnen til at sprede sig for R-værdien. Når R-værdien er højere, betyder det, at virussen spreder sig til flere mennesker på den samme tid, som det tager andre varianter at sprede sig til færre mennesker.

Sagt med andre ord: Vi ved, at Omikron er mere smitsom.

Spreder sig måske seks gange hurtigere end Delta

Data fra det sydlige Afrika har vist, at siden Omikron blev en spiller i corona-pandemien, er der observeret en eksplosiv stigning i positiv-procenter ved testning, hvilket indikerer, at Omikron bidrager til den kraftige stigning i nye smittede.

Sammenlignet med Delta-varianten ser Omikron ud til at sprede sig omkring seks gange hurtigere, hvilket er den hidtil største stigning i R-værdi, som en ny variant har medført.

Til sammenligning medførte Delta ‘kun’ en faktor 1,7 i R-værdi i forhold til Alpha-varianten.

… Men så 'smitsom' er Omikron formentlig ikke

Omikrons kraftige stigning i R-værdi sammenlignet med Delta i Sydafrika er lidt af en gåde. Eftersom Deltas R0-værdi er estimeret til cirka 6,5, virker en cirka 6 gange højere R0-værdi usandsynlig.

Mæslinger, som er en af de mest smitsomme sygdomme, har eksempelvis en R0-værdi mellem 12-18.

R0 er udtryk for, hvor meget virus kan sprede sig, når ingen er immune, og der heller ikke er samfundsrestriktioner.

En alternativ forklaring på, hvorfor Omikron vinder så hurtigt frem, er, at Omikron er langt bedre end Delta til at re-inficere allerede smittede.

Da Sydafrikas indtil videre har registreret 89.966 corona-relaterede dødsfald ud af en samlet befolkning på 59 millioner, tyder meget nemlig på, at en meget stor andel af befolkningen har været smittet (se faktaboks).

Stor overdødelighed i Sydafrika

Overdødeligheden siden pandemiens start er p.t. på 230.000 døde i Sydafrika. Det svarer til 0,39 procent af hele befolkningen.

Ud fra Sydafrika’s befolkningssammensætning og SARS-CoV-2’s aldersjusteredes dødelighed, ville man have forventet 0,25-0,36 procent døde af hele befolkningen, hvis 100% blev smittet.

Derfor tyder det på, at mange i Sydafrika allerede har været smittet. 

Andelen af tidligere smittede – i kombination med antallet af vaccinerede (29 procent i Sydafrika) – kan betyde, at befolkningen har opnået flokimmunitet over for Delta.

Dermed er Deltas effektive R-værdi måske under eller omkring 1 i Sydafrika (dvs. hver person smitter 1 eller mindre).

Omikrons evolutionære fordel

Hvis Omikron er markant bedre til at re-inficere allerede smittede (og måske også vaccinerede), forklarer det, hvordan Omikron har opnået en evolutionær fordel og dermed udkonkurrerer tidligere varianter uden at have en urealistisk høj R0-værdi.     

Trevor Bedford, en amerikansk virolog og biostatistiker, lagde nedenstående illustration på Twitter.

80_population_immunity_to_original_strain

(Illustration: Trevor Bedford)

Hovedpointen bag illustrationen er, at når en befolkning har opnået en tilpas stor immunitet over for tidligere SARS-CoV-2 varianter (ved tidligere smitte og/eller vaccination), bliver en ny variants evne til at omgå immuniteten et væsentligt konkurrenceparameter.

Omikron kan dermed teoretisk set godt have en lavere R-værdi end Delta, men alligevel være bedre til at smitte, fordi den er bedre til at smitte tidligere smittede og vaccinerede (immune evasion).

Hvad ved vi ikke om Omikron?

Data på Omikron er stadig meget nye, og der er kun meget lidt epidemiologisk data til at vurdere et par af de ting, vi er særligt interesserede i:

  1. hvad betyder varianten for smittespredningen?
  2. hvad vil Omikron medføre af indlæggelser og dødsfald?

Indikationerne fra Sydafrika er endnu ikke bekræftet af data fra andre egne, hvorfor det er for tidligt at vurdere, om de sydafrikanske trends vil indfinde sig andre steder.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad ny data viser. 

Behov for ny vaccine eller ej?

Et af de helt store spørgsmål er, hvilken effekt de eksisterende vacciner har på Omikron. Samtlige vaccineproducenter tester i øjeblikket deres vacciner på Omikron for at give os bedre viden om, hvad vi kan forvente, og hvad der kan gøres.

Flere vaccineproducenter har også meldt ud, at de vil udvikle opdaterede vacciner, som vil være mere effektive mod Omikron (både Pfizer og Moderna lover en modificeret vaccine på 100 dage), såfremt den eksisterende kræver ændringer for at være effektiv nok. 

Hvorvidt den kræver ændringer, er Pfizer og Moderne i ret rygende uenige om, som vi så her på Forskerzonen forleden i artilen: ’Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine’.

Hvor 'farlig' er Omikron så?

På det virologiske område ved vi ikke, hvilken effekt de cirka 37 mutationer har. Vi genkender flere af dem fra tidligere SARS-CoV-2-varianter, men vi ved meget lidt om, hvordan de opfører sig, når samtlige forefindes i samme virus.

Det helt store spørgsmål er, hvor farlig infektion med Omikron er? Og det har vi desværre stadigvæk meget lidt viden om.

Data fra Sydafrika kunne indikere, at Omikron virker mildere end eksempelvis Delta-varianten. Men der er stor usikkerhed, og data på indlæggelsesforløb er stadig meget sparsomme og baseret på relativt få cases, fortrinsvis yngre individer. Derfor er det et meget spinkelt datagrundlag at vurdere sygdommen på.

Screenshot fra et livestream, hvor Sydafrikas nyindlæggelser vises for henholdsvis 3. og 4. bølge af corona.

Screenshot fra et livestream, hvor Sydafrikas nyindlæggelser vises for henholdsvis 3. og 4. bølge af corona. (Video: eNCA)

Mens bølgerne fra tidligere varianter medførte højere indlæggelsestal for især ældre, kan der nu ses tidlige indikationer på, at yngre i højere grad indlægges (se figuren herover, hvor orange er indlæggelser i november).

Problemet er, hvordan disse tal skal læses.

En læsning er, at ældre over 40 år har en langt bedre vaccinedækning, og at det er den effekt, som nu viser sig i, hvem der indlægges med Omikron.

En anden læsning er, at Omikron måske rammer de unge hårdere, end vi har set med tidligere varianter, hvor især ældre over 65 år har været en stor risikogruppe.

Grafen nedenfor viser Sydafrikas COVID-19 indlæggelser. Bemærk den stejle stigning fra uge 46 og frem.

private_og_offentligt_indlagte_i_sydafrika

Figurer viser antallet af private (grøn) og offentligt indlagte med COVID-19 i Sydafrika uge for uge. Uge 49 er just begyndt, og der kan stadig ske ændringer i de foregående uger. (Figur: NICD's nationale COVID-19 hospitalsovervågning, 6. dec. 2021)

Derfor bekymrer Omikron

De store bekymringer i forhold til Omikron skyldes flere faktorer. Primært er Omikrons spredning meget bekymrende.

Viser det sig, at varianten har en langt højere R-værdi, betyder det, at Omikron vil accelerere pandemien: Vi får flere smittede på kortere tid.

Det vil gøre det sværere at håndtere epidemien og kræve hårdere restriktioner, hvis ikke smittespredningen skal øges voldsomt.

Da vi taler om eksponentiel vækst, kan en øget smittespredning nemlig på relativt kort tid medføre et stærkt forøget pres på sundhedssystemerne. Vi har allerede set superspredningsevents i Norge og Danmark. Vi har dermed allerede set, hvordan Omikron kan sprede sig hurtigt i ellers vel-vaccinerede lande.

Men hvis Omikron så er mildere, er det jo ikke noget problem, tænker du måske? Det kan det desværre sagtens blive.

Hvis vi antager, at Omikron smittede kun bliver indlagt halvt så ofte som Delta-smittede, men smitter 50 procent mere, ser et tænkt regnestykke således ud (ved en R-værdi på 1,2 for Delta (blå) og 1,8 for Omikron (orange))

OBS: Regneeksemplet er IKKE baseret på reelle data og tjener kun til at illustrere problemet med en mere smittende variant, hvilket vi endnu ikke med sikkerhed ved, om Omikron er, og i så fald hvor hurtigt den smitter i Danmark). (Figur: Forfatterne).

OBS: Regneeksemplet er IKKE baseret på reelle data og tjener kun til at illustrere problemet med en mere smittende variant, hvilket vi endnu ikke med sikkerhed ved, om Omikron er, og i så fald hvor hurtigt den smitter i Danmark). (Figur: Forfatterne).

Grundet den lille mængde epidemiologiske data vi har på Omikron, kender vi endnu ikke de mekanismer, som gør den i stand til at sprede sig hurtigere end øvrige varianter.

Og det er netop disse bagvedliggende mekanismer, som vil være afgørende for, hvordan Omikron vil sprede sig og medføre indlæggelser og døde i Danmark, hvor vi har en høj vaccinetilslutning og en anden demografi end Sydafrika.

Her er worst-case scenariet

Vi ved endnu ikke, om Omikron spreder sig, fordi den 1) er bedre til at smitte tidligere smittede (og måske også vaccinerede), 2) den har en højere R-værdi end Delta eller 3) begge dele.

Hvis de cirka 37 mutationer gør, at Omikron er bedre i stand til at re-inficere tidligere smittede og vaccinerede, betyder det, at vores viden om immunitetens varighed ikke længere gør sig gældende.

I allerværste fald kan det betyde, at hele befolkningen kan re-inficeres, som om vi ikke havde haft tidligere haft bølger med COVID-19 eller havde udrullet vacciner.

Det er dog højst usandsynligt, at der slet ingen beskyttelse er.

Men at vaccinerne potentielt er mindre effektive – og måske endda markant mindre effektiveer en meget reel bekymring lige nu.

Ofte giver T-celle-immunitet mod en virus-variant en bredere beskyttelse mod nye varianter, end de meget specifikke antistoffer, der er skræddersyet til at binde til en lille del af spike-proteinet.

T-celle-immunitet vil ikke forhindre smitte, men kan være med til at give hvis beskyttelse mod svær sygdom.

Indlæggelsesprofilen er også en bekymrende faktor. Når vi nu ser indikationer på, at yngre i højere grad indlægges i Sydafrika, kan man frygte, at sygdomsforløbet bliver værre for de yngste, som vi endnu ikke har godkendte vacciner til at beskytte.

Hvorvidt det er tilfældet, er det dog for tidligt at sige noget entydigt om.

Dét skal vi holde øje med

Vi ved stadig meget lidt om Omikron og dens betydning. Vi skal derfor holde særligt øje med Omikrons: 

  • smittespredning (ændring i det SSI kalder ’kontakttallet’)
  • indlæggelsesprofil (hvor mange indlægges og hvilke (alders)grupper?)
  • indlæggelser og sygdomsforløb hos børn og unge.
  • dødelighed, også kendt som infection fatality rate (IFR).
  • vaccine-effektivitet, hvor effektive er vores vacciner imod Omikron?
  • effekt af booster-vacciner i forhold til, hvilke aldersgrupper der indlægges.

Hvad vi kan gøre indtil der samles mere viden om Omikron er, at 1) accelerere vores forløb med en booster-vaccine (et 3. stik) og vaccinering af de 5-11-årige.

Indikationer fra Israel viser, at boosteren reducerer Omikrons indlæggelsestal. Ydermere vil en booster samt vaccinering af børn hjælpe til at reducere samfundssmitten, herunder Omikrons spredning

Derudover kan vi 2) få samfundssmitten under kontrol så hurtigt som muligt.

Det giver os bedre mulighed for at håndtere, hvad Omikron medfører af smitte, indlæggelser, og døde.

Den høje samfundssmitte giver os dårlige handlemuligheder og kort reaktionstid i forhold til at iværksætte eventuelle nødvendige omstillinger af pandemi-bekæmpelsen, som Omikron kan medføre. 

Forfatterne til denne artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under corona. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen 'COVID19 - Videnskabelig, Uvildig Kommunikation', hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk