For blot to uger siden var den stort set ukendt. I dag er den fundet i cirka 50 lande. Der er naturligvis tale om Omikron, den seneste variant af Sars-CoV-2-virussen, som spreder sig hastigt over hele verden.
Mens verden holder vejret, til symptomer, smitsomhed og udbredelse er nærmere kortlagt, har mange lande, heriblandt Danmark, indført rejserestriktioner allerede 26. november for at stoppe spredningen af denne nye variant.
Giver de restriktioner mening?
Ja. Vores forskning peger på, at de kan forhale – men ikke forhindre – spredningen.
Men giver rejserestriktioner også stadig mening, nu hvor Omikron har spredt sig så meget, at vi har 'samfundssmitte' (en situation, hvor vi ikke kan spore samtlige tilfælde)? Igen er svaret ja. Hvorfor vender jeg tilbage til.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
En bekymrende variant
Sars-CoV-2 kan mutere til nye varianter.
De bliver klassificeret som 'variant of concern' (VOC), hvis de er mere smitsomme end andre varianter, forårsager mere alvorlige symptomer, er sværere at diagnosticere eller påvirkes mindre af antistoffer fra tidligere infektioner eller vaccination.
Den nyeste variant, 'Omikron', har omkring 37 mutationer og adskiller sig derfor markant fra tidligere opdagede varianter.
Sydafrikanske forskere gjorde WHO opmærksom på Omikron 24. november, og da der stadig er meget få data på symptomerne efter smitte med denne variant, forsøger verdens ledere at forhale spredningen af den med blandt andet rejserestriktioner, indtil vi får mere information.
Først når vi ved mere, kan man tage stilling til, hvor alvorlige restriktioner der eventuelt skal indføres.
Dette forsigtighedsprincip så vi også, da Alpha-varianten spredte sig med hastige skridt for netop et år siden. Dengang lukkede mere end 40 lande for rejsende fra Storbritannien.
Nu ser vi samme tendens i forhold til rejsende fra Sydafrika og de nærliggende lande.
Vi undersøgte disse tre scenarier
Danmark indførte allerede restriktioner for rejsende fra syv lande i det sydlige Afrika 26. november. Det samme skete i det øvrige EU, Australien med flere.
Konkret gælder rejseforbuddet for rejsende fra Sydafrika, Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Zimbabwe. Og selvom Omikron allerede har spredt sig til mange andre lande, kan et rejseforbud faktisk hjælpe med at bremse smitten.
I et studie, som blev offentliggjort i september 2021 i tidsskriftet 'Epidemiologic Methods', undersøgte vi smittemønsteret for Sars-CoV-2 i Danmark i starten af epidemien.
Vi benyttede en simpel matematisk SEIR-model (se faktaboks) til at undersøge effekterne ved rejserestriktioner. I denne model simulerede vi Danmark i begyndelsen af epidemien under forskellige scenarier:
- hvis der ikke blev indført smittereducerende tiltag,
- hvis der blev indført restriktioner tidligt i epidemien (såsom mundbind, afstand, smitteopsporing), samt
- hvis der både blev indført smittereducerende tiltag og rejseforbud mod lande med Sars-CoV-2.
For god ordens skyld skal det nævnes, at der i modellen ikke indgik vaccinationer, da det ikke var relevant i starten af epidemien.
\ Mere om SEIR-modellen
Det er en meget simpel udgave af de modeller, som bruges i mange lande til at fremskrive, hvor mange der smittes med COVID-19, også i Danmark.
Selve modellen bruges i alle mulige sammenhænge til at simulere alle mulige sygdomme, lige fra afrikansk svinepest til malaria.
Modellen afspejler en virkelighed, hvor hver indbygger i Danmark kan blive smittet, hvis de kommer i kontakt med andre smittede.
Kilde: Carsten Kirkeby
Modellens svar: Rejseforbud forsinker epidemien
I scenariet uden smittereducerende tiltag spredte smitten sig hurtigst gennem befolkningen, og et højt antal blev smittede på samme tid.
Hvis der derimod blev indført smittereducerende tiltag, så vi kun halvt så mange smittede på samme tid. Selve toppen af smitten blev forsinket cirka 14 dage, og da spredningen gik langsommere, blev der færre antal smittede på samme tid.
Hvad så med det sidste scenarie, restriktioner plus rejseforbud? Antallet af smittede på samme tid var uforandret fra scenarie 2.
Men ved at indføre rejseforbud blev epidemien yderligere syv dage forsinket. Det vil altså sige, at rejseforbuddet forsinkede smitten i Danmark, men reducerede ikke udbruddets størrelse.
Jo tidligere rejseforbud, des større forsinkelse
Ved at indføre rejseforbud syv dage tidligere, og dermed starte epidemien med meget få smittede, kunne vi se, at toppen af epidemien blev forsinket med yderligere 9 dage (groft stiplet blå herunder).
Hvis rejseforbuddet derimod blev indført 7 dage senere, kom toppen af epidemien 8 dage tidligere (fint stiplet blå herunder).
Med andre ord er det vigtigt, at rejserestriktioner indføres så hurtigt som muligt for at kunne forsinke epidemien så meget som muligt.
Derfor gav det god mening, da Danmark indførte rejserestriktioner i den nuværende situation, hvor det netop var et spørgsmål om få uger (nu få dage), før vi får mere information om Omikron.
Det simulerede scenarie er selvfølgelig ikke det samme, som vi nu står overfor med hensyn til Omikron, men effekten vil være den samme.
Restriktioner kan give færre smittekæder
Vores modelresultater viser, at rejserestriktioner kan bruges til at forsinke smitten, hvis den kommer fra et andet land. De viser også, rejserestriktionerne ikke kan bruges til at reducere antallet af smittede internt i eksempelvis Danmark.
Så længe kontakttallet for varianten er over én, vil den vokse i befolkningen.
Men ved at indføre rejserestriktioner startes der færre smittekæder, og derfor topper smitten senere, end hvis man ikke indfører rejserestriktioner. Og det er vigtigt.
Det ekstra tidsrum kan nemlig bruges til at skaffe mere information, så man kan forberede mulige yderligere tiltag (øget brug af mundbind, hjemmearbejde, forbud mod større forsamlinger osv.).
Det kan imidlertid også være, at varianten er så mild, at der ikke skal indføres flere tiltag. Derfor er det vigtigt at købe tid til at skaffe disse informationer.
Danmark og det øvrige EU indførte rejserestriktioner mod Omikron-inficerede lande tidligt, hvilket er en god strategi til at købe mere tid.
Hjælper selvom Omikron har bredt sig
Det er klart, at effekten af rejserestriktionerne afhænger af, hvor mange smittede der er i det land, som indfører rejserestriktioner, og det land, som restriktionerne indføres mod.
Jo større denne forskel er, jo bedre effekt vil rejserestriktioner generelt have.
Derfor giver det god mening at holde øje med smittetallene i udlandet i den kommende tid for at kunne være på forkant med epidemiens udvikling.
Selvom vi i Danmark allerede har konstateret 'samfundssmitte' med Omikron, vil rejserestriktioner stadig kunne bidrage til at holde antallet af begyndende smittekæder nede.
Det vil kunne forsinke smittens vej gennem samfundet.
