Nye metoder kan lindre kroniske smerter på niveau med medicin

Lær at tænke anderledes om lidelsen.

Det kan lyde provokerende, især for de op mod 20 procent af befolkningen, som lever i mere eller mindre konstant smerte.

Men det er groft sagt den tilgang, som fremtrædende forskere nu anbefaler mod vedvarende kropslige kvaler.

‘Selvregulering af smerter’, kalder man det.

»Psykologisk behandling kan faktisk reducere kroniske smerter målbart - ikke bare hjælpe folk med at leve med dem,« siger Lene Vase til Videnskab.dk.

Hun er professor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet, og står bag en ny videnskabelig gennemgang udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Her gransker hun sammen med to andre forskere flere end 100 af de største studier på området og kommer med en opfordring til både læger og patienter:

Anvend psykologiske greb til at anerkende, forstå og regulere smerterne.

»I nogle studier kan effekten af den psykologiske tilgang måle sig med, endda overgå effekten af smertestillende medicin - uden de samme bivirkninger,« siger Lene Vase.

Effektive trin i psykologisk smertelindring

Anledningen til det nye studie er et voksende problem.

Op mod hver femte dansker lever med kroniske smerter, og tilstanden er en af de hyppigste årsager til besøg i sundhedsvæsenet. Her får man ofte smertestillende medicin, men mange oplever enten ikke tilstrækkelig gavn eller får alvorlige bivirkninger af behandlingen.

Det er det problem, som psykologisk behandling kan være med til at mindske, forklarer Lene Vase - og understreger straks et forbehold:

Det handler ikke om, at alle med kroniske smerter nu skal til at gå til psykolog.

»Der er hverken effektiv medicin eller psykologer nok til alle med kroniske smerter,« siger hun.

Lene Vase og kollegaerne har derfor gennemgået videnskaben på området for at finde principper for de mest effektive psykologiske greb. Tilgange, som læger og patienter selv kan anvende.

Her er nogle af de principper, som de er nået frem til:

• Anerkend smerten - uden at opdele den i en ‘fysisk’ eller ‘psykisk’ lidelse, men som en faktisk kropslig oplevelse, der skal tages alvorligt.
  
• Forstå smerten - særligt ved kroniske smerter, hvor smerten ikke nødvendigvis er signal om uopdaget sygdom.
  
• Dæmp frygten - fordi angst og bekymring kan forstærke aktiviteten i hjernens ‘smerte-netværk’.
  
• Lær at selvregulere - herunder følelser, stressniveau og adfærd i hverdagen.
  
• Genopbyg tillid til kroppen - ved gradvist at bevæge sig og fortsætte daglige aktiviteter, selv om smerten er til stede.
  
• Skab mere forudsigelighed og kontrol - for eksempel ved at registrere smerte efter aktiviteter, for at finde mønstre og for bedre at kunne indføre pauser.

Videnskab.dk har fået flere smerteforskere til at gennemgå det nye studie. Konklusionen er velunderbygget, men den er ikke ny, siger de.

De ser resultaterne som en oplagt anledning til at imødegå fordomme.

Negativ spiral mellem celler og følelser

Morten Høgh kalder det nye studie »et godt sammenkog« af forskning på området.

Han er lektor ved Aalborg Universitet, og ser »et vigtigt budskab til den generelle befolkning«:

»Især til de, som stadig tror, at smerter kun kan være enten fysiske eller psykiske, og som tror, at psykologiske teknikker kun hjælper, hvis man ikke er ‘rigtig syg’.«

Lektorens pointe er, at følelser og fysiske skavanker ikke kan adskilles - noget han selv har skrevet om i en videnskabelig artikel fra 2024.

Hos patienter med kroniske lidelser er 'smerte-centeret' i hjernen overaktivt, men man kan ikke se, om aktiviteten bunder i en skade på kroppen eller et særligt tankemønster.

Studier viser, at psykologisk behandling kan påvirke det ‘smertelindrende system’ på en måde, der minder om medicin - uanset årsagen til smerten.

Idéen er, at man skal bryde en negativ spiral, forklarer Lene Vase og fremhæver spiralens klassiske trin som både fysiske og psykiske:

• Smerten begynder - receptorer i huden eller andre væv bliver aktiveret og affyrer signaler mod hjernen.
  
• Signalet rammer hjernen - når op i centre, som gør, at vi oplever smerter og måske får en frygt‑ eller angstreaktion.
  
• Frygten forværrer smerten - fordi vi forventer, at smerten bliver værre, forstærker det den følelsesmæssige del af ‘spiralen’.
  
• Undgåelsesadfærd - vi begynder helt at holde os fra de bevægelser eller aktiviteter, der kan udløse smerten.
  
• Mangel på bevægelse - giver svækkede muskler, dårlig kropsholdning, som igen kan øge den fysiske smerte.

Ved nogle kroniske smertetilstande kan kommunikationen i det smertebearbejdende system blive forstyrret.

»Det er, som om du kommer ind på toilettet og trykker på stikkontakten for at tænde lyset, men så er det vandet i håndvasken, der begynder at løbe,« siger professoren fra Aarhus Universitet.

Selvregulering er en måde at genskabe forbindelsen mellem krop og sind.

Og smerteforskerne anerkender, at tilgangen kan lyde provokerende.

Er smerte min egen skyld?

Mental terapi handler ikke om at kurere smerten, understreger de forskere, Videnskab.dk har talt med.

Er psykologisk behandling ikke en undskyldning for ikke at søge efter fysisk sygdom?

»Det er helt forståeligt, at mange har et behov for at holde fast i, at smerten kommer fra en skade et eller andet sted i kroppen,« siger Lene Vase.

»Men tanken bag den tilgang, som vi præsenterer er, at vores hjerne kan gøre signalet stærkere, og at vi kan arbejde med begge dele samtidig - både det fysiske og det psykiske.«

Lene Vase foreslår, at man som kronisk smertepatient prøver sig frem blandt de psykologiske smerte-apps og andre redskaber, der findes på internettet.

»Ved at kombinere medicin med nogle enkle øvelser - for eksempel fra kognitiv terapi, en kort mindfulness‑session eller ved at lave en ‘smerte‑dagbog’ - så kan du få mere kontrol over, hvordan smerten påvirker din hverdag.«

Placerer selvregulering ikke skylden for smerterne hos patienten selv?

»Det handler ikke om at sige, at du kun tænker dig selv til smerte, men om at give dig flere værktøjer, så du bedre kan leve med den.«

Selvregulering kræver tålmodighed

Klinisk professor ved Rigshospitalet Geana Kurita anvender en lignende tilgang til smerter i sin forskning.

I et studie har hun været med til at vise, at et stigende antal danskere har haft kroniske smerter i perioden 2000 til 2023.

De behandlinger, som sundhedsvæsenet tilbyder, er i stigende grad psykologiske, fortæller hun.

Der er bare én væsentlig udfordring: At nogle patienter hurtigt mister tålmodigheden.

»Den største udfordring for patienter med kroniske smerter er ikke smerten i sig selv, men forventningen om en hurtig kur,« siger Geana Kurita.

»Når patienter afprøver mange metoder uden at give nogen af dem tid nok til at virke, så bliver det svært at vurdere, om en behandling faktisk hjælper.«

»Smertelindring med psykologiske metoder kræver ofte uger eller måneder, før man kan mærke en tydelig effekt.«

»Derfor er tålmodighed vigtigt.«

Lene Vase påpeger, at selvregulering ikke er en mirakelkur. Det skal heller ikke ses som patientens eget ansvar eller som noget, der er ens for alle.

»Der er en kæmpe variation i, hvordan vi oplever smerter, og derfor også hvilken terapiform, vi vil have glæde af.«

»Nogen vil have glæde af at gå til en fysioterapeut eller en psykolog. Andre vil synes, at det er rart at læse en bog om smerter eller få hjælp af en app.«

Hun fremhæver fællestræk for effektiv smertebehandling:

»De fleste har brug for en eller anden form for ‘guidance’.«