Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags.
Som noget fra 1800-tallet, hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer og fattige, der døde hostende og febervilde i hobetal.
Men faktisk er tuberkulose fortsat et stort problem.
10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner.
Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i mere end hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invaliderede af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie.
Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig ændre på. Enheden forsker nemlig i at fremstille en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose.
\ Podcastserie: Vov at Vide sæson 6
Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 6', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Det lumske løg
Hvordan gør man så det?
Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld.
Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler.
Det kan sammenlignes med den måde, et løg er delt i lag – eller en vis lille, rund chokolade. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret.
Og her har vi problemet.
»Det er et tveægget sværd. Kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i det nyeste afsnit af podcasten 'Vov at Vide'.
Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes.
Det er den kontakt, forskningsenheden håber at kunne etablere og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne.
»Vi ønsker at åbne en slags bagdør for disse T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som, man kan sige, er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen og fremhæver, at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg.
Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter.
Lyt med, og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine – og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er.
Lyt til flere afsnit
Dette er første afsnit af den nye sæson af podcasten ' Vov at Vide'. Hvis du ikke kan vente med at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i afsnit fra tidligere sæsoner.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Strøm uden energitab: Forsker studerer 2D-materialer for at finde fremtidens superledere
- Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft
- Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
