Nuttethed er en af de allerstærkeste kræfter

Hvad er det allermest nuttede du nogensinde har set?

Der er stor sandsynlighed for, at det involverer en baby, en hundehvalp, kattekilling eller et andet supernuttet dyr.

Men hvad ligger der bag nuttethedens påvirkningskraft, og hvordan kommer det til udtryk i hjernen?

LÆS OGSÅ: Nuttede dyr gør os bedre til at løse opgaver

Nuttetheden indvirker på vores adfærd

I fællesskab med vores kollegaer Marc Bornstein fra National Institute of Child Health & Human Development og Catherine Alexander fra University of Oxford har vi gransket den eksisterende forskning om emnet.

Vi opdagede, at nuttethed er en af de stærkeste kræfter, der indvirker på vores adfærd – og som har potentiale til at gøre os mere medfølende.

Babyer er designet, så de kan springe køen over og ende allerforrest i vores hjerner.

De maser sig ind foran alt andet, der sker i hovederne på os, og det gør, at det er nærmest umuligt at ignorere dem.

De fanger vores opmærksomhed, før det endda går op for os, at de er babyer.

Og de gør det ved at være nuttede.

LÆS OGSÅ: Babyers gråd skærper vores reaktionstid

Vi tiltrækkes med alle vores sanser

Babyer ser ikke alene nuttede ud med deres store øjne, buttede kinder og små runde næser; deres smittende latter og dejlige duft betyder, at de også lyder og dufter nuttede.

Den bløde hud og de buttede arme og ben gør, at de føles nuttede.

I fællesskab sørger alle disse æstetiske egenskaber for, at vi bliver tiltrukket af babyerne med alle vores sanser.

Babyer har brug for konstant opmærksomhed og omsorg for at overleve, og nuttetheden er én af de vigtigste måder at få det på.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er dyreunger så nuttede?

Vores omsorgs-instinkt er måske drivkraften bag vores opfattelse af nuttethed.

Forskning har påvist, at vi typisk føler ømhed og kærlighed for dyr med 'barnlige' træk.

Eksempelvis har man fremavlet hunde, så de har babylignende ansigtstræk med store øjne, udadhvælvede kranier og tilbagetrukne hagepartier.

Uanset om vi vil indrømme det eller ej, er det også muligt, at vi føler ømhed over for voksne eller livløse objekter, der har barnlige kendetegn som for eksempel dukker og bamser – ja selv miniature-ting.

Nuttethed på hjernen

Nuttetheden kan fremme velvære og komplekse sociale samspil ved at aktivere hjernenetværk associeret med følelsen af velbehag og glæde og udløse empati og medfølelse.

Når vi støder på noget nuttet, fremprovokerer det hurtig hjerneaktivitet i områder som det orbiofrontale cortex, der er associeret med glæde og følelser.

Nuttetheden påvirker os ved at vække vores opmærksomhed, og babyerne har således en klar fortrinsstilling i forhold til at invadere bevidstheden i vores hjerner.

LÆS OGSÅ: Geder kommunikerer med øjnene - ligesom babyer

Vi nyder at iagttage babyer

Det resulterer i, at vi nyder at se på babyer og andre nuttede ting.

Forskning har påvist, vi hellere vil se på nuttede babyansigter end voksne ansigter, og at vi hellere vil adoptere eller give legetøj til babyer med nuttede ansigter.

Studier har også vist, at selv babyer og børn foretrækker nuttede babyansigter, og at nuttetheden påvirker både mænd og kvinder – også selvom de ikke er forældre.

LÆS OGSÅ: Kan dyremødre genkende deres unger?

Vi gør en ekstra indsats for nuttetheden

Nuttede babyer ansporer os til handling: Forskning viser, at folk gør en ekstra indsats for at se længere på nuttede babyansigter.

Neurovisualisering har identificeret, at det orbiofrontale cortex meget hurtigt bliver aktiveret – i løbet af 140ms eller 1/7 del af et sekund – når vi ser et babyansigt.

Det orbiofrontale cortex er tæt relateret til samordningen af vores følelser, glæde og fornøjelser, så den hurtige aktivering kan til dels forklare, hvordan de tilegner sig vores opmærksom så hurtigt og aldeles.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder barndommen for vores personlighed?

Nuttethed sætter også gang i endnu en respons, der dog finder sted meget langsommere.

Den umiddelbare opmærksomhed udløser langsommere og mere vedvarende processer i visse større hjernenetværk.

Denne form for hjerneaktivitet er associeret med kompleks adfærd impliceret i omsorg og tilknytning, der er kendetegnene for forældreskabet.

At drage omsorg for en baby kræver færdigheder, som tager lang tid at erhverve sig og finpudse, og denne langsomme kompetencetilegnelse forandrer omsorgsgiverens hjerne.

Denne form for velovervejet adfærd kan ikke begrænses til den hastige, instinktmæssige reaktion på nuttethed.

Gør nuttetheden os til bedre mennesker?

Forældreskabet er et godt eksempel på hvordan, nuttethed kan udløse langsomme vedvarende hjerneprocesser i netværk associeret med følelser, glæde og socialt samspil.

Og som det fremgår af vores interesse i ikke bare vores egne spædbørn, men også i andre babyer og dyreunger, kan nuttetheden udløse empati og medfølelse, der strækker sig langt ud over forældreskabet.

Aktiveringen af dette netværk af hjerneaktivitet kan også gøre det muligt for nuttetheden at øge den moralske bekymring ved at udvide grænserne for, hvad vi føler, der fortjener moralsk overvejelse.

For eksempel kan et billede af et sødt spædbarn eller dyreunge hjælpe velgørende organisationer ved at nudge os til at donere flere penge.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er det forargeligt at spise hunde, men ikke grise?

Kan hjælpe til forståelse af tilknytningsproblemer

Forskning omhandlende nuttethed kan hjælpe os til at forstå, hvordan problemer i forældre-barn-tilknytningen opstår, for eksempel efter fødselsdepression eller efter et spædbarn bliver født med en læbe-ganespalte.

Vi ved, at disse ting kan forstyrre omsorgsadfærden, fordi de ændrer måden, hvorpå vi bearbejder babyens signaler.

Både depression blandt forældrene og læbe-ganespalte er associeret med udviklingsproblemer hos spædbørn.

Det er relativt almindeligt forekommende lidelser. Fødselsdepression (postpartum depression) forekommer hos omkring 10-15 procent af forældrene i i højindkomstlande og op til 30 procent i mellem- og lavindkomstlande.

I Storbritannien forekommer læbe-ganespalte hos 0,7 procent af levendefødte børn (i Danmark hos 0,2 procent af alle nyfødte, red.)

LÆS OGSÅ: Babyer har bevidsthed som voksne

Hjælp til udviklingen af behandlingsmetoder

En bedre foreståelse af, hvordan det lykkes (og nogle gange mislykkes), når vi modtager og fortolker de signaler, der er afgørende for omsorgen, kan hjælpe os i udviklingen af bedre behandlingsmetoder for familier, der er ramt af disse og lignende problemer.

Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle tidlige indgreb, der skal hjælpe omsorgspersonernes evne til at fortolke babyernes signaler rigtigt, så de kan reagere på en hensigtsmæssig måde.

Vi har udviklet 'baby-social-reward-task' (baby-social-belønnings-opgave, red.), hvor deltagerne lærer om spædbørnenes temperament gennem emotionel baby-vokalisering og ved at se ansigtsudtryk.

Babyer, der oprindeligt blev opfattet som mindre nuttede, blev mere nuttede gennem den positive feedback af babylatter og smil.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.