Geder kommunikerer med øjnene - ligesom babyer
Geder, der stirrer på mænd – en omrokeret filmtitel og omdrejningspunktet for et nyt studie, der viser, at geder, ligesom babyer, kan 'tale' til os med øjnene, når de har brug for hjælp. Se forskernes forsøg i videoen herunder.

I videoen kan du se, hvordan geder forsøger at hente hjælp fra mennesker ved at kigge på dem, når de står over for en udfordring, de ikke selv kan løse. (Video: Science Magazine)

I videoen kan du se, hvordan geder forsøger at hente hjælp fra mennesker ved at kigge på dem, når de står over for en udfordring, de ikke selv kan løse. (Video: Science Magazine)

Er du hundeejer, eller har du småbørn, så kender du nok det spørgende blik, som både hunde og børn kan sende dig, når de står over for et problem, de ikke selv kan løse. Hvad enten det er legetøjet, der er svært at samle, eller gummidyret, der er blevet væk.

Hidtil har man troet, at både hunde og babyer har opbygget denne evne til at kommunikere med deres øjne ved at omgås meget med sin ejer eller sine forældre.

Men nu viser ny forskning, at geder kan bruge samme taktik. Det skriver sciencemag.org.

I videoen herover kan du se forsøget, som førte forskerne til det resultat.

Det spørgende blik er en avanceret form for kommunikation

Ifølge forskere fra Queen Mary University of London, der står bag det nye studie, er det omtalte blik en slags avanceret form for kommunikation, som børn og visse dyr kan bruge for at vise os, at de har brug for hjælp.

Menneskets bedste ven, hunden, er særligt god til at spørge om hjælp ved at sende sin ejer et par store, spørgende hundeøjne.

Hidtil har man haft en idé om, at det kunne være fordi, at hunde har levet sammen med mennesker i tusinder af år og derfor efterhånden har vænnet sig til at være vores trofaste følgesvende.

Denne idé blev forstærket af, at også heste stirrer på deres ejer, når de har brug for hjælp – samt at for eksempel hundens fætter, ulven, ikke gør det.

Men denne nye forskning viser altså, at også geder, som bor sammen med os for madens og ikke det gode selskabs skyld, også kan 'tale' til os med øjnene.

Gederne blev stillet over for en umulig opgave

I forskernes undersøgelse præsenterede de 32 geder for en gennemsigtig plastikkasse fyldt med mad. Gederne skulle nu forsøge at åbne kassen, så de kunne komme ind til alle de gode sager.

Den virkelige udfordring var dog, at kassen var lukket tæt til, og at gederne derfor ikke kunne åbne den uden at få hjælp fra et menneske.

Gederne blev nu inddelt i to grupper, hvor de, én ged ad gangen, skulle forsøge at åbne kassen.

Den ene gruppe geder blev lukket inde i et rum sammen med plastikkassen og en testperson, som sad med ansigtet vendt mod kassen.

Den anden gruppe blev lukket inde i det samme rum, men her sad testpersonen med ansigtet vendt ind mod væggen og altså med ryggen til geden.

Det viste sig, at den første gruppe af geder kiggede oftere og i længere tid ad gangen på testpersonen i forhold til de geder, hvor testpersonen havde ryggen til geden.

Forskerne kunne dermed konkludere, at geder faktisk også forstår den mest fundamentale del af at kommunikere med øjnene, nemlig det, at man er nødt til at kunne se personen i øjnene.

Du kan se forsøget i videoen øverst i artiklen.

Studiet bidrager med interessant ny viden på området

Dette bliver særlig interessant, fordi geder ikke på samme måde, som eksempelvis hunde, er vores trofaste følgesvende, der følger os i hverdagen.

Ifølge forskerne stiller det nye studie altså spørgsmålstegn ved den opfattelse, at det kun er en bestemt form for selskab, der fører til, at dyr ved, hvordan de kan bruge deres øjne til at tale til mennesker.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Biology Letters.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk