Hvorfor er dyreunger så nuttede?
CLASSIC: Dyreunger kan få hjerter til at smelte. Men hvorfor egentlig? Vi søger et videnskabeligt svar.

Dyreunger er nuttede, fordi - babyer er nuttede. Vi er evolutionært udviklede til at reagere omsorgsfuldt over for menneskeunger, og derfor tricker dyreungerne samme omsorgsgen i os mennesker - selvom dyrene er komplet ligeglade, hvad vi føler for dem. (Foto: Colourbox)

Dyreunger er nuttede, fordi - babyer er nuttede. Vi er evolutionært udviklede til at reagere omsorgsfuldt over for menneskeunger, og derfor tricker dyreungerne samme omsorgsgen i os mennesker - selvom dyrene er komplet ligeglade, hvad vi føler for dem. (Foto: Colourbox)

Hundehvalpe. Babysæler. Kattekillinger.

Alene tanken om dyreunger kan gøre hærdebrede mænd bløde indeni, og få små piger til at sige »nåååååååååhhhh!«

Men hvorfor er det i grunden sådan?

»Hvorfor finder vi dyrebørn mere søde end fuldvoksne eksemplarer?« spørger vores læser Nicolai Petersen Spørg Videnskaben.

De fleste synes, at kalve er søde

Han skriver, at han igennem længere tid har filosoferet over spørgsmålet uden at kunne finde et fornuftigt svar.

»Dette er ikke en eviggyldig sandhed. Men det kan vist ikke betvivles, at de fleste finder en hundehvalp eller en kalv sød.«

»Man kan heller ikke benægte, at det tilnærmelsesvis også er tilfældet ved babyer fra mennesker. Mange synes, at en baby er mere sød end en voksen kvinde eller mand,« skriver Nicolai Petersen.

Dyreunger er søde, fordi babyer er søde

Faktisk viser det sig, at svaret på spørgsmålet er lige foran ham.

Spørg Videnskaben Classic

Cirka en gang om ugen 'genudsender' vi populære spørgsmål og svar fra vores brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 27. juni 2011.

Jes Harfeld forsker i dyreetik ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Han fortæller, at vi mennesker synes, at dyreunger er søde, fordi vi opfatter vores egne babyer som kære.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at babyers store hoveder og store øjne trigger et omsorgsgen hos voksne,« fortæller Jes Harfeld.

»Og det er jo evolutionært set smart, for så tager vi os instinktivt af babyer. Den samme feature – så at sige – findes hos dyrebørn.«

Gælder særligt dyr, der ligner os

Dyreungerne vækker altså varme følelser i os, fordi de ligner menneskebabyer.

Både babyer og dyreunger har store hoveder og store øjne.

Jes Harfeld kalder fænomenet for 'cute-factor-response' – nuttethedsfaktorreaktion.

»Det vil især typisk gælde for dyr, der ligner os. For eksempel vil folk nok ikke synes, at en lille øgleunge er sød,« konstaterer Jes Harfeld.

Dyrene er ligeglade med os

Vi er så vilde med nuttede små dyr, at dyr som chihuahua er fremavlet til at se baby-agtige ud - selvom de er voksne.(Foto: Colourbox)

Han fortæller, at det faktisk slet ikke er meningen, at hundehvalpes store øjne og store hoveder skal få menneskehjerter til at smelte.

»Det er vigtigt at sige, at dyrene ikke ser ud, som de gør, fordi de skal vække omsorg i os. Sælungen ser ikke sød ud, fordi den har brug for os,« fortæller Jes Harfeld.

Dyrene er med andre ord som udgangspunkt ret ligeglade med, hvad vi føler for dem.

Babyer opfostret af ulve

Men faktisk findes der eksempler på, at dyr har været omsorgsfulde over for menneskebabyer. I hvert fald ser det sådan ud.

»Der har været eksempler på ’skovbørn', som er blevet opfostret af dyr – ulve eller bjørne.«

»Og der er eksempler på, at gorillaer går hen og holder om børn, der er faldet ned i et gorillabur,« fortæller Jes Harfeld.

Men om dyrene rent faktisk også har en cute-factor-response, ved vi ikke.

»Vi er jo alle sammen dyr, så det kan ikke udelukkes. Men der er ikke forsket nok i det til, at jeg kan sige det med sikkerhed,« konstaterer Jes Harfeld.

Cute-factor opklarer panda-mysterium

Fakta

I 1940'erne fordybede den østrigske etnolog og nobelprismodtager Konrad Lorenz sig i videnskaben om 'nuttethed'.

Han udarbejdede en liste over de æstetiske og adfærdsmæssige karakteristika, vi er særligt tiltrukket af. Det viste sig at være:

  • Relativt store hoveder
  • Store og lavtliggende øjne
  • Udstående kinder
  • Korte og tykke arme og ben
  • Spændstig elastisk hud
  • Klodsede bevægelser

Med andre ord: Babytræk.

Som en bonus fortæller han, at cute-factor-responsen også kan opklare andre mysterier.

Blandt andet hvorfor voksne pandaer er søde. Og hvorfor menneskeheden har fremavlet chihuahua-hunde.

»Pandaer har sorte ringe rundt om deres øjne. Det får dem til at se ud som om, de har store øjne, og det trigger cute-factor-responsen,« fortæller Jes Harfeld.

Chihuahuaen er en barnliggjort voksen

Det samme gør små hunde.

»I sin tid tog vi ulve til os og opdrættede dem til at være hunde. Men nogle hunde er blevet opdrættet, selvom de ikke skal bruges til noget specielt.«

»Vi har opdrættet voksne hunde til at være små og børneagtige. For eksempel chihuahuaerne med deres små kroppe og store øjne.«

»Det er en barnliggørelse af et voksent individ. Hunden er avlet til at se lille ud, selvom den er voksen,« siger Jes Harfeld.

Et spørgsmål bliver til flere

Sådan kan et godt spørgsmål føre til svar på flere af slagsen. Så vi takker Nicolai Petersen for, at han skrev til Spørg Videnskaben. Vi kvitterer med en knap så nuttet Videnskab.dk-T-shirt.

Vi takker også Jes Harfeld for det interessante svar.

Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk. Gider du ikke bruge krudt på det, kan du også købe vores T-shirt her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk