Babyer har bevidsthed som voksne
Helt små børn har en bevidsthed, selvom de ikke kan tale. Det viser nye undersøgelser af de elektriske signaler i babyers hjerner.

Selvom babyer måske kan virke små-blanke, har de faktisk en bevidsthed. (Foto: Colourbox)

Et af livets store mysterier er nu måske løst. Hvis du har holdt en baby i dine arme, har du sandsynligvis spekuleret på, om den overhovedet var bevidst om, at du var noget særligt.

Nu har danske og franske forskere sandsynligvis fundet svaret på det store spørgsmål. Det viser sig, at babyer har samme bevidsthed som voksne. Deres hjerner er bare lidt langsommere til at forholde sig til ting og ansigter.

»Babyers bevidsthed har været et mysterium i århundreder. Men nu kan vi konstatere, at de har samme bevidstheds-kapacitet som voksne. Tidligere kunne man nok se, at babyer reagerede på deres omgivelser. Men man var ikke klar over, om det skyldtes en form for refleks, eller om de var bevidste om de objekter og ansigter, der var omkring dem.«

»Voksne kan man spørge om den slags. Men babyer har ikke udviklet et sprog endnu,« siger kognitiv neuroforsker, professor Sid Kouider, der er tilknyttet DTU Compute i Lyngby og Ecole Normale Supérieure i Paris.

Sådan fungerer bevidstheden

Sammen med sine kollegaer har Sid Kouider netop publiceret de opsigtsvækkende resultater i det meget anerkendte tidsskrift Science.

Forskerne kom frem til deres konklusion ved at sammenligne de elektriske signaler i babyers hjerner med signalerne hos voksne. Fra hjerneundersøgelser ved vi, at et voksent menneskes bevidsthed fungerer i to etaper: En ubevidst og en bevidst.

  1. Når en mand ser på en kop, et træ eller en kvinde, bliver der transporteret informationer fra hans øjne til et område bagerst i hjernen. Der har han såkaldte sanseneuroner, der kan behandle sanseindtrykket. Den proces foregår ubevidst og går sindssygt hurtigt. På 200-300 millisekunder er processen overstået – altså på under en tredjedel sekund.
     
  2. Når sanseindtrykket af eksempelvis en kop er blevet behandlet af mandens sanseneuroner, er han opmærksom på den. Det er den bevidste del af bevidsthedsprocessen.

Vi kan måle hjerneaktivitet uden på hovedet

Hele bevidsthedsprocessen kan man følge ved at klistre ERP-elektroder på hovedet af et menneske.

Når tilpas mange neuroner i hjernen arbejder sammen, frigiver de nemlig elektriske signaler, som man kan opfange via elektroderne uden på hovedet.

Målingerne viser klart, hvornår den anden – bevidste – fase i bevidsthedsprocessen indtræffer. Det udsender nemlig nogle tydelige, karakteristiske elektriske signaler fra hjernen.

Forskerne undersøgte 5-15 måneder gamle babyer

Ifølge den nye forskning afgiver babyers hjerner de samme signaler som voksnes, når man viser dem en ting eller et ansigt.

»Vi brugte et net af 128 elektroder, som vi satte på hovedet af babyer. Det gav os mulighed for at måle de elektriske signaler i hjernen med stor præcision,« fortæller Sid Kouider.

Fakta

Vi er ved bevidsthed, når vi er opmærksomme på:

Ting i verden omkring os

• eller tanker inde i os selv.

Forskerne undersøgte tre grupper babyer:

  • 30 babyer, der var 5 måneder gamle
     
  • 29 babyer, der var 12 måneder gamle
     
  • 21 babyer, der var 15 måneder gamle

De små tumlinger fik målt de elektriske signaler i hjernen, imens de så på forskellige ansigter.

»Vi kunne observere præcis de samme signaler i børnenes hjerner, som man kan i voksnes. Babyer har altså den samme kapacitet for bevidsthed som voksne.«

»Den eneste forskel var, at den anden del af bevidsthedsprocessen kom meget senere i gang hos børnene. Der går 300 millisekunder, før voksne bliver bevidste om det, der er foran dem. For børnene var det tal helt oppe på 800-900 millisekunder - altså 2-3 gange langsommere,« siger Sid Kouider.

Der er forskel på voksen- og børnehjerner

Det er ikke så mærkeligt, at der er forskel på voksnes og børns hjerner. Der sker nemlig utroligt meget i menneskets hjerne fra det er spædbarn til det er voksent – den skal modnes.

Man skulle derfor tro, at Sid Kouider og hans kollegaer nærmest sammenligner æbler og bananer, når de sammenligner babyers og voksnes hjerner.

Men det er ikke tilfældet. Det vurderer overlæge og klinisk professor i Neurologi ved Københavns Universitet, Hartwig Siebner.

»Det er klart, at efterhånden som hjernen modnes, bliver den mere nøjagtig. Man kan derfor ikke forvente, at børns og voksnes hjerner opfører sig ens. Men de grundlæggende principper i hjernen er de samme. I artiklen har forskerne desuden kontrolleret forsøget meget godt, så jeg kan ikke se en fejlkilde,« siger Hartwig Siebner, der interesseret har fulgt forsøget fra sidelinjen.

Hvad kom først: Sproget eller bevidstheden?

Sid Kouider mener, at de nye resultater kan hjælpe med at opklare en meget gammel diskussion:

  • Er vi mennesker bevidste, før vi har lært et sprog at kende?
     
  • Eller kan vi først være bevidste, når vi kender et sprog, som vi kan bruge, når vi tænker?

»Det her tyder på, at du har en bevidsthed, før du mestrer et sprog. Men det er stadig for tidligt at konkludere noget endeligt,« siger Sid Kouider.

Udenforstående hjerneforsker: Det er vigtig forskning

Kristian Sandberg er post.doc. ved CNRU – Cognitive Neuroscience Research Unit, Aarhus Universitet. Han har ikke haft noget med studiet at gøre, og hans teoretiske udgangspunkt er i nogle henseender anderledes end Sid Kouiders. Alligevel hæver han hatten for forskningsresultatet.

Næsten 100 babyer deltog i forsøget. Alle fik de et net af elektroder klistret på deres hoveder. På den måde kunne forskerne aflæse de elektriske signaler i deres hjerner. Signaler, der kunne afsløre, om de havde en bevidsthed. (Foto: Sid Kouider)

»Jeg synes, det ser fornuftigt ud, og at det er et meget vigtigt studium. Der er eksempler på, at artikler kommer ud i betydningsfulde tidsskrifter, fordi de lyder utrolige – og så viser det sig senere, at de ikke holder vand. Men jeg synes, at den her lyder god nok,« vurderer Kristian Sandberg efter at have læst den videnskabelige artikel.

Hidsig debat om bevidstheden

Kristian Sandberg fortæller, at artiklen havner midt i en hidsig debat blandt bevidsthedsforskere.

»Jeg har mødt mange videnskabelige kollegaer, der siger, at småbørn ikke rigtigt kan føle smerte, fordi de ikke er bevidste. Når de græder, er det altså ikke fordi, de føler smerte som vi andre.«

»Men på baggrund af det her studium kan man sige, at børns hjerneprocesser faktisk ligner vores en hel del. Babyerne har måske nogle meget mere mudrede bevidste oplevelser end os. Men det ville efter min mening være upræcist ikke alt kalde dem for bevidste oplevelser,« siger Kristian Sandberg.

Han savner dog, at forskerne får udarbejdet en model for, hvad der konkret sker inde i hjernen på børnene. I artiklen ’nøjes’ de nemlig med at fremlægge elektrode-målingerne og analysere dem.

Samtidig gør han opmærksom på, at der findes mange andre sammenhænge i hjernen, der kan afspejle en bevidsthedsproces. Det ville derfor være relevant at finde ud af, om resultat også holder, når man undersøger dem.

Kan forudse autisme i fremtiden

Den nye viden om babyers bevidsthed kan få indflydelse på, hvordan vi forholder os til småfolk i fremtiden, vurderer professor Hartwig Siebner.

»Det kan inspirere os til at reflektere over, hvordan vi kommunikerer med vores småbørn til daglig. Og det vil måske også påvirke den måde, vi undersøger nyfødte for visse sygdomme.«

»Hvis et barn er for tidligt født, kan det gå ud over dets hjerne. Nu ser det ud til, vi kan undersøge, om det er tilfældet, længe før det kan tale,« siger Hartwig Siebner

Sid Kouider vurderer desuden, at opdagelsen kan bruges til at diagnosticere autister tidligt i deres liv. Autister har nemlig tit svært ved at genkende ansigter. Så hvis en 5 måneder gammel babys hjerne ikke reagerer på ansigter, er barnet muligvis autist.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker