Babyers gråd skærper vores reaktionstid
Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.

Få lyde fremprovokerer en følelsesmæssig reaktion som lyden af en grædende baby. Derfor er det næsten umuligt at ignorere grædende babyer på fly, uanset at der er mange andre lyde og distraktioner omkring én. (Foto: Colourbox)

Få lyde fremprovokerer en følelsesmæssig reaktion som lyden af en grædende baby. Derfor er det næsten umuligt at ignorere grædende babyer på fly, uanset at der er mange andre lyde og distraktioner omkring én. (Foto: Colourbox)

»Vrææææl!«

Den nyfødte er lige vågnet, og straks flyver moren op fra sin stol. Få sekunder senere står hun bøjet over vuggen og løfter den lille op i sin favn med trøstende ord.

Sådan har mødre - og fædre - reageret i umindelige tider. Og der er ikke andre lyde, der kan få os op på dupperne på samme måde. Det viser en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Acta Paediatrica.

»Babygråd fremkalder en enestående og lynhurtig reaktion hos os mennesker, der lader til at være lagret i vores hjerner fra ældgammel tid.«

»Og selve lyden er nok til at skærpe vores motorik og reaktionstid – vi behøver ikke engang se barnets ansigt,« forklarer Morten Kringelbach, dansk professor og hjerneforsker fra MindLab - Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), Aarhus Universitet - der har ledet studiet i samarbejde med professor Alan Stein fra Department of Psychiatry på Oxford University, England.

Reaktionstid blev målt med spillet Whack-a-mole

I undersøgelsen brugte Morten Kringelbach og hans kollegaer spillet ’Whack-a-mole’ (Pløk-en-muldvarp) til at teste 40 frivillige forsøgsdeltageres hurtighed, præcision og fingerfærdighed. (Se faktaboks.)

Deltagerne bestod af 20 mænd og 20 kvinder i alderen 19 til 59 år. Tre af deltagerne var forældre, men ingen af dem havde små børn.

Fakta

Det originale spil ’Whack-a-mole’består af en vandret plade med huller. I hvert hul sidder en plastikmuldvarp klar til at stikke sit hoved op, og når det sker, gælder det om at banke muldvarpen tilbage i hullet ved at slå den præcist oven i hovedet med en hammer.

Jo hurtigere, man reagerer, jo flere point får man.

Alle forsøgsdeltagerne blev bedt om at lytte til forskellige lydsekvenser på fem minutter af henholdsvis grædende babyer, grædende voksne kvinder og skinger fuglesang. Fælles for lydene var, at de havde meget ens lydkarakteristika.

Efter hver lydkategori, som blev afspillet i forskellig rækkefølge for hver deltager,  blev deltagerne sat til at spille en særlig version af Whack-a-mole, hvor spillet bestod af ni knapper, der lyste op i tilfældig rækkefølge. Deltagerne skulle hurtigst muligt ramme de lysende knapper, og efterhånden som spillet skred frem, blev hastigheden mellem de lysende knapper sat op.

Spillet var desuden placeret på en elektronisk vægt, for at forskerne kunne måle, hvor hårdt deltagerne trykkede på de forskellige knapper.

Babygråd forbedrer motorikken

Efter forsøget undersøgte forskerne deltagernes reaktionstider for hver lydkategori, og hvor hårdt de havde trykket på knapperne efter hver lyd.

Sammenligningerne viste, at deltagerne – både mænd og kvinder – reagerede betydeligt hurtigere og trykkede væsentlig hårdere, efter de havde lyttet til grædende babyer.

Resultatet står i kontrast til tidligere undersøgelser, der har vist, at lyden af grædende babyer svækker vores mentale ydeevne og koncentration mere end andre støjende lyde.

»Med vores undersøgelse viser vi, at der faktisk også er en positiv respons forbundet med lyden af grædende babyer, nemlig at vi bliver bedre til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser,« siger Morten L. Kringelbach.

Indre alarmberedskab giver bedre yngelpleje

Resultatet af undersøgelsen viste tydeligt, at deltagernes reaktionstid var hurtigere, når de havde lyttet til babygråd, end når de havde lyttet til lyde af voksne i nød eller skinger fuglesang. (Foto og illustration: Morten L. Kringelbach)

Resultatet giver god mening i en evolutionær sammenhæng, fordi de hurtigere reaktioner gavner vores yngelpleje og gør os til bedre forældre.

»Stort set alle dyrebørn har specifikke lyde, der signalerer, at de har det dårligt, og i den forstand er spædbørnsgråd specifikt hos os mennesker. Det er en lyd, som man ikke kan ignorere. Og selv om gråden er fysisk krævende for et spædbarn, opvejes dette af den effekt, barnet får ud af at græde, nemlig at forældre tager sig af det,« foreslår Morten Kringelbach.

Ny viden kan måske afhjælpe fødselsdepressioner

Morten L. Kringelbachs resultater er ikke kun interessante i antropologisk og akademisk øjemed, men kan måske bruges til at forstå og behandle kvinder med fødselsdepressioner (se faktaboks under artiklen).

 

Tidligere studier viser nemlig, at nogle kvinder, der lider af fødselsdepressioner, ikke reagerer på babygråd på samme måde som andre.

»Næste skridt bliver derfor at undersøge, om man kan gribe ind og hjælpe hende til at opfange babyens signaler og reagere på dem,« forklarer Morten L. Kringelbach.

Hvad er en fødselsdepression?

Fødselsdepressioner rammer 10-15 % af alle kvinder og 5-8 % af alle mænd og kan opstå både før og efter fødslen. Fødselsdepressionen skyldes en blanding af psykologiske, biologiske og sociale årsager, som varierer fra person til person.

En kvinde med en fødselsdepression oplever typisk, at hun har svært ved at holde af sit barn og føle glæde. Eller måske er det kæresten, hun ikke mere kan føle noget for. Appetitten er dårlig, og det samme gælder søvnen.

Det er desuden meget almindeligt, at der opstår tanker om at komme til at skade det lille barn. Det kan være tanker om at tabe barnet eller komme til at kvæle det.

Hvis depressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det meget vigtigt, at man hurtigst muligt får hjælp hos sin læge eller sundhedsplejerske. Alt tyder på, at hvis man sætter hurtigt ind mod depressionen, er den nemmere at få has på.

Kilder: Rigshospitalet og Netdoktor.dk
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk