At få børn er en meget stor begivenhed – det kan enhver forælder skrive under på.
De fysiske forandringer, som er forbeholdt kvinden, er også meget tydelige. Ud over den bulende mave, sker der store forandringer i både kroppens fysiske fremtoning, ændringer i bækkenet, og ikke mindst kemiske forandringer i hjernen.
Men en hidtil ukendt forandring er nu opdaget: den gravide kvinde kan få hjerneceller fra fosteret.
Denne uventede opdagelse blev gjort af et forskerteam i Singapore, og fundet blev dokumenteret i det videnskabelige tidsskrift Stem Cell.
Flere forskellige typer af celler
I flere tidligere studier har man påvist, at stamceller fra fosteret kommer ind i moderens blodbane.
Faktisk har man målt tilstedeværelsen af disse celler i moderens blod i flere år efter fødslen.
Og på samme måde som andre stamceller, kan fosterets stamceller udvikle sig til specialiserede celler i moderens krop. Alt fra leverceller, benmarv, og lunger.
Men forskerne har indtil videre tvivlet på, at de stamcellerne kan gå ind i hjernen. En betydelig forhindring er den såkaldte blod/hjerne-barriere, som netop forhindrer mange fremmelegemer i at komme ind i hjernen.
Det var netop dette, forsker-teamet fandt.
Ved at benytte en metode til at markere stamceller hos fosteret, opdagede de senere, at disse celler havde emigreret til moderens hjerne (i tillæg til mange andre kropsdele). Stamcellerne havde udviklet sig til mange forskellige hjerneceller, herunder astrocytter, oligodendrocytter og makrofag-lignende celler.
På denne måde kommer et barn ind i moderens hoved på mere end én måde.
Kan cellerne beskytte mod sygdomme?
Men den eksakte betydning af dette er stadig uklar. Kan det være, at disse celler ligefrem hjælper moderens hjernefunktion?
Vil det hjælpe moderen i tilfælde af hjerneskade eller degenerative sygdomme som f.eks. demens-sygdomme.
Forskerne tog faktisk dette næste skridt og påførte en gruppe rotte-mødre skader til hjernen. Herefter undersøgte de, om dette ville føre flere markerede stamceller til skade-området i hjernen.
Det var lige dette, som forskerne fandt: i hjerneområdet, som var beskadiget, var der en dramatisk tilførsel af foster-stamceller.
Hvorvidt dette hang sammen med en bedre helingsproces, viser resultaterne ikke. Men det er en yderst vigtig og provokerende opdagelse.
Og dette rejser langt flere spørgsmål, end undersøgelsen kan besvare.
Ikke mindst kan man spørge sig, om kvinder som har fået børn, generelt klarer sig bedre efter f.eks. hjerneskade? Eller om antallet af børn kan have en betydning? Er kvinder med mange børn mindre udsatte for at udvikle demens?
Disse spekulationer er indtil nu ubesvarede, men de kan bidrage til endnu flere fremskridt i vor forståelse af den forundelige menneskelige biologi.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.
