Vi kender nok alle, hvordan vi kan blive sure eller stressede, hvis blodsukkeret er lavt, eller hvordan en dårlig hændelse gør, at man ser surt på de ting, som måtte ske efterfølgende.
I studiet af hjernens belønningssystem har vi også fundet, at vi påvirkes af ting, som burde være rimeligt uafhængige i vort sind. Men hvor langt kan vi strække denne effekt? Hvor alvorlige kan de beslutninger, vi skal tage, være, når vi påvirkes på denne måde?
De fleste vil nok forvente, at juridiske domme hører hjemme i den kategori af sager som IKKE påvirkes af irrelevante hændelser. Vi forventer, at denne slags dom burde være rationel ind til roden.
Derfor er det interessant at se et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences. Her rapporterer forskerne Shai Danziger, Jonathan Levav og Liorna Avnaim-Pesso resultaterne fra et studie af erfarne dommere.
Færre frifindes lige inden frokost
I undersøgelsen fik de dommerne til at tage forskellige beslutninger i løbet ad dagen. Forskerne analyserede, hvordan dommene blev truffet op til frokost og efter frokost.
Resultaterne var forbløffende: andelen af afgørelser i den tiltaltes favør (dvs. frikendelse eller lavere straf) faldt gradvist fra ca. 65 % i begyndelsen, til næsten nul inden frokost.
Overraskende vendte andelen af gunstige afgørelser tilbage til ca. 65 % efter frokostpausen!
Resultatet er stærkt overraskende i sig selv, for vi vil ikke forvente, at denne effekt vil være til stede, endsige være så tydelig.
Sult er en negativ følelse
Forskerne giver sig ikke selv i særlig grad til at spekulere over, hvilke mekanismer der kan ligge til grund for denne effekt. Dog kan vi, med viden om hjernens belønningsystem, spekulere over, at det er belønningssystemet, som giver effekten: sult er, såfremt den ikke opfyldes umiddelbart, en negativ følelse. Den er også ofte ledsaget af andre negative følelser, når man f.eks. skal udsætte behovstilfredsstillelsen.
Ideen vil her være, at dommernes bedømmelser påvirkes, fordi deres motivationssystem er præget i en bestemt retning, og at dette smitter af på deres domme (i negativ retning).
Ikke mindst betyder dette, at det, vi ellers regner for at være pure rationelle beslutninger – juridiske bedømmelser – er påvirkelige af rent individuelle, fysiologiske og neurobiologiske processer.
Og det tyder på, at den gamle joke om at “retfærdighed er, hvad dommeren fik til frokost” har mere end bare et gran sandhed i sig.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.
