Største studie til dato: Antidepressiv medicin virker bedre end placebo

Amerikanske og britiske forskere har i den hidtil største forskningsgennemgang analyseret samtlige studier af alle typer antidepressiv medicin.

I alt 522 studier med i alt 116.477 deprimerede patienter.

Konklusionen er, at alle de forskellige medikamenter mod depression virker bedre end placebo.

»Vores studie samler den bedste tilgængelige evidens for at informere og guide læger og patienter i deres beslutninger om valg af behandling. Vi konkluderer, at de mest brugte antidepressiver er mere effektive end placebo,« siger ph.d. og seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford University, England, Andrea Cipriani i en pressemeddelelse.

Han er førsteforfatter på en videnskabelig artikel om resultaterne i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Antidepressiva gav halvering af symptomer

I forskningsgennemgangen (et såkaldt netværks-metastudie) har forskerne set på studier af 21 forskellige typer af antidepressiv medicin.

Størstedelen af studierne er såkaldte randomiserede kontrolgruppekontrollerede studier. Det vil sige, at en gruppe deprimerede patienter er blevet tilfældigt fordelt til enten at få medicin eller placebomedicin.

En mindre del af studierne er såkaldte head-to-head studier, hvor man har sammenlignet to typer antidepressiv medicin med hinanden.

\ Læs mere

Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for

Man har målt patienternes symptomer før og efter behandlingen og undersøgt, hvor stor andel af patienterne, der har halveret deres depressionsscore i de to grupper.

Når man har halveret sin depressionsscore har man opnået det, forskerne kalder respons. Man er ikke nødvendigvis rask, men man har fået det markant bedre.

Og her slår alle præparater altså placebo ifølge forskernes gennemgang.

Professor: Et velgennemført og grundigt studie

Det mest effektive middel hedder Amitriptylin. Med det middel er der mere end dobbelt så stor sandsynlighed for halvere sin depressionsscore sammenlignet med placebo.

Det er ifølge professor i psykiatri på Københavns Universitet Poul Videbech et ret bemærkelsesværdigt resultat.

Han er glad for det nye studie, som efter hans mening er langt mere velgennemført og grundigere end det danske metastudie, som for et år siden viste det modsatte, nemlig at SSRI-medicin ikke virker bedre end placebo.

Det studie kan du læse om i denne artikel: Nyt studie: Lykkepiller har ingen effekt på depression.

»Dette studie inkluderer fire gange så mange patienter som det danske og er derfor langt sikrere end det danske. Der er erfarne psykiatere i forskergruppen, og det gør, at de har taget højde for en stor del af de faldgruber, som findes,« siger Poul Videbech.

For eksempel har forfatterne ekskluderet studier, hvor der indgik patienter med bipolar sygdom, patienter med psykotisk depression og patienter med behandlingsresistent depression.

Det vil sige patienter, som allerede har prøvet flere slags medicin og elektrochok, uden at det har virket.

»Man ved på forhånd at disse patienter typisk ikke har nogen gavn af medicinen, og derfor giver det selvfølgelig heller ikke mening at inkludere dem,« siger Poul Videbech.

Nyt studie viser det samme som tidligere studie

Janus Christian Jakobsen er overlæge og ph.d. fra Copenhagen Trial Unit. Han lavede den danske forskningsgennemgang, som viste, at SSRI-medicin ikke virker bedre end placebo.

Da Videnskab.dk sender ham det nye studie, som altså viser det modsatte, ringer han efter kort tid tilbage.

Han medgiver, at det nye studie ganske rigtigt inkluderer langt flere patienter, men det skyldes, at forskerne ser på alle typer af antidepressiv medicin.

I det danske studie så man kun på SSRI-medicin, som er den mest udbredte type antidepressiv medicin. Og kigger man udelukkende på resultaterne om SSRI-medicin fra i det nye studie, er konklusionen den samme.

»De viser præcis det samme, som vi også viste med vores studie. De kan påvise en statistisk forskel, men forskellen er så lille, at man som patient ikke kan mærke det,« siger han.

\ Læs mere

Forskere: 'Lykkepiller' giver bivirkninger, som kan føre til selvmordsadfærd

Ikke alle patienter vil mærke effekten af antidepressiva

Janus Christian Jakobsen undrer sig over, at forskerne ikke i artiklen gør det mere klart, at der er tale om en statistisk forskel, som ikke nødvendigvis kan mærkes.

Professor i medicin og sundhedsforskning på Stanford University John loannidis har været med til at lave det nye studie. Videnskab.dk skriver til ham og spørger:

Er forskellen mellem placebo og medicin stor nok til, at man som patient vil kunne mærke det?

»Vores opgørelser af effekten viser, at den i gennemsnit er lille til moderat. Jeg vil ikke underkende det. Det er muligt, at mange patienter vil opleve at kunne mærke en forskel. Men mange andre vil opleve, at det ikke er nok for dem og vil ønske, at der fandtes noget, som virkede bedre,« svarer han.

Halvering af score kan dække over meget små forskelle

Janus Christian Jakobsen hæfter sig desuden ved, at forskningsgennemgangen fokuserer på andelen af patienter, som opnår det, man kalder respons – altså, halverer deres depressionsscore.

»Det er meget problematisk at bruge det mål. Du mister en masse information om de to grupper, og store forskelle (i depressionsscoren, red.) kan dække over noget, patienterne reelt ikke kan mærke,« siger han.

Men en halvering af ens depression må da være til at tage og føle på?!

»Ja, men reelt kan forskellen mellem placebo og medicin for eksempel dække over, at patienterne i medicingruppen i gennemsnit reducerede deres depressionssymptomer med 51 procent, mens dem i placebogruppen i gennemsnit fik det 49 procent bedre. Som patient vil du ikke kunne mærke forskel,« siger han.

Flere studier har også vist, at det er problematisk at måle på den måde.

Læs mere om det i denne videnskabelige artikel i tidsskriftet Contemporary Clinical Trials.

Problemet i en nøddeskal

Hvad tænker professor Poul Videbech og professor John Ioannidis om det?

»Det er problemet i en nøddeskal. Man har i alle disse år gjort det op på den måde. Man har altid brugt response og remission (gradvis aftagen af sygdomssymptom, red.) til at måle effekten. Man skal jo sætte en grænse et sted. Og så kan der ligge nogen tæt på den ene side af grænsen og nogen tæt på den anden side,« siger Poul Videbech.

Remission opnår man, hvis ens depressionscore kommer under et vist niveau – for eksempel under 7 på den anerkendte Hamilton Depressionsskala. (Se faktaboksen)

Så siger man, at man ikke har symptomer på depression mere.

Men igen kan det, at flere opnår en lavere depressionsscore i den ene gruppe, dække over små forskelle, som patienterne reelt ikke kan mærke.

John Ioannidis fortæller, at forskerne er opmærksomme på den problemstilling.

»Det er også derfor, vi har set på både respons, som er det, de fleste studier har data på, og som sekundært mål har vi set på forskellen mellem placebo og medicin, ud fra hvor meget patienternes score har forbedret sig,« siger John Ioannidis.

Forskel på statistisk forbedring og reel forbedring

En statistisk såkaldt ’standardiseret’ forbedring svinger, afhængigt af præparat, mellem 0,17 og 0,48, hvilket ligger under den grænse på 0,5 som National Institute of Excellence har stillet op for, hvornår en forskel er stor nok til, at patienterne kan mærke forskel.

Janus Christian Jakobsen forklarer, at denne ’standardiserede’ forbedring er en statistisk metode til at måle størrelse af effekt på. Dette mål er dog senere blevet anfægtet af flere forskere.

For eksempel i dette studie fra 2015, som vurderer, at forskellen sandsynligvis skal være endnu større, for at det kan mærkes hos patienterne.

Hvad kan du bruge det til?

Antidepressiv medicin har altså statistisk set en målbar let til moderat effekt på depression sammenlignet med placebo.

Den gennemsnitlige forskel er dog så lille, at den sandsynligvis ikke kan mærkes.

Så hvad kan du bruge det til som patient?

Eftersom patienter i virkelighedens verden ikke får tilbudt placebo, men antidepressiva, kan de vel i princippet være ligeglade med forskellen? De havde muligvis fået det stort set lige så meget bedre med placebo, men eftersom de ikke får det, er det så ikke fint nok, at de får det bedre med medicin?

»Det er i princippet rigtigt. Men man kan vel ikke forsvare at bruge nogle stoffer, som har en så central og kraftig effekt på hjernen uden at være rimelig sikker på, at de virker bedre end en kalkpille,« siger Janus Christian Jakobsen.

Derudover stiller han også spørgsmålstegn ved, om der faktisk er en mærkbar effekt af placebo, eller om dem i placebogruppen har fået det bedre af sig selv.

»Det er tvivlsomt, om placeboeffekten er af en betydende størrelse overfor depressive symptomer, baseret på den viden vi har, men jeg skal ikke udelukke det,« siger han.

\ Læs mere

Placebo kan bruges i behandling

Måske er depressionen gået væk af sig selv

Janus Christian Jakobsen henviser i den sammenhæng til en forskningsgennemgang fra 2011, som har set på studier af placebo til flere typer af sygdomme, herunder depression.

Konklusionen er, at placeboeffekten er meget lille grænsende til ikke-eksisterende.

Med andre ord: Måske var depressionen gået væk af sig selv.

»Det er der meget, der tyder på. Det, vi kalder placebogruppen, vil højst sandsynligt inkludere mennesker, som kommer sig af sig selv. Men chancen for at komme sig af sig selv bliver mindre, jo sværere depressionen er,« siger Poul Videbech.

Han minder desuden om, at der stadig er plads til samtaleterapi, uanset om man bruger medicin eller ej.

\ Læs mere

Svenske forskere kritiserer dansk studie af antidepressiv medicin

\ Læs mere

Forskere: Alvorlige bivirkninger, når antidepressiver droppes