Mødre kun med sønner lever kortere og får flere sygdomme

Kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars, siger man - og klicheen er faktisk dækkende, når det kommer til, hvordan vi som fostre påvirker vores mor.

»Kvinder, der kun får sønner, har tre til fire procent højere risiko for at dø og få sygdomme, efter de er fyldt 45 år, sammenlignet med kvinder, der kun får døtre eller børn af begge køn. Det er et meget klart resultat,« forklarer Birgitte Hollegaard, der er forfatter til en ny ph.d.-afhandling fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Hun har undersøgt otte sygdomme og deres årsag hos danske kvinder fra 1980 til 2010 ud fra data fra det danske sundhedsregister.

»Min undersøgelse viser, at kvinder, der kun får sønner, har øget risiko for at få hjertestop, slidgigt, almindelig gigt, kræft i æggestokkene eller i brystet, type 2-diabetes og overvægt. Det var virkelig et overraskende resultat, når man tænker på, hvor godt det danske sundhedssystem fungerer i dag,« siger hun.

Undersøgelsen tager højde for forskelle i økonomi og uddannelse, men inkluderer ikke tal om kvinder uden børn.

LÆS OGSÅ: Kvinder, hvis første graviditet var uden for livmoderen, får færre børn

»Resultaterne er tydelige«

Opponenten på Birgitte Hollegaards ph.d.-forsvar er også forundret over resultaterne.

»Det er overraskende, at hun finder en forskel i et land som Danmark, hvor folk ikke sulter, og hvor der er sygesikring. Hun har en enorm datamængde, og det gør hendes afhandling meget valid og helt fantastisk,« mener Virpi Lummaa, der forsker i biologisk antropologi på Turku Universitetet i Finland.

Afhandlingen vækker også begejstring på Aarhus Universitet.

»Undersøgelsen er grundigt udført, og resultaterne er tydelige. Det undrer mig ikke, at det moderne menneske stadig ligger under for nogle evolutionære regler, der er opstået under vores udvikling,« mener Volker Loeschcke, der er professor i evolution på Institut for Bioscience og har læst afhandlingen.

LÆS OGSÅ: Studie af 1,5 mio. kvinder slår fast: Det koster kassen at få børn tidligt

Hypotese 1: Drengefostre bruger mere af mors energi

Der er ifølge Birgitte Hollegaard to evolutionære hypoteser, der kan forklare forskellen på livslængden og sygdomsraten hos kvinder med kun sønner og dem med døtre eller børn af begge køn.

Den ene forklaring handler om, at drengebørn kræver mere energi fra moderen, mens hun er gravid.

Det kan gøre hende mere modtagelig over for sygdomme senere i livet, forklarer Birgitte Hollegaard.

»Piger investerer mere energi i at lave en moderkage, hvor drenge bruger den på at vokse sig store,« siger hun og tilføjer:

»Der er flere studier, der viser, at mor indtager flere kalorier, når hun er gravid med drenge end med piger. De kræver simpelthen mere næring og energi.«

Virpi Lummaa finder forklaringen sandsynlig, men understreger, at man endnu ikke med sikkerhed kan sige, hvorfor sygdommene opstår.

»Sønner er ofte tungere og tager derfor også flere ressourcer fra moderen under fødslen. En sygdom som diabetes kan måske forekomme oftere, fordi sønner, i højere grad end døtre, har brug for næring og på den måde ’stjæler’ den fra mor,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Kvinder får de værste tømmermænd

Mor vil sprede sine egne og barnets gener

Ifølge Birgitte Hollegaard er der en helt naturlig forklaring på, hvorfor drengebørn bruger mere af mors energi end deres søstre.

Svaret findes i den naturlige selektion, der har fundet sted gennem evolutionen, forklarer hun.

»Det lyder måske underligt, at der er en evolutionær fordel i, at drengene tærer mere på moderens energi end pigerne. Men det hele handler om, at moderen forsøger at give sine børn de bedste betingelser for at kunne overleve, reproducere sig og dermed videregive hendes gener,« siger hun.

Mænd har generelt sværere ved at reproducere sig end kvinder, mener Birgitte Hollegaard på baggrund af en rapport af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

»Der er en stor gruppe mænd, der aldrig får børn, og en lidt mindre gruppe, som tilgengæld får mange børn – ofte med flere forskellige kvinder. Hypotesen er, at kvinder i høj grad vælger, hvem de finder bedst egnet til at være far til deres børn,« siger hun og tilføjer:

»Derfor er der større konkurrence mellem mænd, hvor de ressourcestærke ofte vil vinde kampen. Det efterlader en række mænd alene. Derfor giver det mening at give drengefostre lidt ekstra hjælp fra starten.«

Mødrene vil altså bruge mere energi på at gøre deres sønner sunde og konkurrencedygtige - allerede fra de er helt små.

LÆS OGSÅ: Ufrivillig barnløshed fordobler risikoen for selvmord

Hypotese 2: Mormor er genetisk mere værdifuld end farmor

Den anden forklaring på forskellen i livslængden og sygdomme hos kvinder, der kun har sønner, handler også om naturlig selektion og kaldes ifølge Birgitte Hollegaard for ’bedstemorhypotesen’.

Hypotesen går ud på, at mormor bliver favoriseret gennem evolutionen i forhold til farmor, hvilket også er en mulig forklaring på, hvorfor kvinder, der kun får sønner, lever kortere tid.

»Mormødre hjælper i særlig grad med børnepasningen, fordi de er mere sikre på, at børnebørnene bærer deres gener efter moderen. Farmødre ved ikke med samme sikkerhed, om deres søn virkelig er far til børnebørnene, og derfor vil de ubevidst ikke give lige så mange ressourcer til dem. På den måde er mormor genetisk mere værd for familien end farmor,« forklarer Birgitte Hollegaard.

Volker Loeschcke kender til bedstemorhypotesen og anerkender, at mormor har en særlig funktion i familien.

»Mormødre har en særlig evolutionær funktion. Flere studier viser, at det gør en forskel, om der er mormødre i huset eller ej,« siger han.

Han mener dog, at hypotesen kun er en mulig forklaring på forskellen i sygdomsraten og dødeligheden hos kvinder med bare sønner.

»Jeg har ikke noget bedre bud, men alle mulige faktorer, som vi ikke kender til kan være i spil her,« siger han.

LÆS OGSÅ: Barnløse par bliver oftere skilt

Hypoteserne er lige sandsynlige

Birgitte Hollegaard anerkender, at det kan lyde meget underligt, at mormor i højere grad end farmor hjælper til i de små danske hjem.

»Det er meget vigtigt at understrege, at det sker helt ubevidst. Det er generne, der arbejder for os og skaber den her lille forskel. Men det betyder altså, at det i højere grad er en fordel, at mormor lever længe og hjælper med at aflaste familien, end at farmor lever længe, da det ikke i et genetisk perspektiv, er det samme tab,« siger hun.

Den ene hypotese udelukker dog ikke den anden, mener Birgitte Hollegaard.

»Begge hypoteser kan være i spil. Der kan både være fysiologiske årsager, som at fostrene bruger forskellige mængder af energi, og evolutionære hypoteser, der handler om naturlig selektion. Jeg har ikke præference for nogen af dem,« siger hun.

Dog er der ingen grund til at gå i panik, hvis man er mor til bare sønner, understreger Virpi Lummaa.

»Ph.d.’en viser, at der er forskel på livsvarigheden hos mødre med kun sønner i forhold til resten, men sammenlignet med, hvad der sker, når kvinder ryger eller ikke motionerer, er det stadig meget værre at have en dårlig livsstil,« slutter hun.

LÆS OGSÅ: Amning beskytter mod brystkræft