Et nyt studie af danske kvinder viser, at lønforskellen er markant forskellig for kvinder, når man ser på, hvornår de får deres første barn:

Kvinder, der får børn, når de er over 30, tjener mere i løbet af livet end kvinder, der får børn før de 30.

»Vores undersøgelse viser, at de kvinder, som vælger at få børn, efter de er fyldt 31, klarer sig relativt bedst på livstidslønninger. Det er hovedkonklusionen i studiet,« siger Fane Naja Groes, der er lektor ved Økonomisk Institut på CBS og en af forskerne bag undersøgelsen.

Første fødsel sender kvinder op til 2,5 år tilbage

Konkret er et af undersøgelsens hovedresultater, at mødre mister mellem 2 og 2,5 år af deres arbejdsindtægt, hvis de får deres første barn, før de fylder 25. For universitetsuddannede kvinder er tabet omkring 2 år, mens det for resten af mødrene snarere var 2,5.

Det gælder helt generelt for kvinderne, at de oplever et markant løndyk, når de får deres første barn, forklarer Fane Naja Groes:

»Som man kan se af grafen (nedenfor, red.), reduceres den gennemsnitlige lønindkomst for kvinder i årene efter deres første fødte barn. Denne reduktion er mellem 37 procent og 65 procent af lønindkomsten før første barn, og det tager i gennemsnit kvinderne seks til otte år at indhente denne midlertidige reduktion af deres lønindkomst.«

Kvinder bliver ramt af løndykket i forbindelse med første barn, uanset deres uddannelsesbaggrund.

Første figur viser lønudviklingen for kvinder med en universitetsuddannelse, herunder også professionbachelorer.

(Bemærk især knækket på kurverne, der indtræffer samme år, som kvinderne føder første barn.)

Mens nedenstående figur viser lønudviklingen for kvinder uden en universitetsuddannelse

Kvinders motivation kan være forklaringen

Man må ikke lade sig snyde, selvom studiets resultater peger mod, at det er kvindens alder ved første fødsel, som er forklaringen på lønniveauet.

Virkeligheden er nemlig, at der er en del andre faktorer, som påvirker både kvinders lønniveau og hvornår de får børn:

»Det er klart, at der kan være alle mulige forklaringer på, at tallene ser ud, som de gør. Eksempelvis kan vi ikke se kvindernes motivation i vores data. Derfor kan vi ikke kontrollere for, om kvinder, der er meget motiverede for at få en høj løn, også vælger at få deres første barn sent,« siger Fane Naja Groes og uddyber:

»I det tilfælde vil det jo være motivationen for at få en høj løn og ikke alderen, der er den reelle forklaring på kvindens lønniveau.«

Er undersøgelsens resultat så ikke bare en konsekvens af, at karrieremindede kvinder både får højere løn og samtidig får deres børn senere?

»Jo, der kan være alle muligt forklaringer på resultaterne. For at imødekomme nogle af de åbenlyse kritikpunkter har vi delt kvinderne op i dem med en universitetsuddannelse (herunder også professionsbacheloruddannelser, red.) og dem uden. Men vi kan stadig ikke fortolke vores resultat som en direkte effekt af kvinders alder, når de får deres første barn,« erkender Fane Naja Groes og fastslår:

»Man kan eksempelvis ikke bare tage en kvinde, der ville have fået sit første barn som 20-årig og så tvinge hende til at vente, til hun er 32 og tro, at hun så vil få en højere lønindkomst. Der er en masse andre faktorer end alder, der spiller ind på kvinders løn.«

Solidt videnskabeligt arbejde

Selvom studiet ikke direkte kan forklare, hvad der er årsagen til lønforskellen for kvinder, er det statistiske arbejde, undersøgelsen baseres på, lavet ordentligt og solidt.

Det vurderer to forskere med indsigt i kvinders forhold på arbejdsmarkedet, som har læst undersøgelsen, men ikke været med til at lave den.

»Resultatet er helt konsistent med andre tidligere undersøgelser, og der er ikke noget som helst at komme efter i forhold til brugen af deres omfattende registerdata,« vurderer Anette Borchorst, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Den vurdering bakkes op af Karen Sjørup, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Hun finder undersøgelsens resultater interessante:

»Undersøgelsen dokumenterer på ganske fornuftig vis, at det at få børn tidligt i livet er en gene rent lønmæssigt for kvinder med lang og kort uddannelse,« siger Karen Sjørup og uddyber:

»Generelt er studiet lavet så godt, som man kan. Det eneste, der generer mig, er, at studiet bruger kategorierne 'college' og 'non-college' til at beskrive kvindernes uddannelsesniveau. Det er upræcist i en dansk sammenhæng. Jeg tror, man kunne få mere interessante og præcise resultater, hvis man delte uddannelsesniveauet op i tre eller fire kategorier.«

Den kritik tager Fane Naja Groes til sig:

»Det er helt rigtigt. Eksempelvis er der mange kvinder, som gerne vil have børn, der har en professionsbachelor og arbejder i det offentlige, fordi der er gode rettigheder under barsel. Så det ville helt klart være fint at kigge endnu mere detaljeret på uddannelse og forskellen mellem offentligt og ikke-offentligt ansatte.«

1,5 million danske kvinder medvirker i studiet

Studiet er baseret på data fra Danmarks Statistik, hvor forskerne har kunnet følge kvinder mellem 25 til 60 år.

Forskerne har udvalgt en gruppe af kvinder, som de har data for fra 1995 til 2009. Her kan de se hver eneste kvindes årsløn og om hun har fået et barn i løbet af året. Det er primært de to tal, studiet er baseret på.

For at gøre grupperne af kvinder, som studiet undersøger, mere sammenlignelige, er alle 1,5 million kvinder dog ikke med i de endelige resultater.

»Vi har eksempelvis kun kigget på kvinder, der bor sammen med en mandelig partner. Det gælder også for de kvinder, der ikke har børn. Det har vi gjort for at få en gruppe, hvor kvinderne er lidt mere sammenlignelige,« siger Fane Naja Groes.

Undersøgelsen afdækker vigtigt problem. Nu mangler løsningerne

Netop den pointe er helt central for Anette Borchorst. Artiklen anvender nemlig en metode, hvor man med hendes ord »kun fokuserer på kvinderne og dermed ikke tager højde for de strukturelle forklaringer.«

Det er et rent deskriptivt studie. Vi kan ikke se forklaringen på forskellene i vores data.

»Undersøgelsen præsenterer et rigtigt vigtigt resultat, men i analysen bør man inddrage andre faktorer. De registerdata, forskerne har brugt, har ganske vist alle detaljer med, men de dækker kun udbudssiden, altså kvinderne.«

Deri ligger ikke en direkte kritik fra hende af undersøgelsens resultater, men et ønske om, at debatten ikke kun fokuserer på kvinders ageren, men også tager højde for, hvordan samfundet er indrettet.

»Det er vigtigt at kombinere økonomiske, sociologiske og politologiske forklaringer, når man skal forklare, hvorfor kvinder rammes af en børnestraf. Der er nogle strukturelle faktorer, som gør, at det er forbundet med kvinder at få børn. En kvinde i den fødedygtige alder har et blinkende skilt i panden med teksten ’potentielt tre børn’. Det ved arbejdsgiverne jo godt.«

Med den pointe understreger Anette Borchorst, at kvindernes valg af, hvornår de får børn, kun er en del af forklaringen, og at arbejdsgivernes syn på kvinder i en bestemt alder også kan spille ind.

Når samfundet samtidig har brug for flere børn, der kan vokse op og blive til samfundsborgere, er der behov for at finde løsninger på den udfordring:

»Som arbejdsmarkedet er indrettet nu, kan kvinder vælge mellem at få børn og tage den ’straf’, der følger med - eller helt undlade at få børn. Men det er vigtigt at holde fertiliteten høj, så der er nogen til at finansiere vores velfærdsstat i fremtiden. På det punkt mangler vi nogle gode løsninger,« siger Anette Borchorst.

Tjener mere end kvinder uden børn

I den forbindelse peger undersøgelsen da også på en vigtig detalje. Det er nemlig ikke alle mødre, der må lide under en lavere lønindkomst:

Ifølge undersøgelsen tjener universitetsuddannede kvinder, der får deres første barn efter de er 31 år, mere i løbet af livet end kvinder, der slet ikke får børn.

Den del af undersøgelsens resultat er positiv læsning, mener Karen Sjørup:

»Det resultat peger på, at det giver noget human kapital at få børn. Måske bliver nogle kvinder simpelthen bedre til dele af deres job af at få børn.«

Undersøgelsen er kun første skridt på vejen

Men hvorfor overhovedet bruge tid på at lave et studie, der hverken kan forklare, hvorfor der er en sammenhæng mellem kvinders alder ved første fødsel og deres lønniveau, og som heller ikke kan give et bud på at løse udfordringen?

Der er en god grund:

»Hvis folk tænker, at nu skal alle have børn, når de er mellem 31 og 34 år, fordi det er bedst for lønniveauet, så er det en forkert tolkning. Vi har lavet undersøgelsen som en del af et videre studie, hvor vi arbejder på at finde en kausal forklaring (årsagssammenhæng, red.) på kvinders alder ved første fødsel,« siger Fane Naja Groes og forklarer:

»Så undersøgelsen af sammenhængen mellem løn og fertilitet er bare et første skridt. Hvis vi ikke kender den deskriptive virkelighed, har vi ikke noget udgangspunkt at arbejde ud fra.«

Fane Naja Groes understreger derfor, at »man skal være meget forsigtig med at konkludere noget på baggrund af artiklen.«

»Vi arbejder lige nu på at lave en økonomisk model for, hvordan kvinder udsætter deres første barn i forhold til en afvejning af, hvordan de kan få en højere løn.«

Men det studie er altså ikke klar til offentliggørelse endnu.