De fleste piger har som små leget far og mor og børn, klædt deres dukke Lise af og på, madet hende og kørt rundt med hende i en lille dukkevogn.

Og for mange kvinder starter drømmen om engang at blive gravid og få børn allerede her.

Men for nogen går drømmen om at få børn aldrig i opfyldelse, og den ufrivillige barnløshed kan have kolossalt store psykiske konsekvenser for kvinderne - faktisk så store, at det kan ende med selvmord. Det er konklusionen på en stor dansk undersøgelse.

»Undersøgelsen viser, at der blandt de kvinder, som ikke får børn efter at have søgt læge i forbindelse med barnløshed, er dobbelt så mange, som ender med at begå selvmord, end der er blandt de kvinder, som bliver gravide efter at have søgt læge,« forklarer cand. scient. san. og ph.d.-studerende Trille Kjær fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen.

51.221 kvinder med fertilitetsproblemer blev undersøgt

Undersøgelsen bygger på oplysninger om 51.221 danske kvinder, der af forskellige årsager ikke kunne blive gravide og derfor er blevet henvist til hospitaler eller private fertilitetsklinikker i Danmark i perioden 1973-1998. Hvor mange, der reelt har været i behandling, ved man dog ikke.

Dataene stammer fra offentlige registre - cpr-registeret, fertilitetsregistre, landspatientregisteret og registeret over dødsårsager, og alle oplysningerne er blevet justeret for så vidt muligt at udelukke kvinder, der i forvejen led af psykiske sygdomme og dermed havde større risiko for at begå selvmord.

I undersøgelsen opdelte Trille Kjær kvinderne i to undergrupper:

• Gruppe 1: Kvinder, som blev gravide efter første behandling (29.322 kvinder)
• Gruppe 2: Kvinder, som ikke blev gravide efter første behandling (21.899 kvinder)

Næsten dobbelt så mange selvmord blandt barnløse kvinder

Sammenlagt havde der været 1.295 dødsfald i de to grupper mellem 1973 og 2006, hvoraf 92 var selvmord. Og da Trille Kjær undersøgte fordelingen af selvmord i de to grupper, stod det klart, at næsten dobbelt så mange kvinder fra gruppe 2 havde begået selvmord sammenlignet med gruppe 1.

»Umiddelbart lyder 92 selvmord ud af 51.221 kvinder som et ret lavt antal - heldigvis, kan man sige. Men eftersom der er tale om unge kvinder uden forudgående psykiske lidelser, er det alligevel et opsigtsvækkende tal, som viser, hvor ekstrem stor en betydning det har ikke at kunne blive gravid og reproducere sig selv, og at det kan få mennesker til at gå helt ned med flaget, hvis det ikke lykkes,« fortæller Trille Kjær.

Ufrivillig barnløshed tærer hårdt på psyken

Selvmord er yderste konsekvens af den ufrivillige barnløshed, men derudover hænger tilstanden ofte sammen med andre depressive symptomer.

Selv i den gruppe, hvor det var lykkedes kvinderne at blive gravide efter første behandling, havde 22 kvinder efterfølgende begået selvmord. »Det er ret besynderligt, og det viser, at vi måske ikke har fanget alle, der i forvejen led af psykiske sygdomme, selv om vi så vidt muligt har prøvet at udelukke dem fra undersøgelsen,« siger Trille Kjær. (Foto: Colourbox)

»Det tager enormt hårdt på kvinderne at prøve igen og igen, uden at det lykkes. Og mange oplever, at det fører til en følelsesmæssig nedsmeltning, fordi de samtidigt kan se, at andre i deres omgangskreds bliver gravide,« siger Trille Kjær.

Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksomme på kvindernes følelsesmæssige respons i forbindelse med barnløshed og er gode til at genkende faresignalerne for depressive tendenser, hvis det ikke lykkes kvinderne at blive gravide, fastslår hun.

Resultatet bakkes op af anden forsker

Trille Kjærs resultater bakkes op af en anden forsker, Lone Schmidt, lektor, dr.med. og ph.d. fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har forsket i de psykosociale konsekvenser af barnløshed og fundet frem til, at ufrivillig barnløshed har stor betydning både for individet og parforholdet.

»Ufrivillig barnløshed belaster både kvinden, manden og parforholdet. Det kan føre til et forringet sexliv og give nogle skår, der ikke kan klinkes. Samtidig bringer situationen dem ud af livstakten med vennerne og giver dem en uønsket følelse af udelukkelse og isolation fra omgangskredsen. Og sorgen er livslang, fordi den genopleves, når vennerne begynder at få børnebørn,« forklarer Lone Schmidt.

Kvinder rammes hårdest psykisk

I sin undersøgelse har Lone Schmidt fulgt i alt 2.250 mænd og kvinder, hvoraf de fleste var par, fra de startede fertilitetsbehandling i 2000 og et år frem.

Deltagerne udfyldte et spørgeskema om alvorlige depressive symptomer tre gange: I starten af behandlingen, efter et år og igen fem år efter behandlingens begyndelse.

En gennemgang af spørgeskemaerne ved et-års opfølgningen viste, at 15 procent af de kvinder, som ikke var blevet gravide efter behandling for barnløshed, havde udviklet alvorlige depressive symptomer. Hos mænd lå tallet på 6 procent.

Graviditet fjerner de depressive symptomer

Samtidig viser hollandske studier, at de depressive symptomer forsvinder som dug for solen i det øjeblik, kvinderne bliver gravide – også inden de reelt kan være sikre på, hvordan graviditeten udvikler sig, og at der kommer et barn ud af det i sidste ende, fortæller Lone Schmidt.

»Det kan skyldes, at kvinderne blokerer og ikke tør tænke tanken til ende om, at graviditeten ikke skulle gå efter planen, men i stedet fokuserer på, at de i det mindste er blevet gravide. Så graviditeten i sig selv er et mål,« siger hun.

Lone Schmidt har desuden fået tilladelse til at indhente data fra de danske registre om fertilitetsbehandling, fødsler, psykiatriske lidelser og medicinforbrug, og næste skridt bliver at undersøge de komplicerede sammenhænge mellem barnløshed, behandling mod barnløshed og psykiske lidelser.