Metode kan forebygge demens - men danskere får ikke gavn af den

Et stigende antal ældre genkender ikke deres nærmeste, og de har mistet fornemmelsen for tid og sted.

I Danmark er der cirka 100.000 personer med Alzheimers eller en anden demenssygdom, og antallet forventes at stige med 30 procent i dette årti.

Heldigvis er der udsigt til, at den triste prognose kan vendes.

Mere og mere forskning viser, at den gradvise svækkelse af hjernen, der sker ved de fleste typer demens, i mange tilfælde kan bremses med en metode, der bruges i cirka 70 andre lande end Danmark.

»Prognoserne fremskriver stor vækst i antallet med demens,« siger Rikke Gregersen, som er seniorforsker på Forskningscenter for Pleje og Rehabilitering ved VIA University College.

»Det er på tide, at vi igangsætter tilsvarende forebyggende indsatser.«

Finsk forsøg blev udgivet for ti år siden

Forebyggelsen, der bruges i andre lande men ikke i Danmark, er inspireret af et finsk forsøg, der blev offentliggjort i 2015 i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

I forsøget blev 1.260 mennesker over 60 år med høj risiko for at få demens tilfældigt inddelt i to grupper.

Den ene gruppe deltog i et forløb, hvor de i to år fik professionel hjælp til at omlægge deres livsstil.

Gruppen fik hjælp til at være fysisk aktive flere gange om ugen, lægge kosten om, lave hjerneøvelser, deltage i sociale aktiviteter, og der blev holdt øje med deres blodtryk og vægt.

Den anden gruppe nøjedes med at blive rådgivet om, hvordan de kunne sænke risikoen for at få demens.

Før og efter det finske forsøg gennemførte deltagerne i begge grupper en række neurologiske tests. På en række parametre klarede deltagerne, der fik hjælp til at gennemføre en livsstilsændring, sig i gennemsnit bedre efter forsøget.

En række tilsvarende forsøg i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland og USA har vist, at den guidede livsstilsændring har en god effekt for eksempel på deltagernes:

• Hukommelse
• Eksekutive funktion: Evnen til at planlægge og bearbejde kompleks information samt handle målrettet.
• Psykomotoriske hastighed: Hvor hurtigt og præcist hjernen omsætter tanker og sanseindtryk til fysiske bevægelser.

En omfattende indsats er nødvendig

Efterhånden har flere og flere lande rundt omkring i verden adopteret og tilpasset det finske program, så det passer til deres samfundsmodel, kultur og befolkningssammensætning.

De udenlandske forsøg og erfaringer viser, at det er muligt at bremse hjernens svækkelse, men det kræver en omfattende indsats.

Det er ikke nok bare at motionere eller spise sundere.

Det er nødvendigt at træne flere gange om ugen, lave hjerneøvelser, lægge kosten om og deltage i sociale aktiviteter for at opnå en god effekt. Jo mere aktiv, de ældre er, desto højere er effekten, viser forskningen.

»Man kan ikke bare lægge kosten om, hvis man samtidig ligger på sofaen hele dagen,« siger Rikke Gregersen, som er medlem af den internationale organisation The World Wide FINGERS, hvor forskere fra hele verden deler viden og erfaringer med at forebygge demens.

Varig livsstilsændring er muligt

Normalt er det en udfordring at fastholde folk i livsstilsændringer.

Men ifølge Rikke Gregersen lykkes det ofte i forsøgene med demens-forebyggelse.

»Deltagerne bevarer i høj grad de ændrede vaner, efter at forsøgsperioden er slut,« siger hun.

For nyligt udkom resultaterne af et stort amerikansk toårigt forsøg med forebyggelsesprogrammet.

I forsøget gjorde forskerne en særlig indsats for at inkludere deltagere fra forskellige samfundsgrupper – blandt andet socialt udsatte mennesker med etnisk minoritetsbaggrund.

»Det er vigtigt, for udsatte grupper er generelt svære at få fat i og fastholde,« siger Rikke Gregersen.

»Der mangler stadig viden om, hvordan man kan sikre, at befolkningen bliver bredt repræsenteret i forebyggelsesindsatsen.«

Hvis ældre mennesker får at vide, at de er i risiko for at få en sygdom, er de i en livssituation, hvor de har særligt gode odds for at gennemføre en livsstilsændring medden rette hjælp.

Demens-forebyggelse er ikke i Danmark

Rikke Gregersen er i gang med et projekt, der undersøger, om og hvordan det finske koncept kan rulles ud i en dansk sammenhæng.

Hun og kolleger har fået penge af Trygfonden til at teste en kortere version af det såkaldte FINGER-program i fire kommuner – Hjørring, Aalborg, Favrskov og Aarhus.

Deltagerne er ældre borgere, der oplever, at de har begyndende vanskeligheder med at huske.

På baggrund af projektet vil forskerne i 2026 samarbejde med eksperter og organisationer om at lave de første anbefalinger til en forebyggende indsats i Danmark.

Forskerne håber, at de får midler til at lave et større forsøg med at tilbyde borgere i risikogruppen hjælpe til at gennemføre og fastholde den nødvendige livsstilsændring.