Forskere ønskede at afdække, hvad der virker bedst mod hukommelsestab.
Mere end 100 personer deltog i et eksperiment, hvor halvdelen løste krydsord, og de øvrige deltagere spillede computerspil.
Alle deltagere havde mild kognitiv svækkelse. Det er en tilstand, hvor man kan have problemer med at huske, planlægge og koncentrere sig. Man kan også kæmpe med sproget, og det kan være en forløber for demens.
Cirka 100.000 personer lever med demens i Norge i dag, ifølge den norske sundhedsmyndighed Folkehelseinstituttet. Antallet risikerer at være dobbelt så højt i 2050, simpelthen fordi folk bliver ældre.
40 procent af tilfældene kan afværges gennem forebyggelse, og derfor er der forsket meget i, hvilke aktiviteter der virker bedst for at holde demens i skak.
Krydsord slår computerspil
Deltagerne i det nye studie var fra 55 til 95 år.
De blev delt op i to grupper:
- En gruppe løste krydsord.
- Den anden gruppe spillede computerspil. Spillene var designet specielt til at træne hjernen.
Deltagerne løste krydsord eller spillede huskespil en halv time fire gange om ugen. Sådan fortsatte de i halvandet år med besøg og test af forskerne med jævne mellemrum.
Da de amerikanske forskere gjorde status efter 78 uger, stod det klart, at krydsord gav bedre resultater end huskespil. Hjernen hos dem, der havde løst krydsord, var skrumpet mindre end hos deltagerne, der spillede computerspil.
Krydsord er sjove - og de virker
Geir Selbæk er professor og forskningsleder ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed i Norge. Han synes, det nye studie er interessant.
»Jeg har ofte sagt, at løsning af krydsord næppe er den optimale måde at træne hjernen på. Krydsord er sjove, men det er i høj grad de samme ting, som dukker op igen.«
»Men dette studie viser, at krydsord fungerer bedre end computerspil,« siger Geir Selbæk til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Det kan være, fordi krydsord er en velkendt aktivitet.
»Mange ældre kender godt til krydsord. De er måske ikke så meget vant til computerspil. Det kan påvirke resultatet,« siger han.
Egentlig var det computerspillene, som forskerne ønskede at teste. De ville se, om de specialdesignede hjernevridere kunne slå krydsord. Men sådan gik det ikke.
»Svagheden ved studiet er, at der ikke var en kontrolgruppe, der ikke trænede hjernen. Faktisk var det dem, der løste krydsord, som var kontrolgruppen,« siger Geir Selbæk.
Brætspil kan være bedre
Det er ikke første gang, forskere tester krydsord mod demens.
I et dansk studie tjekkede forskerne, hvad en stor gruppe ældre normalt foretog sig. Læste de bøger, lavede krydsord, prøvede de nye ting?
De ældre deltagere testede deres hukommelse hvert tredje år. Dem, der lavede krydsord og aktiviteter, der krævede en smule indsats, klarede sig bedst i testene, selv efter 15 år.
Forskerne bag dette studie mener, det er vigtigt ikke at springe komplicerede opgaver over. Vi bør hellere udfordre os selv.
Anden forskning mener, at brætspil er bedre end krydsord, for i brætspil skal man planlægge mere, huske regler og holde styr på de andre spillere.
Et skotsk studie viser, at alle typer spil, hvad enten det er brætspil, kort, skak, krydsord eller bingo, er godt for hjernesundheden.
At strikke, læse, lave havearbejde og gå til koncerter kan også styrke hjernen og forsinke demens, viser et svensk studie. Det kan virke som om, typen af aktivitet ikke betyder så meget. Det vigtigste er at foretage sig noget, for eksempel motion.
Hvert skridt tæller
Mange forskere har undersøgt, om motion hjælper mod demens.
Et nyligt dansk studie viser, at det hjælper at gå de anbefalede 10.000 skridt om dagen. Risikoen for demens faldt støt for hvert trin.
Men du behøver ikke gå langt. Ifølge et tysk studie er det nok at gå korte ture i naturen. Det hjælper også på stress og humør, og især hvis du går sammen med andre. At være sammen med din partner, familie eller venner holder hjernen i bedre form.
Aktiviteter og venner gør os også mere optaget af andre end os selv. For tænker man for meget på at være glemsom, er det slet ikke godt, viser et studie fra USA.
\ Læs også
Det er vigtigt at have et godt lager
At holde hjernen i form handler om to ting, mener Geir Selbæk.
»Det ene er at opbygge hjernereserve, altså at lave flere celler og gøre hjernen større,« siger Geir Selbæk.
»Den anden ting er at have en god kognitiv reserve. Det handler om, hvor godt du bruger det, du har i hjernen.«
Vi opbygger mest kognitiv reserve, når vi er unge og uddanner os, men vi kan arbejde på at opbygge lageret gennem hele vores liv.
»Det vigtigste er at lave nye ting som at lære et nyt sprog eller arbejde med data. Vi skal udfordre os selv,« siger Geir Selbæk.
Og gør man det, kan man udskyde demens i lang tid.
Demens kan holdes i skak
»Beregninger viser, at man kan udskyde demens i flere år, ja måske resten af livet. Hvis man opbygger kognitiv reserve, kan man modstå sygdommen, selvom den går sin gang,« siger Geir Selbæk.
Tilstanden med let kognitiv svækkelse, som deltagerne i krydsords-studiet havde, kan komme efter et slagtilfælde eller som et tidligt stadium af Alzheimers. Men det kan også komme fra depression eller infektioner.
Mennesker, der har været ramt af slagtilfælde, depression og infektioner, kan vende helt tilbage til normalen.
Ifølge Geir Selbæk vender omkring en tredjedel af personer med let kognitiv svækkelse tilbage til normalen. En tredjedel forbliver stabil, mens den sidste tredjedel udvikler demens inden for de følgende fem år.
Der er forskere, der mener, at træning af hjernen slet ikke hjælper. Det er Geir Selbæk uenig i:
»Hovedparten af forskningen viser, at hjernetræning hjælper. Det hjælper mere, desto tidligere man starter. Og det hjælper bestemt på livskvaliteten,« slår Geir Selbæk fast.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
