5 ting, du skal vide om placebo
Se med, når vi dykker ned i effekten af behandling, som ikke har nogen medicinsk virkning, men alligevel virker – også kendt som placebo.

Når hovedpinen er nået til de højder, at du fisker en lille hvid pille frem, ja så har du det ofte bedre i samme øjeblik, som du kaster pillen i munden.

Altså langt inden at pillen er opløst i maven og fysiologisk har en effekt på din smerte. Dét kaldes placebo.

Når man i et behandlingsforsøg uddeler uvirksomme kalkpiller til nogle og virksom medicin til andre, tester man for placeboeffekten. For bare det, at man får en pille, gør, at man får det bedre.

Og placeboeffekten er ikke kun noget forsøgspersonerne føler, men kan ofte også påvises ved fysiologiske ændringer, for eksempel ændret blodtryk.

Lægens omsorg og opmærksomhed er nok til at få det bedre

Netop forventningen om en virkning er en del af de komplekse psykologiske faktorer, som ligger bag placebo, fortæller Jesper Dammeyer, lektor i psykologi ved Københavns Universitet, i videoen ovenfor.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Han deler psykologien bag placebo op i tre hovedmekanismer. Én af dem er indlært betinget respons (for eksempel ligesom hunden, der hører madskålen og savler), mens et andet er, at lægens omsorg og opmærksomhed har en effekt på os.

Alt det kan du høre meget mere om i den cirka fem minutter lange video.

Der fortæller Jesper Dammeyer også, hvordan vi kan bruge placebo-effekten til at optimere behandlingen. Det handler kort sagt om, at få placebo-effekten til at være en medspiller og ikke en modspiller.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk