Matematisk formel forudsiger lykkefølelser

Om tyve sekunder, vil du så være lykkeligere?

Det kan godt være, at du selv har svært ved at svare på det spørgsmål. Til gengæld er det piece-of-cake for en ny matematisk formel. I hvert fald hvis du er i færd med at spille et spil, hvor du kan tabe eller vinde penge. For eksempel poker.

Den nye ligning kan forudsige det nært forestående lykke-niveau hos en person, der spiller et penge-spil. Forudsigelsen baserer sig på spillerens tab og gevinster, samt de forventninger han eller hun har til at vinde en gevinst.

Særligt forventningens effekt på lykkefølelsen overraskede Dr Robb Rutledge og hans kollegaer fra University College London og Max Planck University College.

»Vi havde regnet med, at det at vinde en ny gevinst ville kunne påvirke lykken fra det ene øjeblik til det næste. Men vi blev overraskede over at finde ud af, hvor vigtig en komponent forventningen om at få en gevinst er, når det handler om at sætte lykke på formel,« siger Robb Rutledge i en pressemeddelelse.

Spillede penge-spil med hjernescanner på

For at finde frem til formlen udførte forskerne to forsøg. Det første udførte de for at skabe formlen. Det næste for at teste, om den holdt vand.

I det første forsøg deltog 26 personer. De blev sat til at spille et spil, hvor deres valg førte til, at de enten vandt eller tabte penge. Undervejs blev de gentagne gange bedt om at besvare spørgsmålet: ’Hvor lykkelig er du lige nu?’.

Samtidig blev deres hjerneaktivitet målt via en hjernescanner – en såkaldt fMR-scanner.

Ud fra alle de informationer kunne forskerne skabe en ligning, hvor forsøgspersonernes selvrapporterede lykke blev relateret til deres seneste belønninger og forventninger. Formlen var da skabt.

Testede formlen via spil-app

Da forskerne ville teste ligningen på flere mennesker, udviklede de smartphone-app’en 'The Great Brain Experiment’. I den spillede 18.420 mennesker fra hele verden spillet What makes me happy?, hvor de kunne få eller miste point. Undervejs blev de løbende spurgt til, hvor lykkelige de var, og hvilke forventninger, de havde til spillets udfald.

Til forskernes behagelige overraskelse kunne formlen faktisk forudse, hvad spillerne ville svare på lykke-spørgsmålene. Også selvom spillerne kun vandt point og ikke penge.

»Man siger tit, at du bliver gladere, hvis dine forventninger på forhånd er lave. Vi har fundet, at der er en vis sandhed i det. Lavere forventninger gør det mere sandsynligt, at virkeligheden overstiger dine forventninger, hvilket så har en positiv indvirkning på din lykke.«

»Men vores forventninger kan også påvirke vores lykke-niveau allerede før, vi kender resultatet af vores beslutninger. Hvis du har planer om at mødes en ven på din yndlingsrestaurant, kan de positive forventninger til mødet øge din lykke fra det øjeblik, du laver aftalen.«

»Den nye ligning tager højde for forventningernes forskellige effekter og gør det muligt at forudsige lykke på baggrund af kombinationen af mange foregående begivenheder,« siger Robb Rutledge.

Dansk lykke-professor: Det lyder fornuftigt

Den matematiske formel lægger sig fint i slipstrømmen af megen anden lykkeforskning. Det fortæller Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, hvor han forsker i lykke.

Forventningen til at skulle se en god film, tage til en god koncert eller se sit fodboldhold vinde er meget tit en vigtig del af oplevelsen.

»Ofte er forventningens glæde den største. Det er som børn, når de har fødselsdag, eller det er juleaften. Tit er forventningen til gaverne større, end glæden når de har fået dem.«

»Du kan også sammenligne det med at spille lotto. Også dér er forventningen til en gevinst tit større end selve gevinsten. Mange lotto-spillere ved, at de ikke kan tjene ret meget på spillet. Men de spiller for at få forventningen til en kæmpe gevinst.«

Hvis man så endelig vinder den helt store lotto-gevinst, bliver man meget glad – men kun i kort tid. Efter et stykke tid finder de fleste ud af, at de mange penge ikke gør dem mere lykkelige, og så fortsætter de med at gå på arbejde for at have noget at stå op til,« beretter Bent Greve.

Formlen kan ikke forudse alle typer lykke

Den nye matematiske lykke-formel er blevet til på baggrund af nogle eksperimenter, der fandt sted i nogle klart afgrænsede situationer, nemlig spil. Den virker derfor kun med sikkerhed i lignende situationer – altså situationer, hvor du kan tabe noget, vinde noget og have forventninger.

»Du kan ikke samlet set sætte lykke på en matematisk formel. Men du kan lave en formel, som for eksempel fortæller, at hvis en person er tæt på at få en gevinst, så vil han eller hun føle, det er rart,« siger Bent Greve.

Han mener derfor ikke, at vi kan udnytte pointen i formlen til generelt at gøre os lykkeligere. Man kunne ellers forestille sig, at det var muligt at skabe positive forventninger for os selv, så vi hele tiden er lykkelige. For eksempel ved at love sig selv en rigtig god middag en gang om måneden.

»Gør man det først til en vane, så vil det ikke virke. De første gange virksomheder giver deres ansatte en gave til jul, kan det skabe en forventningens glæde. Men når de så har fået den samme størrelse gave år efter år, har de ikke den samme glæde længere. Så har de vænnet sig til det,« siger Bent Greve.

Den videnskabelige artikel er publiceret i tidsskriftet PNAS.