Virker mikrodosering med psykedeliske stoffer? Se eller gense forskerens svar
Et af spørgsmålene fra seerne i dagens live-udsendelse var, om psykedeliske stoffer er fremtidens antidepressiver?
Psykedeliske stoffer hjernen angst depression

Der er gang i forskningen i, om psykedeliske stoffer i kontrollerede mængder kan afhælpe psykiske lidelser som angst og depression. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Der er gang i forskningen i, om psykedeliske stoffer i kontrollerede mængder kan afhælpe psykiske lidelser som angst og depression. (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Opdatering 27. april kl. 20:19: Dagens 'Brainstorm Live'-udsendelse er slut, men du kan se det hele i videoen nedenfor.

Ah, de syrede tressere med deres svampetrip og hippie-eufori.

Når du tænker på psykedeliske stoffer, er det måske billeder og fortællinger om flippere med fedtet hår og syrerockmusikere, din hjerne finder frem.

Men de seneste år er stofferne igen rykket fra undergrundsverdenen og ind på laboratorierne.

Der forskes livligt i, om stoffer som psilosybin, som findes i psykedeliske svampe, kan laves om til medicin.

Vil det så sige, at vi i fremtiden kan få svampe og LSD på recept, hvis vi døjer med psyken?

Du kan få svar på alle dine spørgsmål om psykedeliske stoffer og deres indvirkning på hjernen, når Brainstorm går live for fjerde og sidste gang i denne omgang tirsdag 27. april kl. 19:00 på Videnskab.dk's Facebookside.

Jais og Asbjørn får nemlig virtuelt besøg af David Erritzøe, som er Senior Clinical Lecturer ved Imperial College London.

Se udsendelsen her:

 

 
Brainstorm Live om psykedeliske stoffer: Er positive effekter af mikrodosering ren placebo?

Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, sender live på Facebook og taler om psykedeliske stoffer – og du kan spørge om alt. Med på en forbindelse fra London er David Erritzøe, der er Senior Clinical Lecturer ved Imperial College London. Han forsker blandt andet i psykedeliske stoffers medicinske potential og placeboeffekter ved mikrodosering. David sidder klar til at besvare dine spørgsmål om psykedeliske stoffer netop nu

Posted by Videnskab.dk on Tuesday, April 27, 2021

 

Kan du ikke vente så længe? Så lyt til det her tidligere afsnit af Brainstorm, som David gæster:

Fra inderlommen til apotekshylden

Når vi indtager psykedeliske stoffer, kan det have den effekt, at vi føler, at dele af vores selv bliver opløst.

Og den effekt kan muligvis meget mere end at få os til at trippe, har nyere forskning antydet.

Det ser nemlig ud, som om stoffer som psilosybin kan afhjælpe angst og depression.

Betyder det så, at du bare skal begynde at selvmedicinere med lidt LSD fra den lokale smøje, hvis din psyke har brug for en pick-me-up?

Nej, selvfølgelig ikke - forskningen har nemlig endnu ikke konkluderet, hvilke stoffer og hvor store mængder der gør mere gavn end skade.

Og så er der en vis sandsynlighed for, at de stoffer, du finder i Johnnys inderlomme, ikke er helt rene.

Men der er masser af forskning i gang, som undersøger, hvordan vi kan bruge psykedeliske stoffer som medicin, og David Erritzøe er en af dem.

David ser blandt andet på, om mikrodosering kan afhjælpe psykiske lidelser, så måske er han en af dem, der kan bringe psykedeliske stoffer et skridt længere væk fra det sorte marked og et skridt tættere på apoteksdisken?

Helt sikkert er det i hvert fald, at han er den helt rigtige til at besvare alle dine spørgsmål om stoffer, deres slagsider, muligheder og al den spændende forskning, som er i gang.

Så se med og stil spørgsmål live tirsdag 27. april - det bliver helt fedt, mand!

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk