Kritisk gennemgang: Fransk studie om rygere og coronavirus er mangelfuldt

Det var nok noget af en overraskelse for de fleste af os, da adskillige overskrifter for nylig indikerede, at rygning kan beskytte mod COVID-19.

Vi ved jo, at rygning absolut ikke er godt for helbredet; faktisk er det en stor risikofaktor for hjertesygdomme, lungesygdomme og mange kræftformer.

Rygning mindsker vores immunitet, det vil sige vores evne til at modstå et smitsomt sygdomsangreb, og gør os mere modtagelige overfor luftvejsinfektioner som eksempelvis lungebetændelse.

Negativ eller positiv effekt?

Dertil kommer, at rygere rører deres mund og ansigt mere end andre, hvilket øger risikoen for COVID-19-smitte.

De første observatoriske forskningsresultater har indikeret, at rygning øger risikoen for et negativt udfald blandt COVID-19-patienter, identificeret af Verdenssundhedsorganisationen og andre organisationer.

Men for nylig opstillede et studie, der granskede rygning blandt COVID-19-patienter på et hospital i Frankrig, en hypotese om, at rygning muligvis gør folk mindre modtagelige overfor COVID-19-infektion.

Så hvad er hoved eller hale i det?

Sådan blev det franske studie udført

Studiet var en såkaldt tværsnitsundersøgelse; en undersøgelsesmetode, der er baseret på samtidig måling af variable i en tilfældig stikprøve fra en veldefineret gruppe af personer.

Læs mere om videnskabelig metode i artiklen Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne.

Forskerne vurderede med andre ord eksponeringen (rygning) og resultatet (COVID-19) på samme tid.

Denne slags forskning kan ikke bevise, at eksponering er årsag til udfaldet - kun, at der muligvis er en sammenhæng.

Studiets deltagere var to forskellige patientgrupper:

• 343 patienter, der var indlagt med COVID-19 fra 28. februar til 30. marts
• 139 patienter, der var i behandling fra 23. marts til 9. april

Alle patienter blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de var rygere. Forskerne sammenlignede andelen af rygere i de to grupper med andelen af rygere i den franske befolkning.

Overraskende resultat

Studiet fandt, at:

• 4,4 procent af patienterne indlagt med COVID-19 på hospitalet var rygere
• 5,3 procent af patienterne i ambulant behandling var rygere

Forskerne justerede for forskelle i alder og køn.

Disse tal udgør kun en brøkdel af andelen af rygere, som ellers er at finde i Frankrigs befolkning, hvor cirka 25,4 procent rapporterer, at de røg hver dag i 2018.

Studiets forfattere skriver på den baggrund:

»Der er langt mindre risiko for, at rygerne udvikler symptomatisk eller alvorlig SARS-CoV-2-infektion i forhold til resten af befolkningen.«

Forhindrer nikotin virus i at trænge ind i cellerne?

Færre rygere blandt COVID-19-patienterne er også blevet påpeget andre steder, eksempelvis i en gennemgang af 28 studier om rygning blandt COVID-19 patienter i forskellige lande.

Det franske studies forfattere foreslår, at mekanismen bag rygningens beskyttende effekt er at finde i nikotin.

SARS-CoV-2, virussen som er årsag til COVID-19, trænger ind i menneskecellerne ved at binde sig til proteinreceptorer kaldet ACE2, der er at finde på cellernes overflade.

Forskerne foreslår, at nikotinen binder sig til ACE2-receptorerne og muligvis reducerer mængden af virus, som trænger ind i lungerne.

Forskerne har nu planer om at teste deres hypotese i forbindelse med et såkaldt randomiseret forsøg (lodtrækningsforsøg) med nikotin-plastre, men forsøget venter stadig på at blive godkendt af de franske sundhedsmyndigheder.

Lodtrækningsforsøg bliver brugt til at teste, om noget forårsager noget andet. I sundhedsvidenskab og socialforskning bliver det betragtet som den eneste videnskabelige metode, der kan dokumentere en årsagssammenhæng.

Hvordan skal vi fortolke resultaterne?

Disse selvmodsigende reultater skyldes muligvis adskillige bias (forvrængning af undersøgelsesresultater grundet metodiske fejl).

Lad os kigge på et par alternative forklaringer.

Først og fremmest skal vi forholde os til 'selection bias', eller på dansk 'selektionsbias', som betegner den skævhed, der kan være i valget af respondenter i et studie.

Hospitalspatienterne er muligvis mindre tilbøjelige til at ryge dagligt end resten af befolkningen.

Eksempelvis er sundhedsfagligt personale og patienter med kroniske lidelser uforholdsmæssigt repræsenteret blandt udvalget af de indlagte patienter - og begge grupper udviser almindeligvis lavere prævalens af rygning (det vil sige, at andelen af rygere er mindre blandt dem end i den øvrige befolkning).

Desuden var cirka 60 procent af de indlagte patienter tidligere rygere (hvilket svarer til den nationale prævalens).

Forsøgsdeltagerne pynter måske på sandheden

En anden forklaring kan være, at nogle af patienterne kun lige var stoppet med at ryge som respons på Verdenssundsorganisationens advarsler om, at rygning er en COVID-19-risikofaktor.

Alligevel blev de klassificeret som rygere, der ikke røg dagligt, i studiet.

I forskningen taler vi også om den såkaldte 'social desirability bias'; subjektive besvarelser, som for eksempel kan være, når respondenterne besvarer spørgsmålene, udfra hvad der er socialt acceptabelt.

COVID-19- patienterne var muligvis tilbøjelige til at benægte, at de var rygere, overfor det sundhedsfaglige personale, fordi de gerne ville give et indtryk af at gøre det rigtige.

Mangelfuld dataindsamling, og studiet er ikke blåstemplet

Desuden kan indsamlingen af data have været mangelfuld i forhold til at få besvaret alle adfærdsspørgsmålene; spørgsmålene blev trods alt indsamlet på et travlt hospital, der var overvældet af COVID-19-patienter.

Slutteligt er det værd at bemærke, at artiklen endnu ikke er blevet peer-reviewed (fagfællebedømt af uvildige forskere).

Samlet set, selvom der lader til at være en sammenhæng mellem rygning og COVID-19 blandt forsøgsdeltagerne, er der ikke evidens for kausal sammenhæng - altså, at rygning afværger COVID-19.

Smokers seem less likely than non-smokers to fall ill with coronavirus — Nicotine may play an indirect role that makes it harder for the virus to gain to access cells https://t.co/Psx0uMjy6g

— Alfons López Tena (@alfonslopeztena) May 4, 2020

Masser af forskning

Vi skal også huske på, at forskningen er foretaget i 'pandemisk' hast - hvilket vil sige meget hurtigere, end forskning almindeligvis bliver udført.

Normalt går der flere måneder mellem forelæggelse og publikation, men i dette tilfælde færdiggjorde forskerne deres observationer og publicerede forskningen online indenfor en måned.

En utilsigtet konsekvens af den tidlige publikation af forskningen er muligvis, at den tilskynder falsk håb eller tro på udokumenteret behandling.

De franske myndigheder så sig da også nødsagede til at begrænse salget af nikotinprodukter, efter at studiet blev publiceret.

Noget tilsvarende set tidligere

Vi så for nylig noget tilsvarende med hydroxyklorokin (medicin til behandling af visse typer af malaria).

Donald Trump udråbte lægemidlet som en 'game changer' i behandlingen af COVID-19, hvilket var skyld i en udbredt mangel på hydroxyklorokin til patienter, der har behov for lægemidlet til behandling af malaria, lupus (kronisk betændelsessygdom i bindevævet) og leddegigt, til hvilket formål lægemidlet oprindeligt blev godkendt.

Derfor er det afgørende, at vi gør en indsats for at sikre, at indledende evidens ikke bliver fejlfortolket eller overdrevet.

Den rolle, rygning spiller i forhold til COVID-19, skal undersøges. Der er brug for langt mere forskning og kritisk evaluering. For samlet set er rygning en dræber.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.