Krillolie udfordrer fiskeolie
Ny forskning antyder, at kroppens optag af omega-3 er mere effektivt, når det kommer fra krillolie end fra fiskeolie.

Krill kaldes også lyskrebs. Her ses arten antarktisk krill. (Foto: Uwe Kils)

Krill kaldes også lyskrebs. Her ses arten antarktisk krill. (Foto: Uwe Kils)

Ifølge norsk forskning kan olie, der er lavet på det lille krebsdyr krill, måske udfordre fiskeolie som omega-3-kosttilskud.

»Vores resultater tyder på, at man kan klare sig med en lavere dosis omega-3, når det kommer fra krill end i form af fiskeolie,« siger Stine Ulven, der er leder af Senter for kontrollerte koststudier i Norge.

Hun er ansvarlig for et forskningsprojekt, hvor 115 raske personer mellem 18 og 70 år blev testet over en periode på syv uger.

En gruppe fik levertrankapsler, en anden gruppe fik krilloliekapsler, mens en tredje gruppe ikke fik nogen form for omega-3-tilskud.

Testpersonerne spiste kun lidt fisk i forsøgsperioden, og der blev taget blodprøver tre gange af hver deltager.

»Deltagerne i krilloliegruppen fik en lavere dosis omega-3 end deltagerne i fiskeoliegruppen. Alligevel så vi, at mængden af omega-3 i blodet øgedes lige meget for de to grupper,« siger Stine Ulven.

Ingen forskel i sundhedseffekt

Undersøgelsen viser derfor, at både fiskeolie og krillolie er gode kilder til omega-3.

»Vi så ingen forskel i sundhedseffekten af fiskeolie og krillolie,« siger Stine Ulven.

»Deltagerne i denne undersøgelse var raske og havde et normalt triglyseridniveau i blodet. Det ville være interessant at lave et nyt forsøg med deltagere med et højere triglyseridniveau,« mener hun.

Triglyserider er en af flere fedtforbindelser, som findes i blodet, og for høje triglyceridværdier øger risikoen for hjerte-/karsygdomme.

Naturlige kilder er bedst

Der findes en del forskning, som viser, at omega-3 er særligt godt til at beskytte mod hjerte-/karsygdomme.

Der er derimod lavet meget lidt forskning i krillolie, selv om krill for tiden er den store nyhed på kosttilskudmarkedet.

Forskningsprojektet om krillolie er delfinansieret af Aker BioMarine, og i januar i år lancerede selskabet et kosttilskud med krillolie.

»Jeg synes, det er positivt, at kosttilskudsindustrien ønsker at dokumentere, om det, de sælger, har en effekt eller ej,« siger Stine Ulven.

Selv tager hun hverken levertran eller krillolie.

»Ved at spise fisk to-tre gange om ugen får man naturligt dækket sit omega-3-behov. Fisk indeholder også flere næringsstoffer som mineraler, vitaminer og proteiner. Noget, man ikke får ved at spise en kapsel.«

»Men for dem, der ikke spiser fisk, er omega-3-tilskud et godt supplement,« understreger hun.

Hun tilføjer, at man i levertran også får et tilskud D-vitamin.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk