Hvor kommer alt snottet fra?

Influenza og forkølelse raser over landet, og ud af næserne render snot i lange baner.

Men hvor kommer snottet fra?

Det spørger Kristin Grønli fra vores norske søstersite, forskning.no, om. I et feberophedet øjeblik troede hun, det var smeltet hjernemasse, som løb ud af næsen.

Niels Christian Stenklev er første-amanuensis (videnskabeligt ansatt ved universiteter og højskoler) på Universitetet i Tromsø og specialist i øre-næse-hals-sygdomme. Han bør kende til alt, der er værd at vide om snot.

»Når vi bliver forkølede, er det normalt sådan, at vi er blevet smittet af et virus. Fra vi bliver smittet, til vi begynder at mærke det, går der cirka to dage. Virusset har brugt den tid på at snige sig ind i slimhindecellerne i næsen, reproducere sig selv og skabe en betændelsesreaktion i slimhinden,« forklarer Niels Christian Stenklev.

Betændelser beskytter kroppen

Niels Christian Stenklev forklarer, at betændelser egentlig er en af kroppens beskyttelsesmekanismer mod fremmede organismer og materiale.

»Som en del af denne proces frigøres mange forskellige signalstoffer i næseslimhinden. Disse fører til øget slimproduktion, øget blodtilførsel til slimhinden og øget lækage af kropsvand ud mellem cellerne i slimhinden,« fortæller Stenklev.

»Det opleves, som om vi er stoppede i næsen, og at der løber meget mere snot ud af næsen end normalt.«

Mere slim, når du er forkølet

Snot er altså en massebetegnelse på det, som kommer ud af næsen, bortset fra næseblod.

Når du er rask, kommer der slim. Størknet slim kaldes bussemænd – det har vi skrevet om i denne herlige artikel: Hvad er bussemænd lavet af?

Men når du er forkølet, stiger produktionen af slim og kropsvand.

Når du har en bakterieinfektion, kommer der, udover slim og kropsvand, også pus – som er en blanding af dødt væv, bakterier og hvide blodlegemer.

Snottets farve sladrer om vores tilstand

Snottets farve kan fortælle os, hvor syge vi er:

• Blankt og farveløst snot er ok
• Gult og grønt snot tyder på virus- eller bakterieinfektion

Kroppen har sendt hvide blodlegemer til slimhinden i næsen for at kæmpe mod infektionen, og snottet får farve derefter.

Snot opfattes som ækelt – men snot er nyttigt

Der findes mange myter og tabuer knyttet til de forskellige kropsvæsker.

• Blod spiller for eksempel en stor rolle i religionerne. Blod betyder livskraft, renselse, tilgivelse og helbredelse. Blod kan være koldt og varmt.
• Før i tiden troede man, at hidsige personer havde for megen galde, og at melankolske folk havde for lidt galde.
• Tårer vejer tungt i litteraturen, film og kunst, og de både renser og smitter.

Men snot hyldes hverken af kunstnere eller præster. Det er bare ækelt – også selvom snottet er særdeles nyttigt for os, hvad enten vi er syge eller ej. Snottet fjerner nemlig affald.

Vores næsehår opfanger bakterier og virus, støv, pollen og andre uønskede elementer, så de ikke kommer med indåndingsluften ned i lungerne.

Snottet transporterer det ud igen gennem næsen – eller ned i mavesækken.

Snot opfattes næsten ligeså ulækkert som afføring

De fleste af os har nok med at klare vores eget snot. Men nogle skal også klare andres udgydelser.

I det norske forskningsprojekt ‘Lukt, fukt og skam’ så sociologen Lise Widding Isaksen fra Universitetet i Bergen blandt andet på sundheds- og omsorgsarbejderes forhold til forskellige kropsvæsker.

Brystmælk blev anset som den reneste og mest uproblematiske kropsvæske.

Snot var langt mere problematisk, og sammen med blod og opkast fik det næsten en sidsteplads, kun overgået af afføring.

Er snot en god næringskilde?

Blod kan være smukt, afføring giver lettelse, for nogle er urin sexet. Men snot er aldrig eftertragtet.

Måske blot, når kaskader af det er fastfrosset i ansigtet på en skiløber, som kaster sig først over målstregen.

Men lægerne kan fortælle, at snot faktisk kan være sundt.

Spiser vi snot, får vi bakterier i os, som senere kan beskytte kroppen mod bakterieangreb. Og der findes faktisk en særlig Facebook-gruppe for dem, som anser snot for en god næringskilde.

Hvor meget snot et menneske kan producere, har faglitteraturen ikke noget eksakt svar på. Nogen producerer mere end andre, og det er helt normalt.

Men farligt er det altså ikke!

Få svar på mange flere sjove spørgsmål i Spørg Videnskaben – eller stil selv et spørgsmål ved at skrive til sv@videnskab.dk.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov