Lasse Boesen gør det. Lionel Messi gør det. Caroline Wozniacki gør det også - ligesom alle glade amatører, som falder og slår sig rundt omkring på sportsbaner verden over:
De gnider på det ømme sted, når de er blevet sparket, slået eller på anden måde er kommet til skade.
Men hvorfor egentlig? Mette L. Klenum skriver:
»Nu er der håndbold i tv, og når herrerne slår sig, så gør de nøjagtig som jeg selv: tager sig til det smertende sted og gnubber. Umiddelbart kan det føles lindrende, men hvad gør det godt for, og er det i virkeligheden lindrende?«
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Svar findes i revolution af forskning
Spørg Videnskaben kaster bolden videre til Lars Arendt-Nielsen, én af verdens førende forskere inden for smerteforskning. Han forsøger at trække tempoet ud af spillet ved at trække tiden - helt tilbage til midten af forrige århundrede.
Berøring bremser smerte-signaler
Kort fortalt forklarer Port-teorien, hvordan nervefibre opfører sig. Inde i rygmarven leder de information op til hjernen om påvirkninger som vibration, tryk og berøring på huden. Det sker ved, at de kobler sig på de samme neuroner, som bringer information til hjernen om smerte.
»Det fantastiske ved teorien var, at de mekaniske nervefibre skulle virke negativt eller hæmmende, når de koblede sig til neuronerne. De skulle altså bremse neuronets aktivitet og på den måde hæmme den smerteinformation, der bliver ledt op til hjernen,« forklarer Lars Arendt-Nielsen.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Pludselig er tempoet tilbage i spillet: Tryk på - eller bare berøring af - huden gør altså reelt, at vi oplever mindre smerte.
\ Læs mere
Forklarer akupunktur - og måske middel mod kløe
Wall og Melzacks tanker gjorde det muligt at finde ud af, hvorfor f.eks. akupunktur virker ved at påvirke de mekaniske nervefibre. Det blev også muligt at gøre smerte mindre ved at behandle en patient med små elektriske stød, kaldet TNS (transkutan nervestimulation).
Port-teorien er senere blevet udviklet og raffineret, men ifølge Lars Arendt-Nielsen læner forskere sig stadig op ad de fundamentale observationer af aktiviteter i den særlige type nervefibre, som får os til at føle mindre smerte.
»Som kuriosum kan i øvrigt nævnes, at kløe på mange måder opfører sig som smerte og kan hæmmes af de samme aktiviteter. Men vi ved endnu ikke, hvilke neurofysiologiske mekanismer, der ligger til grund,« tilføjer professoren.
Vi takker ydmygt for det hurtige og kvikke oprids af mange års smerteforskning og sender Videnskab.dk's fineste vinder-T-shirt af sted til Mette som tak for spørgsmålet.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
