Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et hårdt spark i skridtet?

Nogle gange havner mennesker i diskussioner, som det er utroligt svært at finde en vinder af.

Var The Beatles større end Rolling Stones? Er et maleri af Claude Monet smukkere end en solnedgang? Er Rundetårn virkelig højere end et tordenskrald?

Al erfaring viser, at man næppe kan finde et svar med to streger under, men derfor er det jo stadig tilladt at undre sig – og det gør Spørg Videnskabens læsere.

Én af dem, Kevin Korsbakke, beder om svar på, om det gør mest ondt at føde et barn eller at få et hårdt spark i testiklerne. Og lige så vigtigt: Hvordan måler man egentlig smerte?

Ingen traumer af bold i nosserne

På Aalborg Universitet sidder én af verdens førende forskere i netop vores oplevelse af smerte – men selv han har svært ved at give et klart svar.

Ifølge Lars Arendt-Nielsen er smerteoplevelsen nemlig helt individuel og påvirket af især tre faktorer:

1. Smertens intensitet: Groft sagt: hvor meget har vi lyst til at skrige?
2. Smertens kvalitet: At sætte tungen på en iskold jernstang føles anderledes end at sparke lilletåen ind i bordbenet
3. Kontekst: I hvilken situation bliver vi udsat for smerte

»Du bliver for eksempel ikke traumatiseret af at få en støvle i klokkeværket under en fodboldkamp. Men hvis du bliver tortureret og sparket i skridtet af en bøddel, mens du ligger nøgen på et koldt betongulv, så er konteksten en helt anden, og det påvirker oplevelsen af smerte,« beretter Lars Arendt-Nielsen, professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Al smerte kan oversættes til elektriske stød

Lars Arendt-Nielsen mener, at en traumatisk fødsel med komplikationer kan få angsten til at snige sig ind og gøre oplevelsen af smerte værre på en måde, man har svært ved at forestille sig i for eksempel fodbold.

Men ellers er det meget svært at sammenligne en fødsel og et spark i skridtet uden at spørge en række personer til en række detaljer.

Når forskerne på Aalborg Universitet skal indkredse, hvor ondt noget gør på et menneske, samler de et væld af oplysninger sammen, som især kan kaste lys over smertens intensitet og kvalitet.

Intensiteten af smerte måler man ved for det første at bede personen om at rangere styrken på en skala fra 0-10. Sådan en skala er ret upålidelig i sig selv, for selvom både en fødsel og et spark i skridtet formentlig ville udløse et 10-tal, så må der jo være en forskel på, at en fødsel kan strække sig over mange timer, mens smerten efter et spark fortager sig efter nogle minutter.

Derfor har forskerne opfundet en anden metode, som ’oversætter’ personens oplevelse til noget objektivt og målbart, for eksempel ved – apropos tortur – at udsætte personen for elektrisk stød.

»Så kan vi skrue op for strømstyrken, indtil folk siger, 'nu synes jeg, intensiteten svarer meget godt til det, jeg oplevede'. Det kaldes 'cross-modality matching', og der er lidt voodoo over det, men det er den bedste metode, man har til at sammenligne forskellige typer smerte,« fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Er en fødsel knusende eller stikkende?

Kvaliteten af smerte er lige så svær at måle objektivt som intensiteten.

Men man prøver ved hjælp af et særligt spørgeskema, som blev udviklet af smerteforskere allerede i 1970erne, kaldet McGill Pain Questionaire.

I spørgeskemaet bliver staklerne – for eksempel de fødende eller de skridtsparkede – bedt om bl.a. at sætte tillægsord på smerten: pulserende, jagende, synderrivende, varm, knusende, stikkende.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Nogle smertetyper er kortvarige, andre er knyttet til ødelagte nerver, og man kan se, at ordene skifter med typen. Når man har beskrivelserne, kan man begynde at sammenligne, og man vil helt sikkert også se, at den der føder versus den der får sparket vil vælge forskellige ord. Det gør det ikke muligt at sige, hvilken smerte der er størst, men man kan koble det sammen med folks oplevelse af smerte generelt og på den måde sige noget om oplevelsen,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Gener og mentalitet påvirker også oplevelsen af smerte

Det bliver kun endnu mere svært at finde et sikkert svar på det smertefulde spørgsmål, fordi alle folks oplevelser i sagens natur er subjektive og også bliver påvirket af, hvordan kroppen er strikket sammen rent genetisk.

Forskerne fra Aalborg har for eksempel allerede vist, at rødhårede har et anderledes smertesystem end andre mennesker – og en række tidligere forsøg har understreget, at kvinder generelt har lettere ved at føle smerte end mænd.

Og som om det ikke var rigeligt med faktorer, som kan påvirke oplevelsen af smerte, er der endnu en vigtig én af tage højde for: hvor dygtig en person er til at ignorere smerter.

»En overgang havde vi forsøgspersoner i laboratoriet, som skulle have meget høj smertepåvirkning, før de reagerede. Senere fandt vi ud af, at mange af dem var taekwondo-kæmpere, som er vant til at blive sparket og kastet rundt.«

»Deres smertereceptorer i kroppen blev ved med at svare på samme måde som alle andres, men de havde en evne til at undertrykke smerten mentalt. Det viser, at den mentale eller psykologiske modulation er en kæmpe, kæmpe faktor, som spiller sammen med alle de andre,« fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Uden smerte, ingen overlevelse

Det kræver altså ret detaljerede studier at nå frem til et svar, og sådan nogle studier har ingen lavet endnu.

I stedet kan man jo så spørge sig selv om, hvorfor det overhovedet skal gøre så pokkers ondt at få den åndssvage bold i skridtet eller for den sags skyld at føde børn.

Evolutionen skaffer så mange dårlige egenskaber af vejen, så hvorfor bibeholde for eksempel smerten ved en fødsel, som er nødvendig for, at vi kan overleve som art?

Ifølge Lars Arendt-Nielsen har vigtige områder som skridtet hos både mænd og kvinder et væld af smertereceptorer for netop at gøre opmærksom på, at der sker noget usædvanligt.

»Det sker tit, at man bliver skadet i områder uden smertefølsomhed. Vi kan se på børn, der mangler smertesansen, at de tit bider tungen af sig, brækker knogler og forvrider led – så jo færre smertereceptorer du har i et område, des mere skader du det. Og vores produktionsområder forsøger vi fra naturens side at passe godt på,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Vil det så sige, at et spark i skridtet gør lige så ondt på en kvinde som på en mand?

»Det er igen ikke noget, der har været undersøgt i kontrollerede forsøg, men jeg vil tro, at kvinder kan føle samme smerte, bedømt ud fra deres fysiologi og fordi de har samme tæthed af smertefølsomhed som mænd i det område.«

Et lille indicium på, at mænd og kvinder måske føler smerte på nogenlunde samme niveau ligger på YouTube. Herunder kan du se klippet med en mand, som får hjælp til at opleve smerten ved en fødsel – og det lykkes vist ganske godt.

Vi takker Lars Arendt-Nielsen for rundturen i smertens verden og kvitterer for det gode spørgsmål med en blodrød t-shirt til nysgerrige Kevin Korsbakke.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.