Hvorfor har vi ikke lilla hår og gule øjne?

Thea Wigsnes Melsom på 18 år har sendt os spørgsmålet om, hvorfor farveskalaen til mennesker er så begrænset. Hun undrer sig også over, hvorfor vi ikke har blåt hår.

Torfinn Ørmen er zoolog på Naturhistorisk Museum ved Universitetet i Oslo, og han har i en årrække studeret evolution og mennesket.

Han er ikke enig i, at der ikke findes andre øjenfarver. Eksempelvis findes der lilla øjne.

»Det er utroligt sjældent, men øjenvidner siger, at Adolf Hitler havde lilla øjne. Desuden er Elizabeth Taylor kendt for sine smukke, lilla øjne. Gult er også sjældent, men der findes personer med ravfarvede øjne,« forklarer han.

Alt er varianter af – eller mangel på – brunt

Torfinn Ørmen giver en videnskabelig forklaring på øjenfarven.

»Simpelt forklaret er der tre lag i iris, som har pigment. Det yderste lag er som regel brunt. Hvis dette lag ikke er helt farvelagt, ser man farven på de næste lag, og øjnene ser blå eller grønne ud. Så alle øjenfarver er varianter af brunt eller mangel på brunt.«

»Men eftersom iris har forskellige lag med farve, kan øjenfarven også variere hos en enkelt person, alt efter hvilket lys man står i,« forklarer han.

Torfinn Ørmen er dog enig med Thea i, at farvespektret ikke er særligt bredt.

»Ravfarvet er egentlig en variant af brunt, grønt er en variant af brunt, gråt er blåt med lidt mindre pigment. Men de allerfleste mennesker i verden har brune øjne i et farvespekter fra mørkt til lyst brun.«

De bedste solbriller

Ifølge Torfinn Ørmen var brunt nok menneskets oprindelige øjenfarve. Det er en fin og nyttig farve, når det gælder filtrering af sollys og beskyttelse mod ultraviolet stråling. Brune øjne er simpelthen de bedste solbriller.

Nordboere lever ikke under stærk sol og udviklede derfor efterhånden andre øjenfarver. Eller rettere sagt: Det brune pigmentlag i iris blev svækket, og de andre kom derfor til syne udefra.

»Vores øjne er generelt mere lysfølsomme,« forklarer han og fortsætter:

»Derfor er mennesker med blå og grønne øjne mindre egnede til at bo under stærk sol.«

Alle mennesker har hvide øjenæbler, men sådan var det nok ikke oprindeligt, mener Torfinn Ørmen.

»Gorillaer og chimpanser har brune øjenæbler, og det var menneskets nok også som udgangspunkt. Den hvide farve kan være en mutation, som var gavnlig og derfor overlevede. Hvide øjenæbler gør kommunikation lettere – for eksempel under jagt,« forklarer han.

I den chimpanseflok, som blev studeret af den engelske chimpanseforsker Jane Goodall, var der to chimpanser med hvide øjenæbler, og det gjorde dem meget menneskelignende. Men ellers har de fleste primater brune øjenæbler.

Lysende øjne kræver metal

Men kan nye øjenfarver opstå gennem mutation?

»Ja, i princippet kan mennesket mutere, således at vi får nye øjenfarver,« forklarer Torfinn Ørmen.

»Pigment kan komme i alle farver, men nogle farver er vanskeligere at producere for kroppen end andre.«

»Lysende, stærkt gule øjne, som bestemte dyr har, er krævende at lave. Det kræver metal-elementer, som kan være giftige. Lysende grønne øjne vil kræve fosfor. Og mennesket har ikke behov for lysende øjne for at skræmme fjender væk.«

»Der er et hav af gener involveret i at bestemme øjenfarven hos et individ, og forskerne har kun overblik over seks af dem. Derfor er der meget, vi ikke ved om øjenfarver,« fortæller Torfinn Ørmen.

Lilla hår

Hvad med hårfarve? Hvorfor har vi ikke lilla hår?

»Alle hårfarver er varianter af brun,« forklarer Ørmen. »Blond er bare en farveløs variant. Den oprindelig hårtype hos mennesket har nok været krøllet og sort, noget som giver den bedste ventilation og solbeskyttelse.«

»Sort giver bedst solbeskyttelse, men i nord får vi en selektion i forhold til lys hud og lyst hår.«

Dette er gunstigt for dannelsen af vitaminer fra sollys, som der er begrænsede mængder af, i de mere nordlige egne. Ørmen fortæller, at der faktisk findes pattedyr med blåt og grønt hår.

»Marekatte i Afrika har disse farver. De består af 20-30 arter, som ser ganske ens ud. Marekattene bruger hårfarverne til artsgenkendelse, således at de får parret sig med den rigtige art.«

»Det er fuldt ud muligt, at mennesket kan udvikle blåt hår, men så skal genet mutere til at blive noget helt andet. Og igen er det mest sandsynligt, at det bliver afdæmpet blåt frem for selvlysende blåt.«

Blæksprutteøjne er bedst

Når vi nu har en ekspert på banen, har vi også et andet spørgsmål, vi længe har spekuleret på:

Hvorfor bliver øjnene, som er så vigtige for mennesket, så hurtigt svækket?

»Øjnene er ikke særligt robuste,« fortæller Torfinn Ørmen.

»En del af årsagen må vel kaldes en konstruktionsfejl: Hos mennesket og andre hvirveldyr ligger blodårer og nerver på overfladen af nethinden. Hos blæksprutten derimod ligger alt på bagsiden, hvilket er langt mere fornuftigt.«

»Formodentligt er det ‘vores arv’, som må tage skylden for menneskets dårlige syn. Ved overgangen til landbrug for 10.000 år siden var det ikke længere kritisk at have et godt syn. Der var ikke længere nogen god grund til selektion af godt syn til jagt,« siger han og fortsætter:

»Også hos dyr, som ikke jager eller bliver fodret af mennesker, kan enkelte individer se dårligt. Det gælder for eksempel køer, heste og hunde.«

Vi takker for svaret fra Torfinn Ørmen, ønsker os blæksprutteøjne – og sender Thea et tak for et godt spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben, hvor du også selv kan stille et spørgsmål om alt mellem den blå himmel og den mørke muld.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov