Kan broccoli hjælpe med at rense din hjerne?
Ifølge DR kan broccoli hjælpe hjernen med at rense sig selv. Vi har spurgt forskerne, som ikke har set evidens for, at det skulle være sandt, men ikke afviser, at der kan være en effekt.
Broccoli, sulforaphan, hjernen, renser celler.

Broccoli indeholder et stof, der kan hjælpe med afgiftning af cellerne, viser forskning. Men kan broccoli også hjælpe hjernen? Der mangler forskning, som viser det, vurderer forskere (Foto: Shutterstock)

»Spis broccoli og hjælp hjernen med at rense sig selv«.

Sådan lyder overskriften på en artikel, som DR for nyligt bragte på sin hjemmeside som optakt til et afsnit af TV-programmet Madmagasinet med temaet 'hjernemad'. 

Hjernemad

Værterne i programmet Madmagasinet undersøgte i afsnittet ’Hjernemad’, sendt 7. juni klokken 21 på DR1, om man kan spise sig til en sundere og skarpere hjerne. 

De talte bl.a. med forfatter Anette Harbech Olesen, der udtalte, at der især er nogle stoffer i broccoli, som afgifter kroppen og kan have en beskyttende effekt på hjernens fedtvæv.

I DR’s artikel og i TV-programmet udtaler forfatter Anette Harbech Olesen sig om broccolis indvirkning på helbredet. 

Hun siger blandt andet i artiklen, at der i broccoli er et unikt stof kaldet sulforaphan, som kan aktivere enzymer i cellen, der så sætter skub i cellens naturlige afgiftning.  

Det er dette, som giver anledning til påstanden, 'at spise broccoli hjælper hjernen med at rense sig selv'.

Anette Harbech Olesen har ikke selv en akademisk baggrund inden for ernæring, men har taget en uddannelse i funktionel medicin fra Institute of Functional Medicine, USA, der dog ikke er et universitet eller godkendt som videnskabelig uddannelse af danske myndigheder.

DR linker ikke til videnskabelig belæg bag påstanden i artiklen, og da Videnskab.dk kontakter DR for at høre, hvilken evidens der ligger bag deres artikel, sender de en række referencer til forskningsartikler. 

Udaf disse omhandler kun én af artiklerne egentlig broccoli og sulforaphans evne til at øge renselsesprocessen hos mennesker. Forskningsartiklen viser dog ikke, at dette gælder direkte for menneskehjernens celler, men gennemgår i stedet forskning, der kigger på andre celler og sulforaphans effekt på sygdomme.  

Celler i hjernen

Hjernen består, ligesom resten af kroppen, af flere typer af celler, heriblandt nerveceller, såkaldte neuroner, og støtteceller kaldet gliaceller. Støttecellerne kan desuden inddeles i flere undertyper. 

Spørgsmålet er derfor, om DR har taget munden for fuld, når de skriver, at broccoli kan hjælpe hjernen med at rense sig selv?

(Se DR's egne svar i bunden af artiklen)

Forfatter står fast 

DR’s journalister har kun Anette Harbech Olesens ord for, at sulforaphan kan hjælpe hjernecellerne med at rense sig selv. 

Videnskab.dk har derfor taget fat i Anette Harbech Olesen for at høre, hvad hun præcist mener, og om hun har set forskning, der viser, at broccoli renser hjernen. 

»Jeg vil mene, at det er videnskabeligt dokumenteret, at når man indtager nok sulforaphan, kan det sætte skub i en række enzymer i kroppens celler, som så sørger for at sende uønskede affaldsstoffer ud af cellemembranen. Uanset hvad er der jo ingen kendt downside ved at spise broccoli jævnligt,« siger Anette Harbech Olesen.

»Jeg ville ikke selv have udtalt mig helt så kategorisk (som DR får det til at fremstå, red.), men der er indikationer på, at disse processer også kan omfatte hjernen,« siger Anette Harbech Olesen.

»Jeg er jo ikke forsker, men jeg forsøger at fremstille forskning fair og ikke for overdrevet. Jeg ved ikke, om afgiftningsprocessen også gælder menneskers hjerneceller.«

Sulforaphan findes ikke i broccoli, som Anette Harbech Olesen siger, og som det står skrevet i DR-artiklen. Det gør stoffet glucoraphanin til gengæld, som så bliver omdannet til sulforaphan i vores fordøjelsessystem og optaget i blodet.  

Professorer: Sulforaphan har effekt – men uvist, om det gælder menneskets hjerneceller

Videnskab.dk har kontaktet tre forskere, der selv har forsket i sulforaphans indvirkning på kroppen. 

»Der er ikke tvivl om, at sulforaphan virker på menneskecellers udskillelse af affaldsstoffer, men om man rent faktisk har studeret effekten på neuroner, det ved jeg ikke,« siger Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. 

»Jeg har ikke set studier på mennesker, der viser det,« tilføjer han.

Der er meget evidens for, at sulforaphan har en effekt på mennesker, skriver professor emerita Elizabeth H. Jeffery i mail til Videnskab.dk.  

Sulforaphans virkning på kroppen

Sulforaphan udløser et system - der har fået navnet Nrf2, hvor et lille molekyle sætter sig på en række gener i DNA’et og blandt andet øger dannelsen af afgiftningsenzymer, forklarer Elizabeth H. Jeffery.

Det er disse enzymer, der sørger for, at cellen kan skille sig af med uønskede stoffer.

»Sulforaphan er også kendt for muligvis at kunne hæmme inflammation og kræft - så sørg for, at du spiser din broccoli tre til fire gange om ugen for at få den fulde fordel,« skriver professor emerita Elizabeth H. Jeffery i en mail til Videnskab.dk.

»Sulforaphan hjælper på, at cellens afgiftningsenzymer omdanner og fjerner affaldsstoffer hurtigere fra cellen,« skriver Elizabeth H. Jeffery, professor emerita ved University of Illinois.

Den afgiftningsproces kan muligvis også gøre sig gældende for hjernen, da sulforaphan har vist sig at have indvirkning på hjernesygdomme.

Elizabeth H. Jeffery kender dog ikke til forskning, der viser direkte, at sulforaphan virker på hjernecellers afgiftningsproces. Til gengæld sender hun en forskningsartikel, der viser, at sulforaphan tilsyneladende har indvirkning på en række hjernesygdomme.

Evidens på levende mennesker ikke muligt

Professorerne vurderer altså, at der er evidens for, at sulforaphan påvirker menneskecellers afgiftningsproces, og de afviser ikke, at sulforaphan kan have en effekt i forhold til at rense hjernecellerne hos mennesker, men de har ikke set videnskabeligt bevis for det.

Og formentlig er det slet ikke noget, det er muligt at observere, skriver Albena Dinkova-Kostova, professor på University of Dundee, i en mail til Videnskab.dk. 

Sådan et bevis vil nemlig kræve, at man tager hjernevæv ud fra levende mennesker og studerer det, og det får man ikke umiddelbart lov til af Videnskabsetisk komité. 

»Efter min viden er der ingen direkte beviser for, at sulforaphan virker på menneskelige neuroner, men jeg finder det dog ret sandsynligt af to grunde,« skriver hun og fortsætter: 

»For det første vi ved fra studier på mus, at sulforaphan går gennem blodhjernebarrieren og har beskyttende virkninger på en række neurologiske tilstande.«

Det kan pege på, at sulforaphan bliver optaget i kroppen og når ind i hjernen, som ellers har en særlig beskyttende barriere mellem sig og resten kroppen – den såkaldte blodhjernebarriere.

»Vi ved også fra undersøgelser på mennesker, at sulforaphan forbedrer kliniske resultater i autismespektrumforstyrrelser og kan accelerere, at nogle luftforurenende stoffer bliver udskilt med urinen,« skriver hun og opsummerer:

»Samlet set viser disse undersøgelser, at sulforaphan har beskyttende virkninger på pattedyrshjernen.« 

Her skal man dog huske, at studier på mus altid skal tages med forbehold, da resultaterne mange gange ikke kan overføres til mennesker.

broccoli, sulforphan, hjernen, fibergrøntsager

Der er noget om snakken, når man lovpriser broccolien, men det er uvist, hvor meget af kroppen der nyder gavn af effekten af at spise den grove grøntsag.  (Foto: Shutterstock)

Sulforaphan har potentiale

Dertil kommer, at studier peger på, at sulforaphan ikke virker på alle typer celler i menneskekroppen. 

»Forskningen i sulforaphan er ikke helt konsistent. Selvom nogle studier klart viser en effekt i visse vævstyper, er der også studier, som ikke viser det,« siger Lars Ove Dragsted.  

Et dobbeltblindet, kontrolleret forsøg på 89 KOL-patienter viser, at der ikke er effekt på makrofager - en type immuncelle, eller lungevævsceller efter indtag af lav eller høj dosis af sulforaphan gennem fire uger (se faktaboks).

»Så potentialet er der, men det virker ikke i alle væv og celler,« siger Lars Ove Dragsted. 

Mangler store studier om effekten

Sundhedsmyndigheder bruger ofte store gennemgange af den samlede forskning – såkaldte meta-analyser, på kontrollerede studier, og gerne flere af meta-analyser, før de konkluderer noget endeligt og rådgiver om sundhed, forklarer Lars Ove Dragsted. Men det findes ikke i denne sammenhæng. 

Derfor er der også en vis usikkerhed om, at sulforaphan virker på menneskeceller, og i så fald hvilke typer af celler. 

At broccoli kan rense vores hjerneceller, er med andre ord ikke videnskabeligt bevist, men forskerne afviser det ikke.

DR svarer igen

Videnskab.dk har rettet henvendelse til DR-redaktionen bag TV-programmet Madmagasinet og spurgt, hvorfor de har valgt at bruge en forfatter fremfor en forsker.

Redaktionschef Eva Kvist giver skriftligt svar:

»Vi [bruger] en forfatter, der har brugt mange år på at sætte sig ind i den tilgængelige forskning på netop dette område. Langt bedre end vores journalister ville kunne nå på den tid, vi har til at producere et program. Derfor bruger vi hende til at formidle en del af forskningen på området. Iøvrigt suppleret af lektor Tinna Stevsner, Århus Universitet, der støtter, at forskning i mus er den bedste viden, man har på området. Desuden foreligger der adskillige anerkendte undersøgelser, der peger i samme retning.«

Ikke fået forskere til at bekræfte effekten

Tinna Stevnsner udtaler sig i programmet om en bestemt effekt af at spise omega-3 og ikke effekten af at spise broccoli. 

Videnskab.dk spørger derfor igen redaktionschefen: Hvilken forsker har I fået til at bekræfte Anette Harbech Olesens udtalelser. Eva Kvist svarer:

»Vi [har] ikke haft grund til at tvivle på hendes udlægning af den tilgængelige forskning på området.«

Videnskab.dk spørger desuden, om redaktionens valg af kilde overholder DR's almindelige redaktionelle retninglinjer, eller om dette var en smutter. Det svarer redaktionschefen ikke på, men skriver:

»Vi har til baggrund for programmet lavet en bred research og haft samtaler med flere forskere. I programmet har vi valgt at lade Anette Harbech Olesen, Tinna Stevsner og Per Bendix Jeppesen være formidlere af den relevante forskning på området.«

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med