Kan broccoli hjælpe med at rense din hjerne?

»Spis broccoli og hjælp hjernen med at rense sig selv«.

Sådan lyder overskriften på en artikel, som DR for nyligt bragte på sin hjemmeside som optakt til et afsnit af TV-programmet Madmagasinet med temaet 'hjernemad'.

I DR’s artikel og i TV-programmet udtaler forfatter Anette Harbech Olesen sig om broccolis indvirkning på helbredet.

Hun siger blandt andet i artiklen, at der i broccoli er et unikt stof kaldet sulforaphan, som kan aktivere enzymer i cellen, der så sætter skub i cellens naturlige afgiftning.

Det er dette, som giver anledning til påstanden, 'at spise broccoli hjælper hjernen med at rense sig selv'.

Anette Harbech Olesen har ikke selv en akademisk baggrund inden for ernæring, men har taget en uddannelse i funktionel medicin fra Institute of Functional Medicine, USA, der dog ikke er et universitet eller godkendt som videnskabelig uddannelse af danske myndigheder.

DR linker ikke til videnskabelig belæg bag påstanden i artiklen, og da Videnskab.dk kontakter DR for at høre, hvilken evidens der ligger bag deres artikel, sender de en række referencer til forskningsartikler.

Udaf disse omhandler kun én af artiklerne egentlig broccoli og sulforaphans evne til at øge renselsesprocessen hos mennesker. Forskningsartiklen viser dog ikke, at dette gælder direkte for menneskehjernens celler, men gennemgår i stedet forskning, der kigger på andre celler og sulforaphans effekt på sygdomme.

Spørgsmålet er derfor, om DR har taget munden for fuld, når de skriver, at broccoli kan hjælpe hjernen med at rense sig selv?

(Se DR's egne svar i bunden af artiklen)

Forfatter står fast

DR’s journalister har kun Anette Harbech Olesens ord for, at sulforaphan kan hjælpe hjernecellerne med at rense sig selv.

Videnskab.dk har derfor taget fat i Anette Harbech Olesen for at høre, hvad hun præcist mener, og om hun har set forskning, der viser, at broccoli renser hjernen.

»Jeg vil mene, at det er videnskabeligt dokumenteret, at når man indtager nok sulforaphan, kan det sætte skub i en række enzymer i kroppens celler, som så sørger for at sende uønskede affaldsstoffer ud af cellemembranen. Uanset hvad er der jo ingen kendt downside ved at spise broccoli jævnligt,« siger Anette Harbech Olesen.

»Jeg ville ikke selv have udtalt mig helt så kategorisk (som DR får det til at fremstå, red.), men der er indikationer på, at disse processer også kan omfatte hjernen,« siger Anette Harbech Olesen.

»Jeg er jo ikke forsker, men jeg forsøger at fremstille forskning fair og ikke for overdrevet. Jeg ved ikke, om afgiftningsprocessen også gælder menneskers hjerneceller.«

Sulforaphan findes ikke i broccoli, som Anette Harbech Olesen siger, og som det står skrevet i DR-artiklen. Det gør stoffet glucoraphanin til gengæld, som så bliver omdannet til sulforaphan i vores fordøjelsessystem og optaget i blodet.

\ Læs mere

»Brilliant« broccoli-forskning kan revolutionere lægevidenskaben

Professorer: Sulforaphan har effekt – men uvist, om det gælder menneskets hjerneceller

Videnskab.dk har kontaktet tre forskere, der selv har forsket i sulforaphans indvirkning på kroppen.

»Der er ikke tvivl om, at sulforaphan virker på menneskecellers udskillelse af affaldsstoffer, men om man rent faktisk har studeret effekten på neuroner, det ved jeg ikke,« siger Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

»Jeg har ikke set studier på mennesker, der viser det,« tilføjer han.

Der er meget evidens for, at sulforaphan har en effekt på mennesker, skriver professor emerita Elizabeth H. Jeffery i mail til Videnskab.dk.

»Sulforaphan hjælper på, at cellens afgiftningsenzymer omdanner og fjerner affaldsstoffer hurtigere fra cellen,« skriver Elizabeth H. Jeffery, professor emerita ved University of Illinois.

\ Læs mere

Mytedrab: Superfoods gør dig ikke supersund

Den afgiftningsproces kan muligvis også gøre sig gældende for hjernen, da sulforaphan har vist sig at have indvirkning på hjernesygdomme.

Elizabeth H. Jeffery kender dog ikke til forskning, der viser direkte, at sulforaphan virker på hjernecellers afgiftningsproces. Til gengæld sender hun en forskningsartikel, der viser, at sulforaphan tilsyneladende har indvirkning på en række hjernesygdomme.

Evidens på levende mennesker ikke muligt

Professorerne vurderer altså, at der er evidens for, at sulforaphan påvirker menneskecellers afgiftningsproces, og de afviser ikke, at sulforaphan kan have en effekt i forhold til at rense hjernecellerne hos mennesker, men de har ikke set videnskabeligt bevis for det.

Og formentlig er det slet ikke noget, det er muligt at observere, skriver Albena Dinkova-Kostova, professor på University of Dundee, i en mail til Videnskab.dk.

\ Læs mere

C-vitamin hjælper næppe mod forkølelse

Sådan et bevis vil nemlig kræve, at man tager hjernevæv ud fra levende mennesker og studerer det, og det får man ikke umiddelbart lov til af Videnskabsetisk komité.

»Efter min viden er der ingen direkte beviser for, at sulforaphan virker på menneskelige neuroner, men jeg finder det dog ret sandsynligt af to grunde,« skriver hun og fortsætter:

»For det første vi ved fra studier på mus, at sulforaphan går gennem blodhjernebarrieren og har beskyttende virkninger på en række neurologiske tilstande.«

Det kan pege på, at sulforaphan bliver optaget i kroppen og når ind i hjernen, som ellers har en særlig beskyttende barriere mellem sig og resten kroppen – den såkaldte blodhjernebarriere.

»Vi ved også fra undersøgelser på mennesker, at sulforaphan forbedrer kliniske resultater i autismespektrumforstyrrelser og kan accelerere, at nogle luftforurenende stoffer bliver udskilt med urinen,« skriver hun og opsummerer:

»Samlet set viser disse undersøgelser, at sulforaphan har beskyttende virkninger på pattedyrshjernen.«

Her skal man dog huske, at studier på mus altid skal tages med forbehold, da resultaterne mange gange ikke kan overføres til mennesker.

Sulforaphan har potentiale

Dertil kommer, at studier peger på, at sulforaphan ikke virker på alle typer celler i menneskekroppen.

»Forskningen i sulforaphan er ikke helt konsistent. Selvom nogle studier klart viser en effekt i visse vævstyper, er der også studier, som ikke viser det,« siger Lars Ove Dragsted.

Et dobbeltblindet, kontrolleret forsøg på 89 KOL-patienter viser, at der ikke er effekt på makrofager - en type immuncelle, eller lungevævsceller efter indtag af lav eller høj dosis af sulforaphan gennem fire uger (se faktaboks).

»Så potentialet er der, men det virker ikke i alle væv og celler,« siger Lars Ove Dragsted.

Mangler store studier om effekten

Sundhedsmyndigheder bruger ofte store gennemgange af den samlede forskning – såkaldte meta-analyser, på kontrollerede studier, og gerne flere af meta-analyser, før de konkluderer noget endeligt og rådgiver om sundhed, forklarer Lars Ove Dragsted. Men det findes ikke i denne sammenhæng.

Derfor er der også en vis usikkerhed om, at sulforaphan virker på menneskeceller, og i så fald hvilke typer af celler.

At broccoli kan rense vores hjerneceller, er med andre ord ikke videnskabeligt bevist, men forskerne afviser det ikke.

\ Læs mere

Glutenfri kost… Hvad skal det til for?

\ Læs mere

Ninka-sagen: Kan sund kost slukke autisme-gener?