Kæmpestudie afslører trist tendens: Selvmord stiger på årets første dag 

Jul og nytår er forventningernes tid. På godt og ondt.

For nogle er helligdagene spækket med et overdådigt tag-selv-bord af mad, afslapning og familiebesøg - forestillinger om hygge, håb og om et år bedre end det sidste.

For andre er det en tid, der kan minde én om alt det, man ikke har.

I et studie publiceret i BMJ har forskere set nærmere på forekomsten af selvmord på globalt plan. Resultaterne underbygger ikke den standhaftige myte om, at flere tager deres liv i julen.

Konklusionen er i stedet, at flere tager deres liv på mandage og nytårsdag, altså dagen efter fyrværkeriet, skåltalerne og champagnen.

Standhaftig julemyte punkteres

Forskerne har kigget på data for over godt 1,7 millioner registrerede selvmord fra 740 områder i 26 lande. Hændelserne har fundet sted i overlappende perioder fra 1971 til 2019. Danmark er ikke en del af undersøgelsen.

I det enorme registre fandt de, at flertallet af landene havde et forøget antal selvmordstilfælde på ugens første dag, nemlig mandag.

Til gengæld så de kun en marginal stigning på juleaften og dagene efter - med store forskelle regionerne imellem. I Nordamerika og Europa derimod var der en generel nedgang i tilfælde på juleaftensdag.

På tværs af alle lande var forekomsten af selvmord højest på nytårsdag, ifølge forskerne bag studiet (se faktaboks nedenfor).

»Det er et stærkt studie,« lyder det indledningsvist fra Jane Brandt Sørensen, lektor ved Afdeling for Global Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Resultaterne er som sådan ikke er nye, siger hun til Videnskab.dk, men fremhæver det store antal cases og de mange lande, der er inkluderet i studiet.

Og selvom der er forskel på tværs af landene, holder det generelt vand, at selvmord - som studiet konkluderer - oftere finder sted på mandage og nytårsdag, siger hun.

Merete Nordentoft er overlæge ved Psykiatrisk Center København og leder af Copenhagen Research Center for Mental Health. Studiet overrasker heller ikke hende, fortæller hun til Videnskab.dk:

»Det er ikke et studie, der rykker det store ved min opfattelse,« siger overlægen, der også er professor i psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Derimod underbygger studiet, hvad mange andre studier har fundet gennem tiden, siger hun. Og punkterer (igen) myten om, at julen skulle være en ekstra risikofyldt tid for de selvmordstruede.

En myte, der måske er opstået i kølvandet på forestillingen om julen som familiernes fest, og at det må være ekstra svært for dem, der står uden for det her store fællesskab.

Bristede forventinger

Studiet understøtter til gengæld andre teorier i selvmordsforskningen. Blandt andet en teori, som er blevet brugt til at forklare sæsonvariationer i selvmord: den såkaldte teori om ’bristede forventninger’ (‘broken promises theory’).

»I studiet ser vi en lille stigning efter nytår, og det kan måske forklares af nogle bristede forventninger til, hvordan nytårsaften skulle have forløbet, statustab, hvis man ikke har udfoldet sig, som man ville gennem året, eller øget alkoholindtag dagen forinden og tømmermænd derefter,« siger Merete Nordentoft.

»For nogle ligger der også noget symbolsk i 1. januar og at tage sit liv netop denne dag.«

Men ud fra studiet kan man heller ikke sige noget klart om årsagerne til forskellene, understreger hun.

‘Broken promises’-teorien er ideen om, at individer muligvis udsætter et planlagt selvmord på grund af håbet om en ny start for eksempel ved forårets komme, en weekend, et dugfrisk år eller starten på en ny uge.

Gammel teori: Forår og tidlig sommer er værst

Men hvis de forventninger ikke bliver indfriet, og tingene ikke bliver bedre, kan det skubbe selvmordstruede over kanten ifølge teorien.

»Sociologen Émile Durkheim viste helt tilbage i 1800-tallet, at der er flere selvmord i foråret og tidlig sommer og færre i vintermånederne. Selvom det selvfølgelig varierer globalt set,« siger Jane Brandt Sørensen.

Samme tendens har man set i danske studier, og det er også afspejlet i eksempelvis de seneste tal fra Center for Selvmordsforskning, der viser flere selvmordstilfælde om foråret og sommeren.

Forskerne er ikke helt sikre på hvorfor, lyder det fra Jane Brandt Sørensen.

»Vi ved, at det faktisk kræver ekstra overskud at tage livet af sig selv. Så når dagtimerne bliver længere, får man mere energi og bliver måske i stand til det,« siger Jane Brandt Sørensen.

Aldrig én årsag til selvmord

Studiets førsteforfatter hedder Whanhee Lee og er adjunkt ved School of Biomedical Convergence Engineering, Pusan National University, Sydkorea.

Han sætter en tyk streg under, at deres studie ikke kan bruges til at sige noget om, hvorfor forekomsten af selvmord varierer på bestemte tider af året og i forskellige lande.

De kan kun påvise en sammenhæng, men ikke en kausalitet.

Whanhee Lee nævner dog også teorien om de ‘bristede forventninger’ som en mulig forklaring på deres resultater.

»En stigning i socialt samvær nytårsaften og i weekenden kan forstærke følelsen af håbløshed og ensomhed på nytårsdag og mandage, altså dagene, der følger efter,« skriver han til Videnskab.dk.

Men »selvmord er komplekse, og de skyldes aldrig kun én årsag,« tilføjer Jane Brandt Sørensen.

Der kan være en række faktorer, der spiller ind som alder, køn, sociale og kulturspecifikke forhold. Højtider har også forskellige betydninger i forskellige kulturer.

I højindkomstlande herunder Danmark ved man fra forskningen, at psykisk sygdom har meget at sige for risikoen for selvmord, forklarer Jane Brandt Sørensen.

Men i andre kulturer kan eksempelvis stigma, køn, forventninger til, hvordan man er en god samfundsborger eller familiemedlem, have en større betydning.

Ligesom kvaliteten af det psykiatriske system og sociale sikkerhedsnet også spiller ind.

Har druk en betydning?

Derudover har alle landene i studiet en mere eller mindre fremtrædende drikkekultur, siger Jane Brandt Sørensen.

Forskning viser, at et højt indtag af alkohol er en risikofaktor for selvmord. Man er også mere risikovillig, når man drikker alkohol, og det påvirker humøret og søvnrytmen.

»Derfor har jeg med min kollega, Dan Meyrowitsch, spekuleret i, hvorvidt stigningen i antallet af selvmord på mandage og nytårsdag skyldes, at man vågner op med tømmermænd i dårligt humør og derfor er endnu mere sårbar end ellers,« siger hun.

Forskerne i det nye studie finder da også en stigning på globalt plan i selvmord om mandagen i et flertal af landene, og at 15-18 procent af alle samlede tilfælde selvmord sker på ugens første dag.

Når Merete Nordentoft arbejder med akutte patienter, oplever hun også, at der er flere, der søger hjælp om mandagen, blandt andet fordi bemandingen er lavere i weekenden:

»Men statistisk set skulle der være 14,3 procent selvmord på ugedage (100 procent = 7 dage, red.), så de 15-18 procent, studiet finder, er en ganske lille stigning,« påpeger Merete Nordentoft:

»Det er ikke noget, som, jeg tænker, har de store forebyggelsesmæssige konsekvenser.«

Vi skal have øje for hinanden

Alligevel mener Whanhee Lee og kollegaerne, at studiet kan bruges til at formulere selvmordsforebyggende indsatser og kampagner, der er målrettet bestemte tider på året.

»Ved at have en øget opmærksomhed på den højere selvmordsrisiko på mandage og nytårsdag tror vi, at det kan have en effekt på at nedbringe tilfældene de dage,« skriver han.

Det gælder også individer eller pårørende, der med fordel kan give mere støtte eller sørge for at bruge tid sammen med selvmordstruede personer på netop de dage, tilføjer han.

Merete Nordentoft har arbejdet i psykiatrien i mange år og fortæller, at der allerede er et fokus på tiden mellem jul og nytår af en række årsager:

For eksempel er der mange, der holder en planlagt pause fra antabusbehandling, som kan udvikle sig uheldigt.

For med tradition for en hel del alkohol mellem jul og nytår kan det, der var planlagt til at være et enkelt glas rødvin juleaften, blive til en ny episode med et massivt alkoholindtag, hvis man har en grundlæggende afhængighed.

Når det er sagt, skal vi altid have et øje på hinanden, også når mandag er på vej, eller nytåret rinder ud, siger hun.

»Man skal tage det alvorligt, hvis nogen i ens omgangskreds har det svært. For så vidt man overhovedet kan, skal man prøve at påtage sig ansvaret for, at de kommer i kontakt med nogen, der kan håndtere deres situation,« siger Merete Nordentoft og fortsætter.

»Om det er ekskonen, naboen, broren eller en hel anden, man får besked om eller sms fra, at nu kan de ikke mere, så er det med at hoppe i bilen, bussen eller på knallerten og få trukket vedkommende ind på en psykiatrisk skadestue.«