Inden en fatal asteroide for omkring 66 millioner år siden gjorde en ende på dinosaurerne, var bestanden allerede i tilbagegang.
Sådan lyder en udbredt teori, som et nyt studie udgivet i Current Biology nu udfordrer.
Ifølge forskerne bag forholder det sig ikke nødvendigvis sådan, at antallet af de fascinerende fortidsdyr allerede var ved at svinde ind, inden asteroiden slog ned.
Det er en misforstået konklusion, der beror på, at der ikke er nær så mange geologiske forekomster og jordlag tilgængelige fra den fjerne fortid, lyder det fra forskerne.
Derfor finder vi ikke så mange spor fra dinosaurer, i perioden der ledte op til udryddelsen.
»Det giver rigtig god mening,« lyder det indledningsvist på mail fra Jakob Vinther, lektor i evolution ved University of Bristol i England, der har læst forskningen for Videnskab.dk og kalder det »et fint studie«.
»Jeg er spændt på at høre, hvad forskerne på den anden side af debatten tænker. Der er ofte mange følelser involveret i det her spørgsmål. Mærkeligt nok.«
Hans kollega Michael Benton, professor i palæontologi ved University of Bristol, er en af dem, der forholder sig mere skeptisk over for forskernes konklusion.
Efter at have læst studiet er diskussionen ifølge ham ikke afklaret, men stadig »i hårdknude«, som han skriver til Videnskab.dk.
Debatten har låst sig fast
Forskerne bag det nye studie har blandt andet set på nordamerikanske fossilfund spredt ud over en periode på 18 millioner år, inden den dødbringende asteroide, der markerede kridttidens afslutning og dinosaurernes uddøen, ramte Jorden.
En stor del af dinofossilerne fra den periode er fundet i Nordamerika. Forskerne har specifikt set på spor fra følgende dinosaurer:
- den pansrede slægt Ankylosaurus
- de næsehornslignende Ceratopsier
- de andenæbbede Hadrosaurer
- og den kødædende dinosaurfamilie Tyrannosauridae, der blandt andet omfatter den famøse Tyrannosaurus rex.
Ser man udelukkende på antallet af fossiler fra perioden 66 og 84 millioner år siden, ser dinosaurbestanden ud til at nå sit højdepunkt for 75 millioner år siden for så at svinde ind indtil asteroidens ankomst, skriver forskerne.
Men ifølge det nye studie skyldes det altså ikke nødvendigvis, at der var et fald i dinosaurer. Nej, det skyldes sandsynligvis, at det har været sværere at finde fund fra perioden.
»Problematikken er, at vi ikke har mange steder i verden, hvor vi finder dinosaurfossiler helt op til kridttidens udgang, så vi snakker faktisk kun om fossilforekomsterne i Nordamerika,« lyder det fra Jakob Vinther, der kalder det en diskussion, der har »kørt længe«.
»Debatten har været lidt fastlåst, fordi argumenterne på begge sider ligesom ikke kunne modbevises med ny information.«
Forsker udfordrer studiet
Det er netop ny information, forskerne forsøger at bringe til bordet.
Michael Benton har selv forsket i spørgsmålet og kalder det nye studie et kritisk indspark til de studier, han har været en del af.
Han og andre kollegaers studier er kommet frem til en nedgang i dinosaurer inden kridttidens afslutning, muligvis på grund af konsekvenser af et klima i forandring. De har set på registreringer af fossiler både på globalt og nordamerikansk plan.
»Det nye studie foreslår, at denne ‘nedgang’ kan forklares som et statistisk fænomen,« skriver Michael Benton og fortsætter:
»Forfatterne bag konkluderer, at faldet udelukkende handler om mangel på indsamlede prøver; med andre ord, vi ‘under’-tæller dinosaurerne i deres sidste millioner års levetid på grund af problemer med konservering af prøver og indsamling. Vi siger derimod: Måske er det årsagen. Måske ikke.«
Et spørgsmål, flere metoder og svar
For at nå til deres resultater har forskerne bag det nye studie analyseret konkrete fossilfund og sammenholdt dem med sandsynligheden for, at dinosaurerne havde deres daglige gang i de undersøgte områder.
Til den analyse brugte de en særlig metode, der hedder ‘occupancy modelling’.
Kort fortalt brugte de computermodeller, hvor de integrerede klima, økologi og geologiske forekomster til at simulere forskellige sandsynlige scenarier for diversiteten i dinosaurarter og antallet af dem.
»Det er en rigtig fin og testbar metode at efterprøve hypoteserne indenfor,« lyder vurderingen fra Jakob Vinther.
Forskerne har også set på, hvor meget af det nordamerikanske territorium, der var tilgængeligt for forskere og fossiljægere, hvor meget potentielt fossilmateriale der var blotlagt, og hvor mange gange man faktisk havde forsøgt at finde dinospor der.
Resultaterne indikerer ifølge forskerne, at »dinosaurer kan have klaret sig bedre end tidligere antydet i optakten til nedslaget af asteroiden og potentielt har haft en større mangfoldighed af arter, end vi ser i registreringerne«.
I Michael Benton og kollegaernes tidligere studier af spørgsmålet (se her og her) har de også arbejdet med flere modeller og korrigeret for effekten af variationer, der kan være i indsamling og konservering af fossiler indsamlet på forskellige tidspunkter.
Men de er altså modsat det nye studie kommet frem til, at der var en nedgang i dinosaurer i de sidste millioner år, inden asteroiden blev deres endeligt.
»Spørgsmålet er altså, om de overlevede med fuld styrke op til den overgang, eller om de var på tilbagetog 10-30 millioner før kridttidens afslutning. I alle tilfælde var det asteroiden, der slog dem ihjel - bum!«
