Råd 8: Undgå at overdrive tal

»P-piller øger risikoen for hjernesvulst,« lød overskriften på et Ritzau-telegram, som i 2015 blev delt af en række danske nyhedsmedier.

Nyheden handlede om et studie, der fandt flere hjernesvulster blandt kvinder, der bruger p-piller eller anden hormonel prævention, end blandt kvinder, der ikke gør.

»Risikoen for hjernesvulster er 90 procent højere blandt p-pillebrugerne,« konkluderede studiet ifølge pressemeddelelsen.

Først et godt stykke nede i brødteksten får læseren at vide, at risikoen for at få en kræftsvulst i hjernen i forvejen er ekstremt lav. Kun 5 ud af 100.000 kvinder i den fødedygtige alder rammes om året.

Det vil sige, at risikoen for at få en hjernesvulst kun er 0,01 procent.

Hvis risikoen så øges med 90 procent for p-pillebrugere, betyder det, at den stiger fra 0,01 til 0,019 procent for den enkelte kvinde. Risikoen er altså stadig meget lav. Men det oplyser Ritzau-telegrammet ikke.

Faktisk er der så få danske kvinder, som får kræft i hjernen, at datagrundlaget slet ikke er stort nok til at vurdere, om p-piller reelt øger risikoen, skrev vi på Videnskab.dk.

Men mon ikke en del kvinder alligevel overvejede en ekstra gang, om de skulle fortsætte på p-piller, efter at flere danske netaviser bragte frygtindgydende historier om, at p-pillebrugere har 90 procent øget risiko for at få en hjernesvulst?

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvad dækker tallene over?

Hjernesvulst-historien er et eksempel på misvisende information om risikoen ved et lægemiddel, som tusindvis af kvinder bruger. Det er ikke usædvanligt, at journalister kommer til at overdrive risici og effekter, når de kaster sig over forskning, der bygger på tal og statistik.

Brøleren opstår som regel, fordi journalisten kun oplyser den relative risiko, men ikke de absolutte tal.

• Den relative risiko er en stigning eller et fald angivet i procent.
  
  I eksemplet med p-piller og hjernesvulster er den relative risikostigning 90 procent. Tallet angiver, hvor stor forskellen er på antallet af hjernesvulster hos kvinder, der tager p-piller, og kvinder, der ikke gør.
  
• Det absolutte risiko angiver direkte, hvor stor risikoen er for hjernesvulster hos p-pillebrugere.
  
  I p-pille-eksemplet er den absolutte risiko kun 0,019 procent.

Pointen er, at, det absolutte tal giver den enkelte p-pillebruger et indtryk af, hvor lav hendes risiko for at få en hjernesvulst er. Det gør det relative tal ikke.

Angiv de absolutte tal

Du kan komme til at skabe unødig frygt og give et misvisende billede af, hvor høj en risiko eller en effekt reelt er, hvis du kun angiver de relative tal.

Fortæller du i en nyhed, at risikoen for flystyrt er steget med 100 procent, uden også at nævne at de 100 procent dækker over, at der det ene år var 1 flystyrt ud af 3 millioner flyvninger, mens der det næste var 2, kan du komme til at sprede ubegrundet flyskræk.

Hvis du som journalist vil undgå at overdrive en risiko og klæde din modtager på til at forstå, hvad beregninger i et studie reelt dækker over, bør du derfor så vidt muligt informere om de absolutte tal.

Sæt tallene ind i en sammenhæng

De absolutte tal fremgår ikke altid i pressemeddelelsen og heller ikke altid i den videnskabelige artikel. Bed derfor forskeren om at oplyse dem. Spørg, hvad tallene reelt dækker over, og hvor høj risikoen er for det enkelte menneske.

I øvrigt gælder rådet om at oplyse de absolutte tal ikke kun, når du rapporterer om risici. Du bør også så vidt muligt angive gavnlige effekter af eksempelvis lægemidler, sociale tiltag, sunde fødevarer eller motion i absolutte tal.

Ellers risikerer du at give et overdrevet billede af, hvad man får ud af det, og skabe falske forhåbninger.

I det hele taget er det en god idé at sætte de tal, du rapporterer om, i en sammenhæng.

Hvis der er tre procents risiko for at dø af noget, er der 97 procents chance for at overleve. Tænk over, hvilket budskab der er mest ansvarligt at sprede i befolkningen.