Selvmord er hyppigere blandt danskere med søvnsygdomme, ifølge studie

Danskere med søvnsygdomme - eksempelvis narkolepsi eller søvnapnø - begår oftere selvmord end baggrundsbefolkningen.

Risikoen for at tage livet af sig selv er stadig meget lav, men dog 1,6 gange højere blandt mænd og 2,2 gange højere blandt kvinder, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på hospitalet, viser en ny, dansk undersøgelse.

»Studiet viser, hvor slemt det er at have en søvnsygdom,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der er hjerneforsker og søvnekspert fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

»Det tror jeg, mange undervurderer. Men det nedsætter livskvaliteten at have dårlig søvn. Og mere, end man tror,« fortsætter hun.

Birgitte Rahbek Kornum har ikke selv været involveret i forskningen, men hun har læst studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep.

»Det er det bedste tidsskrift indenfor søvnforskning,« påpeger hun.

Studiet er lavet af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRIPS).

Selvmord er stadig sjældent

»Vores studie viser tydeligt, at individer med søvnsygdomme har øget risiko for selvmord, men det er meget vigtigt at fremhæve, at selvmord er en yderst sjælden hændelse - også blandt folk med søvnsygdomme. Langt størstedelen af dem dør heldigvis ikke ved selvmord,« siger Nikolaj Kjær Høier, der arbejder som forskningsstuderende hos DRISP.

Forskerne har analyseret data opført i danske patientregistre i en periode på 36 år mellem 1980 og 2016.

I perioden fik 82.223 mænd og 40.003 kvinder en søvndiagnose. Blandt disse mænd var der 299 selvmord, og blandt kvinderne med søvnsygdomme var der 117 selvmord.

Det svarer som nævnt i indledningen til, at mænd med en søvnsygdom har 1,6 gange højere selvmordsrate, når man sammenligner med baggrundsbefolkningen, mens kvinder har en 2,2 gange højere selvmordsrate.

Til sammenligning blev der i 2019 registreret 629 selvmord i hele befolkningen.

Selvom forskerne kun finder en lidt højere risiko for selvmord blandt dem, der har en søvnsygdom, end i baggrundsbefolkningen, er Birgitte Rahbek Kornum overrasket over resultatet. Hun blev »ramt« af det, fortæller hun.

»Studiet viser virkelig, hvor meget det ødelægger ens livskvalitet at lide af en søvnsygdom. Det slog mig, fordi det er en meget alvorlig konsekvens, at man ender med at tage sit eget liv,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tager det allerede rimelig alvorligt, fordi jeg forsker i biologien bag søvnsydomme. Men måske kan jeg tage det endnu mere alvorligt.«

Værre, hvis man har lidt af en psykisk sygdom

I studiet finder forskerne især en højere forekomst af selvmord blandt patienter, der har været indlagt på hospitalet med psykisk sygdom, efter at de har fået en søvndiagnose.

»Vi kunne blandt andet se, at for kvinder, der både havde psykisk sygdom og søvnsygdom, var der er en signifikant øget risiko for død ved selvmord, hvilket understreger, at sammenspillet mellem det psykiske og søvnen er vigtigt,« forklarer Nikolaj Kjær Høier.

»Halvdelen (50,5 procent) af alle mænd, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord, havde også tidligere haft en psykiatrisk diagnose. For kvinderne havde 62 procent af dem, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord også en tidligere psykiatrisk diagnose,« tilføjer han.

Dette tyder altså på, at psykiatrisk sygdom spiller en markant rolle i udviklingen af selvmordsproblemer hos personer med søvnsygdomme.

Rammer oftere kvinder

Det er ifølge Nikolaj Kjær Høier svært at komme med gode bud på, hvorfor raten er højere for kvinder.

»Normalt ser vi, at mænd har højere selvmordsrater end kvinder i befolkningen, men vi ved samtidig også, at der eksisterer kønsforskelle, når det kommer til søvn og søvnsygdomme, og dette spiller nok en rolle,« siger han.

»Vi ved for eksempel, at insomni (søvnbesvær, red.) er noget, kvinder generelt diagnosticeres med mere end mænd. Når det er sagt, ser vi dog trods alt, at uagtet køn er der en øget risiko for selvmord blandt mennesker med søvnsygdom.«

Selvmordsraten var højest inden for de første seks måneder, efter søvnsygdommen blev diagnosticeret. Det tyder på, at tiden lige efter en diagnose kan være en ekstra sårbar periode med stress og omvæltning.

Studiet gør det nemmere at forebygge

Ifølge forskerne bag studiet er det desuden vigtigt at fokusere på dem, der er nyligt diagnosticerede med søvnsygdomme, for at forebygge selvmord.

En stor del patienter med søvnsygdomme lider nemlig også af psykiske sygdomme. Hvis de bliver indlagt på grund af psykisk sygdom, efter at de er blevet diagnosticeret med en søvnlidelse, er risikoen for at dø ved selvmord endnu højere.

I forebyggelsen kan man blandt andet screene flere med søvnsygdomme for psykisk sygdom og selvmordstanker eller tilbyde konkrete interventioner, der kan forbedre og forebygge psykiatriske og selvmordsrelaterede udfordringer hos de patienter, foreslår forskerne.

»Vi bliver nødt til at være opmærksomme på det mentale aspekt af at have en søvnsygdom i kombination med psykiske sygdomme. Hvis man er udsat for en form for pres og stress over lang tid, og man ikke får hjælp til at håndtere det, kan det udvikle sig og i sidste ende føre til en øget selvmordsrisiko,« siger Nikolaj Kjær Høier.

Psykisk sygdom efter en søvnsygdom kobles til højere selvmordsrisiko

Selvom studiet peger på, at der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og selvmordstanker, er det svært at vide, præcis hvor meget af risikoen der kan skyldes søvnsygdommen, og hvor meget der skyldes eventuelle psykiske sygdomme, der opstår i kølvandet på søvnsygdommen.

Nikolaj Kjær Høier forklarer dog, at de i studiet har prøvet at tage højde for netop det:

• Først kiggede de på selvmordsrisikoen hos dem, der først havde fået en diagnose for psykisk sygdom, før de blev diagnosticeret med en søvnsygdom. Den var højere end i baggrundsbefolkningen.
• Så så de på det omvendte scenarie, hvor patienten først havde en søvnsygdom og så senere en psykisk sygdom. Her var selvmordrisikoen højere, end dem der havde haft psykisk sygdom før søvnsygdommen. »Risikoen var 6 gange så høj for mænd og 4,4 gange så høj for kvinder, når vi sammenlignede med dem, der ikke havde nogen psykisk sygdom,« siger Nikolaj Kjær Høier.

»Så der er en langt højere selvmordsrisiko, hvis patienten får psykiske sygdomme efter en søvnsygdom. Det kunne tyde på, at risikoen, vi observerer hos personer med søvnsygdom, skyldes samspillet mellem søvnsygdom og den efterfølgende udvikling af psykisk sygdom.«

Forbehold ved studiet: Kun data om dem med alvorlig søvnsygdom

Nikolaj Kjær Høier understreger, at han og kollegaerne kun har haft data om folk, der har været indlagt med søvnsygdomme i hospitalsvæsenet.

Derfor kan deres studie ikke fortælle, om de allerede har været i kontakt med deres praktiserende læge på grund af søvnsygdomme eller haft psykiske vanskeligheder, før de fik en søvndiagnose. De ved altså ikke, om selvmordsrisikoen også er højere blandt personer, der bliver diagnosticeret med søvnsygdomme hos deres egen læge.

»I de danske registre har vi ikke praktiserende lægers data. Det betyder, at vi ikke kan tage højde for, om lægen har diagnosticeret dem med andre søvnsygdomme. Vi har kun adgang til hospitalsdata, så det vil altid være worst-case-patienter, vi ser,« siger han.

Det vil sige dem, hvis søvnsygdomme er så slemme, at de ender med at modtage behandling og hjælp på hospitalet.

»Så det er måske potentielt et overestimat i forhold til forhøjet risiko. Der er jo en del, der har søvnsygdomme, men som ikke behandles eller ses i hospitalsvæsenet, og de er ikke med i dette studie,« tilføjer han.

Alligevel mener Nikolaj Kjær Høier, at det er vigtigt at få mere viden om, hvordan man kan hjælpe folk med dårlig søvn. Vi sover en tredjedel af vores liv, og kan man forbedre den tredjedel af menneskers liv, står man godt i forhold til at forebygge sådanne problemer, mener han.

»Folk med selvmordstanker vil ikke altid dø. Det lyder mærkeligt, men de vil bare helst ikke have det liv, de har, og vil derfor gerne have en pause fra det hele. Hvis de kunne slukke for deres bevidsthed, ville det være at foretrække. Den mulighed giver søvnen os heldigvis. Og når man mister det, kan livet blive rigtig hårdt. Derfor er det rigtig vigtigt at fokusere på at hjælpe sårbare personer med deres søvn.«